Sawadee!
Efter en dejlig afslappende dag i Chiang Mai, er det vist tid til at opdatere bloggen. Vi har oplevet saa meget siden sidst!

Vi ankom til Chiang Mai i Nordthailand tidligt soendag morgen efter en nogenlunde behagelig tur med nattog fra Bangkok. Den foerste dag gik med at udforske markeder, bl.a. paa Sunday Walking Street og Night Market, tempelbesoeg og en frappucino paa Starbucks(!) Laekkert!
Mandag morgen blev vi hentet paa hotellet af vores guide til trekkingtur i bjergene; en tur vi havde booket i Bangkok og egentlig ikke havde saa store forventninger til. Derfor blev vi meget overraskede, da den viste sig at indeholde nogle super fede oplevelser.
Turen startede med noget ikke saa naturligt: besoeg i en tigerpark, hvor vi fik lov at klappe tigrene. Vi synes et eller andet sted, at det er lidt ulaekkert at holde tigere i fangenskab for at turisterne kan klappe dem og tage billeder med dem, men maa alligevel indroemme, at det var lidt sejt at sidde og kaele en babytiger. Tigrene saa ogsaa ud til at have helt ok forhold at leve under - hvis man altsaa ser bort fra en halv dags turist-kaeling hver dag.
Naeste stop var ved at vandfald, hvor vi skyllede det vaerste vejstoev af os, fandt en slange (ad!) og saa en flagermusegrotte. Emil havde paa togstationen i Bangkok koebt en bog om slanger i Sydoestasien og fandt selvfoelgelig ud af, saa snart vi var kommet tilbage vores hotel efter trekkingen, hvilken slange det var (Green Keelback semigiftig). Ved vandfaldet skulle han selvfoelgelig have nogle billeder af den, saa han rendte rundt barfodet efter svoemmeturen og legede slange-paparazzi. Nok ikke saa smart, men den bed ham heldigvis ikke.

Efter vandfaldet koerte vi hoejere op i bjergene, hvor selve vandringen skulle begynde. Ifoelge Emil er bjergene en meget sydlig del af Himalaya-bjergkaeden og regnskovs- eller monsunregnskovsomraade, saa der var meget meget smukt og meget groent.
Med i gruppen var udover vores thailandske guide Sunchai, kaldet Sunshine, og hans medhjaelper Sumporn, to norske piger paa 19-20 aar, en hollandsk pige, en polsk fyr og to israelere af amerikansk og belgisk oprindelse. Saa vi var en ret forskellig gruppe, ogsaa aldersmaessigt, men havde en rigtig hyggelig tur sammen. Det var meget flinke mennesker.
Den foerste dag gik vi kun et par timer, men det kunne godt maerkes i benene til sidst, da vi gik gennem bjerge med virkelig stejle op- og nedstigninger. Her vaerdsatte vi virkelig, at vi havde slaebt vores vandrestoevler med. Vi havde vores dagstursrygsaekke paa, hvor vi havde pakket til de tre dage, vi skulle vaere afsted og resten blev opbevaret i Chiang Mai.
Det var en meget smuk tur med utrolige udsigter, virkelig hoeje groenne traaer, kampemaessige bambusser og en stilhed, der alligevel blev afbrudt af regnskovens mange lyde. Da vi naermede os landsbyen, hvor vi skulle sove, var det skumringstid og vi kunne hoere insekter, cikader og froeer, og det var meget stemningsfuldt.
Landsbyen tilhoerte et stammefolk, der hedder Karen - en stamme som baade Sunchai og Sumporn er fra. Nogle af familierne havde bygget gaestehuse, hvor de saa tjener lidt paa, at turister paa trekkingture kan overnatte. Vi havde vaeldig gode forhold synes vi - selvom vi sov i et traehus paa paele, var der baade maatter og taepper at sove med. Derudover blev der lavet mad til os, og vi kunne koebe mere vand, oel og sodavand, og de havde ovenikoebet bygget et toiletskur (der godt nok var et hul i jorden, men stadigvaek et toilet).
Naeste dag var en noget haardere tur. Selve trekkingen skulle tage 4 timer, og nogle fra gruppen var gaaet i forvejen paa en lettere tur, da de var lidt langsommere end os andre.
Igen var det et smukt sceneri: Det ene bjerg med en flottere udsigt end det andet, stejle opstigninger og haarde nedstigninger, hvor man mest havde lyst til at give los og bare loebe ned af, men alligevel ikke turde af frygt for at staa paa hovedet. Nogle gange kunne man naesten ikke ane stierne, andre gange var der spor efter stammefolkenes vandboefler.
Turen endte med kun at tage 3 timer og 20 min, altsaa noget kortere end beregnet. Det kunne vores ben godt maerke senere paa aftenen! Det var ret haardt at gaa op af tour-de-france stejle bjerge med middagsol og ingen skygge, og vi fik da ogsaa en del sol paa armene og drukket en masse vand. Da vi endelig, endelig var kommet frem til en ny landsby, var vi meget traette! Heldigvis skulle vi ikke gaa laengere herfra end hen til nogle elefanter, som gik os i moede et lille stykke uden for byen. Elefanterne bor normalt i en elefant camp, men tog os paa ryggen for en times tid, og saa var der ellers bjergvandring paa elefantryg. Elefanten vi fik, stoppede hele tiden op for at spise, og var vist lidt uvorn, selvom den var 12 aar gammel. Elefanter bliver 100 aar, saa maaske var den bare i puberteten. I Thailand findes der en lov, som siger at elefanter skal pensioneres som 60-aarige, og der findes saagar plejehjem for elefanter. Vi havde en meget flink mahout - elefantfoerer - som paa sparsomt engelsk fik forklaret, at det var en han (det var ret nemt at se paa de andre elefanter, fordi vi havde set dem tisse), at den var 12 aar og at den hed Sum Sui.
Efter elefantturen tog vi et koldt bad i floden, som laa taet paa landsbyen, som ogsaa var en karen-village. Emil fik luftet fiskestangen til stor morskab og beundring for Sumporn, der aldrig havde set saadan en foer. Han laerte ogsaa Sunchai (som var den aeldre, erfarne guide), hvordan man kastede med den.
Igen fik vi laekker mad af stammefolkene, en hyggelig aften med oel og logikspil (Ditte gaettede flest af alle) ved baalet og en nat afbrudt af maerkelige lyde, kold kold vind fra bjergene gennem spraekkerne i traehytten og et smukt morgenlys, der tittede ind til os.
Sidste dag stod paa 4-5 timers river rafting ned af floden. Flaaderne var bygget af sammensuret bambus dagen foer af stammefolkene. Oven paa flaaderne var lavet et lille stativ, ogsaa af bambus, hvor vi surede vores ting fast. Saa blev vores gruppe delt op paa to rafter og halvdelen paa hver raft fik en stage, der blev brugt til at styre baaden med. Paa vores flaade stod Sumporn forrest og styrede, paa den anden var det Sunchai. Vi var sammen med de to norske piger, og vi skiftedes alle til at staa bagest og styre den derfra. Et enkelt sted stod Ditte og de to norske piger af og gik langs klipperne ved bredden, mens Emil hjalp Sumporn med at styre den igennem et ret vildt stykke. Et andet sted stod Ditte af ufrivilligt...

