Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle :)
Siden sidst er vi jo kommet til New Zealand som er meget vinter agtig på denne tid af året, August her svarer til vores februar, altså kold og lidt kedelig i vejret. Vi har dog her de sidste mange dage haft dejligt solskin og nydt det. Her kommer lige en opdate fra de sidste par uger.
Tirsdag d.28/7 var en lidt praktisk dag hvor vi fik skrevet den sidste måned ind på bloggen og fik printet bilkontrakt også videre ud så vi var klar til New Zealand. Eftermiddagen brugte vi på at gå rundt I Sydney og den sidste oplevelse af denne fantastiske by. Da det blev mørkt gik vi op til Operaren og fik taget en masse flotte billeder af denne og området omkring. Da vi stod og nød udsigten kom en gammel bekendt pludselig flyvende, det var den skrækindjagende Fruitbat. Hele himmelen blev fuldstændig sort af dem, mens de fløj over havnen fra botaniskhave. Christina stod derfor mest under et halvtag og kiggede :)
Onsdag d.29/7 var dagen hvor vi efter 7 ugers rejse gennem flotte Australien skulle derfra. Vi skulle tidligt afsted fra hotellet med lufthavnsbussen kl. 7, og vi fløj kl.9.20 så klokken halv tre var vi på New Zealand. Der er en to timers tidsforskel mellem de to lande, men det er jo ikke noget vi ikke var vant til fra Australien der skifter tidszoner mellem staterne. Fra lufthavnen tog vi en taxa ud til det sted vi skulle hente vores "happy camper" som firmaet hedder. Det lå lige lidt udenfor byen og chafføren kunne ikke rigtig finde det, så det blev en dyr tur! Vi fandt det dog til sidst og blev mødt af en meget sød tysk dame der stod for udlejningerne, hun syntes at det var så skægt vi var fra Danmark, så det tog lang tid før vi endelig kørte ud fra stedet og mod vores første stop på NZ: Christchurch. Her fandt vi et hostel der havde en tilhørende campingplads, som vi kunne bo på. Oprindeligt skulle vi have haft en lille toyota at køre rundt, men vores rejsearrangør havde lavet en fejl, så vi fik pengene tilbage for den bil og lejede en campervan, med et lille køkken og to bænke og et bord der kan laves om til en dobbelseng. Camperen var billigere end bilen, og det er jo meget billigere at sove på campingplads end på hostel eller hotel. Så alt I alt en meget bedre deal for os! :)
Torsdag d.30/7 brugte vi dagen i Christchurch, som er en okay stor by med med en stor flot kirke i midten og forretningstorv udenom. Vi kiggede på vintefestivalen der var sat op ved kirken. Der var blandt andet et stort telt med en skøjtebane I, og noget forskelligt kunst- ikke videre spændende, men det gik an :) Rundt i alle butikkerne hang der vintertøj og skitøj, helt vildt underligt lige pludselig at befinde sig midt om vinteren i 5 graders varme, når vi de sidste tre en halv måned har været i sommervejr! Efter et par timer i byen, havde vi set det hele og tog tilbage til det sted vi havde sovet da vores camper stod der. Stedet var også et bookingkontor så vi fik booket en færge fra syd til nordøen, da det er billigst at gøre det i god tid. Hen på eftermiddagen kørte vi ind i landet til Methven. En lille by der ligger lige inde i det nordlige stykke af de sydlige Alper, så der var mange mennesker med skiudstyr og skiboks på taget. Turen fra kysten og ind til bjergene var helt fantastisk! Vi kørte ad grønne græsmarker med får over det hele og pludselig kunne vi se kæmpe store bjerge med sne på toppen, det var helt vildt flot.
Fredag d.31/7 startede Christina med at ringe hjem til mor og far på skype. Klokken var 8 om morgenen hos os, men 22 dgen før hos dem. Lidt underligt! Vi besluttede os for t blive I Methven en nat mere, da det blæste og sneede rigtig meget oppe i bjergene, så det ville blive en hård tur at køre. Vi kørte istedet ud til et vandfald der lå et lille stykke oppe ad et bjerg, vi kom derfor på noget af en vandring, hvilket var meget hårdt for os begge da vi virkelig er kommet ud af alt hvad der hedder fysisk form! Efter 2 måneder hvor vi har brugt det halve af dagen på at sidde i en bil og den anden halve på at slappe af er vi blevet ret slappe. Så da vi kom tilbage til methven var vi godt trætte!
