Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom til Surfers Paradise med Oz-bussen i vildt regnvejr - heldigvis lå vores hostel ikke langt fra busterminalen. Hostellet hed Backpackers in Paradise - og var trods dårlige anmeldelser helt vildt hyggeligt og lejrskole-agtigt. Det lå midt i den Miami-lignende by, der vrimlede med kædebutikker og clubs. Surfers er en af Australiens største feriebyer og det bar den tydeligt præg af. Der var vildt mange højhuse og store shoppingcentre, der nok mest var der af visuelle årsager. Det var vildt flot, men det lignede også lidt en kulisse.
Om aftenen tog vi på pubcrawl sammen med 70 andre rygsækrejsende - det var noget af en oplevelse. Vi klædte os i vores uniform - bestående af shorts og t-shirts, mens alle andre piger var klædt i korte (og her mener jeg VIRKELIG korte) kjoler og høje stiletter - og tog ud i nattelivet i én stor procession. Pludselig var vi på en club i en kælder, hvor grænsen mellem stripclub og almindelig bar var svær at skelne imellem. Dametoilettet var i guld og derude stod der makeup artister, klar til at ordne ens hår og sprøjte parfume på en. Vi følte os lidt 'underdressed', men skægt var det - det var nok er sted vi aldrig var taget hen selv!
Dagen efter udforskede vi byen, vi shoppede, drak kaffe og hyggede - og fik planlagt dagen efter - en tur i en af Gold Coastens mange forlystelsesparker, Dreamworld. Det var virkelig en sjov oplevelse! Der var både en zoologisk have og vilde rutsjebaner. Amanda og Sidsel fik holdt en nuttet koala og vi fik prøvet en rutsjebane, der kørte 160 km/t (hvilket var overstået på 7 sekunder!!!)
Den sidste dag havde vi den første solskinsdag i næsten 2 uger! Vi stod tidligt op og tog patent på liggestolene, og fik slikket lidt sol, inden bussen gik imod Byron Bay ved 14-tiden.
- comments