Profile
Blog
Photos
Videos
Koh Tao blev nogle deligt afslappende dage, der af aktiviteter bød på solbadning, rigtig badning, frisbee, amerikansk fodbold i vandet og snorkeling. For Daniel og Mads bød øen også på en omgang trapez (hvilket vi andre, efter at have set på, ville ønske også havde været tilfældet for os), der var hårdt både fysisk og psykisk. De var helt udkørte efter, og er det stadig, men det var en god, sjov, udfordrende oplevelse! Så efter fem dage på Koh Tao sagde vi farvel og tog bussen tilbage til Bangkok. Den afleverede os kl 2 om natten, hvorefter jagten gik på en taxa til danskerhotellet. Taxaerne i Thailand er ikke meget for at køre med taxameter, og dem der gør, vil ikke køre korte ture, hvilket vores tur var. Det fik vores taxachauffør da os lavet om på, da han kørte rundt og rundt og kun ved et held fandt vejen med hotellet (men det er stadigt bedre end den chauffør vi havde, der faldt i søvn bag rattet). Drengene fik snakket med hotelpersonalet om transport til lufthavnen næste morgen og op i seng! Efter en kort nattesøvn væltede vi alle ud i taxaen, der kørte os de 40 min til lufthavnen. Da vi var lige ved at være der spurgte han os hvor vi skulle flyve til og med hvem, så vi svarede Chiang Mai med Nokair. (Næsten) surt kommunikerede chaufføren "no,no. Not this. Annoter way. One hour.", men satte os af ved et skilt, hvor der stod Nokair. Forvirrede gik vi ind og fik bekræftet ved nokairs serviceskranke, at Nokair kun flyver fra den gamle lufthavn, en times kørsel fra den nye.. I ren panik styrtede vi ud at praje en ny stor taxa (en sjældenhed her), der indvilligede i at køre os til Nokair. Det meste af vejen gik med at han grinte af os og ellers fortalte os, hvad vi kunne se i Bangkok - som vi var på vej væk fra.
Vi nåede flyet (i god tid) og befinder os derfor nu i Chiang Mai. Vi ankom igår, hvor dagen gik med søndagsmarked og planlægning af vores tid heroppe, som faktisk er det sidste rigtige stop på Daniels og Johannas tur. Vi erfarer at Chiang Mai er en meget våd by, vi har på de to dage oplevet to enorme regnskyl med torden og styrtregn i kaskader. Og selv om vi hverken er synske eller kan spå vejret, ved vi at resten af tiden her også bliver vådt. Vi har nemlig timet vores tur, så vi er her under det thailandske nytår, der er en stor vandkamp. Det glæder vi os til, men frygter også lidt for tasker, kameraer og ikke mindst vores værdighed, når vi får Tæsk af thaierne.
Idag har vi været i to meget forskellige templer: et guld, pudset, turistet tempel og et tempel omringet af skov med dyrefodring og meditation. Lige nu er Andreas, Jessenog Daniel til Thai boksning, Johanna har været på natmarked og Morten og Mads har været hjemme. Vi nyder den sidste tid!
- comments