

Lusaka, Zambia
24 timer skulle det tage, før vi kunne sætte vores pensionisthævede ankler på Mpulungus støvede hovedgade.
Kl. 12.30 mødte vi op på International Busstation Lusaka.
Kl. 14.00 var der planlagt afgang, men ingen bus!
Først kl. 15.30 kom en gennemtæsket bus ind på holdepladsen - vores bus. Sidespejlene sad tapet fast, forruden havde store revner, en bagrude var totalt smadret, og da vi langt om længe kom ind i bussen, efter at vi havde stået i kø, ...