Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom tidligt til strand-byen Hervey Bay med Greyhound-bussen, efter en hel nat i den. Det var faktisk ikke så slem, som forventet og så sparede vi tilmed en overnatning! Vi tjekkede ind på det udadtil ret hyggelige hostel, Palace, og lagde dog godt mærke til at vores 'unit' - en lejlighed, hvor to værelser delte køkken, bad og stue - lugtede lidt spøjs da vi kom ind. Men vi tæntke, at det nok bare var fordi de ikke havde rengjort fælleslokalet, efter festen aftenen før, som det bag tydeligt præg af. Vi tog derfor afsted ud i byen for at handle og kigge os omkring. Da vi kom hjem var der gjort rent og vi ville stille mad i køleskabet, men opdagede til vores store fornøjelse, at køleskabet allerede var fyldt med mad! Ganske vist var den rådden og diverse dyr havde da også fået glæde af den - hvilken symbiose skadedyr og unge mennesker dog kan leve i! Vi klagede i receptionen og en ansat fjernede da også det rådne kød, der lå i en pose uden for køleskabet og lidt snask i bunden af det, og mente der at han havde gjort sit. Vi fik til sidst en ny nøgle til et andet værelse.. Heldigvis skulle vi tidligt op næste morgen og på tur til Fraser Island - op kl. 6 med os, det er helt blevet en vane. Den første dag på øen gik med at se Lake Mckenzie, den største sø på øen, med det smukkeste og klareste vand, gå langs en flod inde i midten af øen og kigge efter slanger og vi fandt 2 af slagsen, et par dovne pythonslanger der lå i solen. Vi kørte rundt i en kæmpe firhjulstrukken bus, hvilket var noget af et bumpy ride! Man kunne sagtens lette et par cm over sædet, når bussen tromlede over bump, der var 1 m høje - skægt var det! Om aftenen var der buffet, guiderne gav øller og vi mødte 2 søde danske piger, på den lille bar på øen. På dag 2 kørte vi langs stranden, hvor vi så 'The Coloured Sands', der, ja sjovt nok, var sandsten, der havde forskellige farver. Vi så en skibsvrag, der havde ligget ved stranden siden 1935, besteg en klippe ved navn 'Indian Head' og badede i 'Champagne Pools' og Eli Creek - alt sammen en rigtig smuk oplevelse! Sent om aftenen gik turen tilbage til Hervey Bay, hvor vi igen skulle bo på Palace. Vi ankom ved 21 tiden og da vi kom, var det hele simpelhent lukket! Vi stod så der uden nøgle til det sted, vi allerede havde betalt for. Tilfældigvis kom hostellets chauffør forbi og det viste sig, at han havde nøglerne, så vi kunne endelig komme ind på vores værelse. Vi gik en smule sure i seng, over at der ikke rigtig var styr på noget, på det hostel, som vi ikke engang selv havde bestemt, men som var med i 'pakken' til Fraser turen. Hvis de så bare havde informeret os om, hvad vi skulle gøre når vi kom sent (og hvis de gjorde deres køleskabe rent) så kunne vi have været den lettere ubehagelige oplevelse foruden - for det var faktisk et rigtigt hyggeligt sted. Næste morgen skulle vi op og afsted, så heldigvis skulle vi ikke tilbringe andet end en nat der. Næste stop er Noosa.
- comments