Lørdag d. 1/8 kørte vi fra Methven mod Geraldine, som er en meget lille by, kendt for sin gourmet mad. Vi fandt dog kun et par bagerier der solgte ganske almindelige ting som Apple Danish, som bare bliver solgt over alt i AU og NZ og er et forsøg på at lave weinerbrød med æblefyld men det smager allermest bare af croissant med æblesnask, og hvidt brød. Efter en lille gåtur rundt på hovedgaden (den eneste gade) kørte vi videre mod Timaru som ligger ved kysten, her spiste vi frokost ved Caroline Bay som er en lille bugt med en strand og flotte bjerge i baggrunden, efter en gåtur kørte lake Tekapo, som ligger inde i landet oppe i bjergene. Der er ikke særlig langt fra kyst til kyst, det er derfor vi kan køre ind og ud som vi har lyst. Lake Tekapo, er en stor flot sø der ligger ved Mount Cook, som er et ret stort bjerg. Bjergsøens vand var fuldstændig turkis blåt, helt vildt flot. Eftermiddagen brugte vi oppe i et lille Alpincenter forenden af søen, her var der en lille cafe, en kælkebane og isskøjtebane hvor på der var en ishockey kamp I gang, det var ret sjovt at se.
Søndag 2/8 vågnede vi op til den flotteste solopgang over bjergene, med vandet i forgrunden. Vores campingplads lå helt ud til søen, så vi fik den bedste udsigt man kan tænke sig. Efter morgenmaden tog vi op til turistinfoen for at høre hvordan vejret var på Mt. Cook, vi fik af vide at det blæste meget og regnede en del, så vi valgte ikke at tage derop :) Vi kørte istedet ud til Oamaru som ligger ved østkysten. Byen er kendt for sine pengviner og sone victorianske hvide huse. Byen var engange meget rig og haar derfor en hel del huse der viner om dette. Der er blandt andet et operahus, 4 banker, et teater osv. Det var meget sjovt at se byen da den er ret død nu, men man kunne sagtens forestille sig at den engang var rig og vigtig. Nede ved havnen havde folkene I byen lavet nogle af husene om til butikker og små cafeer, hvor man følte man var tilbage i den tid, der var lidt Den Gamle By over det. Byen var dog lidt for død til at vi gad og blive der, så vi kørte videre ned ad kysten til Dunedin, som er en stor by som er mest kendt for sit unikke dyreliv på en halvø lige ud for deres kyst.
Mandag d.3/8 kiggede vi i byen om formiddagen og til frokost kørte vi ud på Otagohalvøen hvor alle dyrene bor. Det tog ca.45 min at komme helt ud på spidsen af halvøen. Vejen derud gik hele vejen langs kysten og tog os forbi små strande og flotte og stejle bakker. Ude på spidsen af halvøen ligger Royal Albatros centre som er det enste sted I hele verden hvor Albatrosser kommer ind på fastland for at yngle, alle andre steder lever de kun på øer. Mna ved ikke helt hvorfor de har slået sig ned der, da albatrosser aldrig kommer til andet land end der hvor de er blevet født, men man tror det har været en fugl dder er blevet nød til at nødlande da den har været syg, også er der kommet andre fugle for at hjælpe den, men man ved dett reelt ikke. Da vi købte billetten til at komme op og se fuglene fik vi af vide at det slet ikke var sikkert at vi ville få voksne fugle at se da de kommer ind og mader deres unger på alle tidspunt af døgnet som det passer dem, men vi kunne se tre fuldvoksne unger. Da vi gik op på den høj hvor fuglene var, sagde guiden at vinden havde vendt så det kunne godt være at de kom ind snart, da de bruger vinden til at hjælpe dem, fordi deres vingefang er så kæmpe stort at det er hårdt for dem at flyve ellers. Mens vi stod oppe på bakken og så på ungerne kom den første mor eller far albatros flyvende over vores hoveder, og 10 min efter kom der fire mor eller far albatrosser mere, så vi fik set dem i aktion!
Mandag d.4/8 Kørte vi fra Dunedin i gråvejr hvilket blev ved hele dagen. Der var meget blæst og regn så det var svært at styre vores høje bil, men efter en lang køretyr kom vi endelih til Invercargill, som er den sydligste by, herfra kørte vi videre ned til Bluff som er det sydligste punkt på New Zealand. Det blæste helt vldt meget og det var mega koldt, så det blev kun til et par hurtige billeder, før vi ign kørte til Invercargill. Her gik vi ind I Infoen for at høre om Milford sound, som skulle være et helt fantastisk sted der ligger ude vest på. Her fik vi af vide at vejene der op til var lukket fordi der havde været en rimelig stor lavine, så der kunne vi ikke komme op. Vi kunne istedet køre til Te Anau, som ligger lidt tættere på Invercargill, og der skulle også være nogl flotte grotter vi kunne besøge. Så vi kørte afsted mod Te Anau. Da vi kom frem fandt vi ud af at grotterne var lukket pga. Oversvømmelse, så der var ikke noget at se for os i den by, så vi indlogerede os på en campingplads, og planlagde vores videre tur.