Det meste af turen var ret rolig, men der var alligevel en del steder, hvor store sten og meget staerk stroem gjorde det noget nervepirrende at komme igennem. Flere af disse steder var passagen mellem to sten saa lille, at der kun lige var plads til bambusflaaden. Et af disse steder fik Sumporn ikke lige set sig bagud, saa han styrede raften til den ene side, foer den var kommet helt igennem passagen. Det resulterede i, at Ditte - der stod bagest - roeg i vandet! Heldigvis landede hun ret heldigt (dvs. slog ikke hovedet mod nogen sten) og kom da ogsaa hurtigt op paa raften igen. Lige efter stoppede vi heldigvis i en landsby for at holde pause, og Ditte kunne faa skiftet til toert toej. Lidt senere roeg Sumporn i vandet, og ogsaa en anden fyr, der paa det tidspunkt stod bagest som Ditte, roeg i.
Alt i alt var det en sjov rafting tur ned gennem floden midt i regnskoven, og det var som trekkingen meget smukt med traerne haengende helt ud til og over floden.
Solen stod paa den ene side af os det meste af raftingturen, hvilket resulterede i nogle meget roede skuldre paa Emil og EN roed fod paa Ditte, hvor vi stadig er ret oemme.

Efter frokost blev vi via stoevede veje koert til byen, hvor vi sagde farvel til vores nye bekendtskaber og paa hotellet fik et dejligt og tiltraengt laaangt bad. Trekkingturen var virkelig fed, og vi saa en masse fantastisk smuk natur, men da var ogsaa ret skoent at komme tilbage til civilisationen, faa et bad, en stor boef inde i byen og en dejlig bloed seng at sove i. I hvert fald for Dittes vedkommende, Emil var nok naesten klar til at tage paa den naeste tur. Hele raftingturen floejtede han Indiana Jones-melodien og var ret meget i sit es!

Naeste dag stod den paa lektioner i det thailandske koekken paa en cooking school. Vi blev hentet paa hotellet af vores underviser Joy, der tog os med paa det lokale marked, hvor vi koebte ingredienser og fik sat navne paa alle de fremmedartede frugter, de har hernede.

Selve madlektionerne foregik et rigtig rart sted, hvor de ogsaa havde deres egen lille koekkenhave. Vi fik naesten privatundervisning, idet der kun var en anden elev sammen med os - hollandske Sanne, som vi havde vaeret ude at trekke med og som er rigtig flink.

Vi lavede fire retter og spiste dem efter hver gang, saa vi var temmelig maette, da vi var faerdige med at lave mad. Emils mave havde det ikke saa godt, da han selvfoelgelig skulle putte dobbelt saa meget chili i, som Joy anbefalede. Ditte holdt sig til mere moderate maengder, men syntes stadig, at det var staerkt.

Om eftermiddagen flyttede vi hotel til et lidt mere budgetvenligt hostel i den gamle del af byen. Vaerelset var rimelig kedeligt, men vi blev positivt overraskede da hostellet viste sig at have en stor faelles terrase, hvor man kunne ligge paa madrasser i skyggen og nyde livet.

Fredag slappede vi af hver for sig og paa hver vores maade, idet Emil tog ud at fiske efter kaempefisk i en sump, og Ditte fik manicure, pedicure og ansigtsbehandlinger til ingen penge. Virkelig skoent, bortset fra et lille minus: Damen som skulle hente og bringe Emil til fiskesoeen for vild, og derfor endte Emil med at blive koert tilbage paa bagsaedet af en knallert, via outback grusveje og motorvejen. Baade ret fedt og rimelig skraemmende.

I dag loerdag morgen thai tid er vi paa vej til Laos. Kunne lige naa at afslutte bloggen, men nu skal vi til at af sted, hvis vi skal naa bussen. Haaber vi finder en med aircon!

Haaber I alle har det godt.

Kaerlig hilsen

Emil og Ditte