Profile
Blog
Photos
Videos
Jerico: Tilbage til fortiden
Jerico er en lille charmerende bjergby med 2000 indbyggere. For at komme hertil skal man med bus gennem bjergrigt terræn på bumbede og snørklede veje, så jeg fik bekræftet - i en alder af snart 32 - at køresygen lever i bedste velgående. Turen var flot, men rumlen i maven overskyggede det lidt.
Jeg var her i halvanden dag og brugte tiden på at gå rundt i byen, tage en tur op i bjergene, besøge en billardklub, hvor jeg spillede med de gamle mænd samt tage alt helt roligt. Der var ikke så meget at lave, hvilket til en afveksling var meget rart. Bybilledet bar præg af, at tempoet var roligt. Hestene stod dogne og spiste i gaderne, boderne på torvet blev betjent af gamle mænd og kvinder som bestemt ikke skyndte sig, men det hele foregik i en rigtig venlig atmosfære. Grøntsagerne blev købt på torvet, mælken og osten i mejeriet og kødet hos kødhandleren. Det virkede ikke som om vi er i 2009 - Jerico er nok nærmere i 1950.
I min tid i Jerico så ikke en eneste udenlansk selskab i byen og jeg så heller ikke andre turister, så jeg fik mange lange blikke. Tror simpelthen ikke de er vant til at se turister her. Flere henvendte sig og spurgte om jeg boede her og de kunne næsten ikke tro deres egne ører, da jeg sagde at jeg rejste rundt i Sydamerika. Kan man det alene? Det tror jeg de tænkte.
Jeg nød tiden her og det var rart at komme lidt væk fra storbyen. Desuden synes jeg disse små farverige byer er utrolig charmerende og sikkert berigende for helbredet eftersom tempoet er lavt. Og så er det som om at alle behandler hinanden godt. Alle kender alle. Man snakker sammen og hygger sig. Kvinderne ved huset og mændene på torvet.
Det er lidt af et projekt at komme videre. Jeg skal med en gammel åben bus til en anden by - en tur på knap 2 timer, hvor jeg måske kan komme til Manizales, som er min næste destination. Manizales ligger i Colombias kafferegion og skulle være utolig flot. Vi må se hvordan det går med at komme dertil og med køresygen...
- comments