Mandag den 8. marts forlod vi Sieam Reap, og tog til Phnom Penh med bus. Puha, det var virkelig noget af en tur. Bussen var egentlig fin, og vejene var da heller ikke saa slemme igen – men chauffoeren var ikke rigtigt klog. Han koerte fuldstaendigt hasarderet ind og ud imellem bilerne, og dyttede hver gang der saa meget som naermede sig en bus, scooter eller fodgaenger. Eftersom vi sad helt foran, og hornet var ret saa kraftigt og der desuden blev spillet cambodjanske musikvideoer meget hoejlydt i bussen, fik vi ikke ligefrem sovet saerligt meget undervejs. Men vi kom da frem og fandt et lille familiestyret og noget snusket hostel at bo paa for kun 7 $ per nat. Om aftenen bevaegede vi os lidt ud i byen, og saa paa et kort at der skulle gaa en flod igennem byen, hvoromkring der skulle vaere godt med butikker og restauranter. Men vi fik vist vendt kortet forkert i vores hoveder, og fandt derfor ingen flod og intet liv, og vi var derfor ret skuffede over byen, og lagde os bare tidligt hjem paa vaerelset og laeste og hyggede med kortspil. Tirsdag stod paa sightseeing, og vi fandt os en tuk-tuk der ville koere os rundt til Killing Fields og S21. Foerst gik turen til Killing Fields, der laa lidt udenfor byen. Killing Fields er en kaempe massegrav, fra Khmer Rouge styrets tid. Her blev cambodjanerne koert til fra faengslet S21, for brutalt at blive slaaet ihjel og begravet (ikke altid i denne raekkefoelge, da folk sommetider blev begravet levende). Derefter tog vi til S21, en skole der under Pol Pot blev lavet til et faengsel. Her var der en hel bygning, med lokaler der bare havde fungeret som torturkamre. Her var de oprindelige senge (uden madrasser) og tortur redskaber bevaret, og i flere af lokalerne kunne man stadig se blod paa vaeggene. Det var ganske forfaerdeligt. Og bedre blev det i hvert fald ikke da vi bevaegede os videre til de andre bygninger der var fyldt med bl.a. faengselceller og billeder af alle dem, der havde siddet i faengslet - khmerene var nemlig uhyggeligt systematiske naar det kom til alle deres brutale handlinger. Der var billeder efter billeder af maend, kvinder, boern og gamle. Det var meget roerende og meget forfaerdeligt at se, isaer eftersom det ikke er laengere sigen. Det er ikke saa underligt at befolkningen stadig er paavirkede af det. Derefter gik vi igen paa opdagelse i Phnom Penh, trods vores skuffelse over byen dagen forinden. Denne her gang havde vi dog held til at finde liv. Foerst fandt vi os et lille tempel midt i en rundkoersel, der aabenbart hed Wat Phnom. Her loeb der aber frit omkring (dem skulle vi jo selvfoelgelig lige hen og snakke med) og der gik en elefant rundt om rundkoerslen. Det var vaeldig hyggeligt, selvom vi var lidt bange for de kaere aber  Paa et torv lige ved siden af, var der et danse-gymnastik hold i gang med alverdens atletiske udfoldelser (eller det vil sige lidt trampen fra side til side med armene svingende i luften) – som vi ogsaa lige deltog lidt i. Og saa fandt vi endelig floden, vi havde ledt saadan efter. Her var som vi havde forudset masser af gode spisesteder og butikker. Phnom Penh var altsaa slet ikke saa slem en by, som vi foerst havde antaget, og vi maa konkludere at de cambodjanske folk er helt vildt rare, glade og venlige, naar foerst man kommer ud over deres turist-mindede vaeremaade. Boern vinker ustandseligt til en, folk hilser paa, og nogle vil endda have taget billeder med en. Alt i alt var det en rigtig dejlig oplevelse at vaere i Cambodja 