Profile
Blog
Photos
Videos
Efter de hektiske dage i Bangkok var det en befrielse at komme til Chiang Mai, som stadig var en stor by, men ikke en helt saa stor, beskidt og larmende storby som Bangkok. Derudover var det vores indtryk at folk var gladere og mere frie i Chiang Mai, mentaliteten var lidt mere stille og rolig i forhold til Bangkoks overlevelsesmentalitet, som godt kan vaere lidt skraemmende en gang i mellem. Vi er netop efter en uge i Chiang Mai tilbage i Bangkok, og nu kan man virkelig maerke forskellen. Vi sad paa Burger King og spiste morgenmad lidt over seks fordi vi ikke orkede andet efter en lang bustur, og gennem ruden ud paa gaden kommer Mathias til at faa oejenkontakt med en taxachaffoer, som straks goer tegn til om vi vil med. Bare et eksempel paa hvor desperate mange lokale virker.Chiang Mai er foerst og fremmest kendt for sine udendoersaktiviteter, herunder isaer trekking, saa det skulle vi selvfoelgelig proeve. Vi bestilte turen gennem det hostel vi boede paa, som i oevrigt var et super hostel for backpackers, A little Bird hed det, og der var en rigtig god stemning. Godt nok var der kun dorms, men det fungerede rigtig fint, og saa slap man med soelle 20 kroner per overnatning! Vi tog paa tredags-trekkingtur, med diverse aktiviteter undervejs, herunder elefantridning, wildwater rafting, og en overnatning ved de beroemte \'long necks\'. Vi skulle kun give 1000 baht for hele turen (svarer til 175 kroner), saa vi havde ikke de vilde forventninger paa forhaand, men det skulle vise sig at vaere en rigtig god tur faktisk. Selvfoelgelig kunne man godt til tider fornemme at det var en tur paa skrabet budget, bl.a. blev det kun til 20 minutters elefantridning, og vi gik i starten i en stor gruppe. Derudover havde vi en guide som troede han kunne engelsk, men det loed mere som noget indianerhalloej, og naar man spurgte om en ting svarede han paa noget helt andet, saadan loed det i hvert fald. Men han var utrolig morsom paa sin egen maade, saa vi kunne sagtens leve med den manglende viden om de forskellige aktiviteter og historien.Den sidste halvanden dag var bedst, da vi da kun var 11-12 stykker tilbage, og vi faldt rigtig godt i hak med hinanden. Der var et par egyptere, et par englaendere, en canadier, nogle koreanere, et fransk par, og saa os. Det er som om man falder rigtig godt i snak naar man er mange forskellige nationaliteter samlet. Da vi kom hjem fra trekkingturen og tilbage til hostelet, sad Kasper og ventede paa os. Han havde netop selv vaeret paa en trekkingtur, med en flok danskere, og han fortroed lidt at han ikke tog paa en tur som vores, baade fordi den var meget billigere, og fordi det er sjovere at vaere folk fra flere forskellige lande.De naeste dage hyggede vi os alle fire (Max fra DK stadig med, var i oevrigt med paa vores trekkingtur), og Kasper foreslog at leje scootere. Umiddelbart taenkte vi bob bob, men efter en fantastisk dag paa scootere, som vi vist godt kan roebe at der er lidt mere gas i end danske, var det bestemt ikke en beslutning vi fortroed. Vi koerte ud til en tigerpark, som Mathias og jeg dog ikke tog ind i, da vi syntes det virkede alt for kunstigt og forkert at man kunne komme ind og ligge op ad tigerne, bare for at posere og faa et godt billede. Det virkede som en forkert maade at tjene penge paa.Vi koerte videre og saa noget lokalt landskab, og pludselig kom vi til et shooting range som saa meget spaendende ud, og vi endte med at faa en god pris for at proeve at skyde med nogle ordentligt kraftige vaaben. Det var maaske heller ikke lige politisk korrekt (for David), men ja ja... I gaar tog Kasper og Max videre med slow boat til Laos, mens vi tog bussen til Bangkok. Efter knap 14 dage i selskab med Max, er vi nu igen paa egen haand.I skrivende stund sidder vi og venter i Bangkok hvor vi ankom med bus i morges. Vi skal klokken 18 med en anden bus til Koh Phi Phi, for at opleve noget strand og faa noget sol. Og saa skulle Koh Phi Phi heller ikke vaere en helt grim oe.Billederne maa desvaerre vente lidt endnu, det driller fortsat lidt, paa denne internetcafe er der ikke nogle usb-stick :(Vi haaber I alle fortsat har det godt i kolde Danmark og nyder tilvaerelsen.Mange hilsener fra Mathias og David
- comments
davidmathias ja...stadig ingen afsnit, vi beklager, proever noget andet naeste gang.
Kim Carlsen Haha! Fantastisk at læse om jeres tur - bliver småmisundelig. Bliv gerne ved med ugentlige updates. Og billeder tak!
Tim Nelson Lyder godt drengene! (:
aksel hej m og d jeg har fået linket fra din far spændende at læse om jeres tur fortsat god tur kh Inger og Aksel
øjenvidne Et øjenvidne fra river rafting turen beretter at Mathias som den eneste faldt i vandet under sejladset. En uskyldig pige fra Tjekkiet som uheldigvis var medpassager i båden kunne fortælle at Mathias i sekunderne inden styrtet prøvede at klamre sig til hende hvor efter han faldt i vandet med et højt femminint skrig! Pigen var efter oplevelsen i shok og måtte søge professionel hjælp.
Oejenvidne2 Som et oejenvidne til samme episode maa jeg sige at jeg har en anden opfattelse af foeromtalte forloeb. For det foerst var pigen fra Slovenien. For det andet lavede hun et direkte angreb paa Mathias, da paa det tidspunkt var i gang med at redde de andre ombordvaerene.
Karen Sæby Hej Mathias - dejligt at følge med i jeres spændende oplevelser. Fortsat god tur. Knus fra Jørgen og Karen
Mathias Hej Inger og aksel, Karen og Joergen, dejligt i laeser med. Haaber i har det godt (: Kh Mathias