Profile
Blog
Photos
Videos
Sawat dee Kaa/krap!
Der er daelme gaaet lang tid siden sidst - Linda har desvaerre vaeret plaget af lidt sygdom, hvilket resulterede i et par dage i sengen. Faktisk 4.
Saa alle vores sidste dage paa Koh Tao, fra d. 22. til d. 24. april brugte vi paa at hvile os, spise chips, drikke cola, spise pizza og spise piller. Vi flyttede dog fra bunkeren d. 22., saa vi fandt noget rigtig laekkert at bo i, nu naar vi alligevel skulle bruge saa lang tid i sengen.
Vi hyggede os, men det var da lidt traels at skulle ligge inde dagen lang i det gode vejr!
D. 24. april brugte vi hele dagen paa at rejse tilbage til Bangkok. Foerst med faerge og saa skulle vi med VIP bus - hvilket jo lyder meget fint og det var det egentlig ogsaa, borset fra at alle vi passagerer blev laast inde i bussen i en time, hvor vi stadig ikke havde forladt parkeringspladsen. Vi kunne ikke kommunikere med nogen og alle var mere eller mindre i panik. Men efter en time kom vi da afsted. Vi ankom til Bangkok om aftenen, hvor vi fandt et hotel vaerelse vi kunne sove i natten over.
D. 25. april besluttede vi os for, eller Linda besluttede sig for at vi skulle proeve at sove meget billigt, hvilket vil sige uden Aircon! Saa vi fandt os et billigt vaerelse tidligt om morgenen. Det var stort og flot, men varmt! Vi tog dog hurtigt afsted ud og kigge paa et marked, saa vi lagde ikke saa meget maerke til det fra starten af.
Da vi var faerdige paa markedet, fik vi atter en omgang massage - det var skoent og tiltraengt!
Natten var forfaerdelig! Ca. 4000 grader! Saa vi fik selvfoelgelig naesten ikke sovet og vi skulle endda tidligt op naeste morgen.
D. 26. april blev vi nemlig hentet tidligt om morgenen af nogle folk fra Elephant Camp i Ayutthaya, som ligger en times koersel fra Bangkok. Vi blev koert dertil og var meget spaendte da vi endelig koerte ind af en indkoersel blandt en masse store asiatiske elefanter.
Vi blev taget godt imod af diverse ansatte og frivillige fra stedet (alle fra engelsktalende lande). Mahoutterne er nemlig meget sky saa de snakker ikke rigtig med turisterne. Vi blev introduceret til stedet og fik os en lille hytte med aircondition - skoent! Der var kun to andre turister end os, et par fra U.S.A. saa det var rigtig hyggeligt! Derefter blev vi naermest kastet paa ryggen af vores nye elefant, som vi fik vores foerste ridetur paa. Linda fik tildelt elefanten Jumpee, som er den hoejeste! Den var enorm. Den har rigtig meget haar paa hovedet, saa den var let at kende. Danni fik Yitor, som ogsaa er en paent stor pige :) Vi red uden noget udstyr. Det eneste der var paa elefanten ud over os, var Mahoutterne - for en sikkerheds skyld. Det var lidt uhyggeligt, for de er meget stoerre end man tror og bevaeger sig meget. Men det gik rigtig godt! Vi badede med dem i floden, hvilket er skoent i det varme vejr og elefanterne elsker det.
Da rideturen var faerdig skulle vi laere at genkende vores elefant, det var nemt for Linda da hun jo havde faaet en rigtig punker, som ogsaa har en lilla plet paa hovedet og en pigmenthjerteaftegning i hovedet. Danni kunne kende hans paa nogle smaa ar den havde i hovedet samt dens sjove oerer med store pigmentpletter.
Saa skulle vi have middagsmad. Vi fik rigtig laekker Thaimad der, som blev lavet til os to gange om dagen.
Efter maden skulle vi skrubbe og bade vores elefanter. Den hvis elefant vi skulle skrubbe styrede vandslangen. Foerst skulle man give den noget at drikke i snablen og derefter skylle den, hvorefter alle hjalp hinanden med at skrubbe.
Om eftermiddagen red vi igen en tur - det var dejligt igen at blive koelet ned i floden og denne gang var vi meget mere modige :) Se evt. billeder af at Danni staar op paa sin elefant.
Da vi kom hjem fra turen skulle elefanterne i seng. Vi fulgte dem ud paa deres natplads og fodrede dem. Hvorefter resten af aftenen gik med DVD og afslapning for vores vedkommende!
D. 27. april startede tidligt med rengoering af elefanternes staapladser, hvilket tager paent lang tid og er meget haardt! De bruger nemlig ikke trilleboere til at fragte det beskidte underlag med, men presenninger, som man hjaelper hinanden med at baere. Vi overlevede dog og fik gjort det hele rent, tilogmed indkoerslen, hvilket vi mente maaske var lidt overdrevet at saette folk til som betaler for at komme der. Men hvad pokker.
Resten af dagen forloeb som dagen foer. Derudover saa vi Peter, en meget talentfuld elefant, male. Han er virkelig dygtig til at male og kan derudover ogsaa en masse tricks! Det var simpelthen fantastisk at se. Vi har da ogsaa koebt lidt ting han har lavet :)
Da dagen var omme tog Danni og Linda med nogle af de frivillige arbejdere ind til byen og fik noget at drikke. Det var en hyggelig aften med god musik, drinks, oel og hygge.
D. 28. april var vores sidste dag. Skemaet stod igen paa oprydning og ridning, men derudover kom vi ogsaa med ind til byen for at se nogle af stedets elefanter optraede med et flot og meget underholdende show, hvor elefanter kan alt fra at danse til at spille mundharmonika, staa paa diverse maader og lege med hullahopring! Imponerende! Her fik vi ogsaa en ridetur, hvor vi sad i en stol paa elefantens ryg - det var helt underligt ikke bare at sidde paa dens ryg. Vi besoegte derudover ogsaa et lille marked ved siden af en soe, hvor vi lukkede en slange loes og fodrede fisk.
Da det blev eftermiddag tog vi tilbage til campen, hvor vi fik vores sidste ridetur. En dejlig tur med den skoenneste badetur i floden igen. Det har virkelig vaeret fantastisk. Elefanter er bare et enormt soedt og roligt dyr :) Saa kom tiden hvor vi skulle tage afsked med elefanterne! Det var helt trist at sige farvel til sin ''egen'' elefant. Men vi havde desvaerre intet valg da vi jo igen skulle tilbage til Bangkok. Vi sagde farvel til alle og koerte tilbage igen.
Vi har virkelig haft nogle vidunderlige dage, som vi aldrig vil glemme! ElephantStay som stedet hedder, er virkelig et skoent sted hvor de er rigtig gode ved deres dyr. Faktisk elsker de dyr saa meget at de redder dem fra forfaerdelige skaebner og tager dem til sig. Bl.a. har de en abe der kun har 1 arm, den har mistet ben og sin anden arm, men den klarer sig fint med kun 1 arm, saa det er jo heldigt nok. De har ogsaa en masse hunde og katte de har reddet. Og selvfoelgelig de skoenne elefanter, som naesten lever bedre end menneskene!
Haaber I har det godt og begynder at glaede jer til at vi kommer hjem - for det er faktisk ret snart nu :) Vi savner jer!
Danni og Linda.
- comments