Onsdag d.5/8 tænkte vi at vi ville kigge på naturen I området, noget blev vi da nødt til at foretage os når vi nu var kørt så langt! Men men det regnede selvfølgelig... Det slog os dog ikke ud, vi kørte hen til den næste by som skulle være flot, her så vi pludselig et godt kodak øjeblik og kørte ned på en strandsti for at tage billeder af en flot regnbue over bjergene. Da vi havde taget billederne, og skulle køre tilbage, ville niklas lige vende bilen. Så var det at det gik galt! Vi sad fast i mudder og kunne hverken komme frem eller tilbage. Efter nogle ihærdige forsøg på at grave os fri med fejebakken, måtte vi erkende vi ikke kunne klare det selv. Niklas løb derfor op til det nærmeste hus, som ringede efter en mand der kunne trække os fri. Efter et kvarter var vi tilbage på vejen taket være en mand med en 4 hjulstrækker., som fortalte os at vi bestemt ikke var de eneste han havde tukket fri derfra denne vinter :) Vi var nu lidt irriteret over det utrolig dårlige vejr, at vi opgav at se noget I området og kørte til Queenstown istedet for. Turen fra Te Anau til Queenstown var helt fantastisk flot. Vi kørte mellem flotte store sneklædte bjerge og floder hele vejen. Vi ankom til Queenstown midt på eftermiddagen og fandt en campingplads der lå i gåafstand til centrum, så efter at have sat bilen fra os, gik vi ned og kiggede på byen. Vejret var heldigvis blevet meget bedre, så vi fik solbrillerne på, og prøvede at mingle os ind mellem alle snowboarder typerne. Queenstown ligger tæt på gode skiområder, så byen er bare fyldt med skisportsbutikker og andre gode skirelaterede ting. Christina blev helt sentimental af at være der, men det var for dyrt for os at komme op og stå på ski, så vi droppede det.
Om aftenen spiste vi lækre burgere fra byens nok mest besøgte resturant (Der var kø konstant) og så film i den mindste biograf nogensinde. Det var lidt noget andet end I Sydney :)
Torsdag d.6/8 hyggede vi os i Queenstown. Formiddagen brugte vi på at tage op med en lift til toppen af et bjerg hvor der var udsigt over alle bjergene, søerne og selve byen. Der var ret koldt deroppe, og sne over det hele. Udsigten deroppe fra var helt fantastisk og vejret var rigtig godt, så vi kunne se langt omkring, engang imellem kom der nogle mennesker i faldskærme forbi eller en der paraglidede. Queenstown er nemlig det sted i NZ hvor man kan lave flest vilde sports ting, man kan virkelig booke ALT! Vi synes dog ikke lige vi havde pengene eller lysten så vi nøjedes med turen på bjerget. Efter et par timer oppe i kulden, tog vi igen ned på jorden og brugte resten af dagen med at kigge i byen.
Fredag d.7/8 kørte vi fra Queenstown, selvom vi sagtens kunne have været der i længere tid. Fra Queenstown kørte vi til Arrowtown, som er en gammel guldgraver by, der var totalt det vilde vesten agtigt. Her kiggede vi lige lidt inden vi kørte ud på vestkysten, som havde en helt anden natur end vi ellers havde set indtil videre. Vi kørte gennem høje bjerge beklædt med regnskov, mens vi længere fremme kunne se sneklædte bjerge og havet. Det var virkelig en flot, men krævende tur, da vi hele tiden kørte af små veje fyldt med skarpe sving. Sidst på eftermiddagen kom vi endelig frem til vores stop: Franz Josef Glacier village, hjemby for den store gleitscher Franz Josef. Her havde vi booket en tur op på gleitscheren den følgende dag, så vii fandt et sted at sove i byen, og var spændte på næste dag.
Lørdag d.8/8 var en super fed dag. Vi skulle være ved gleitscherbooking kontoret ved 10 tiden, for at få lidt at vide om turen og for at finde støvler og tøj vi skulle have på oppe på gleitscheren. Vi fik kæmpe store støvler, tykke uldsokker, vandtætte overtræksbukser, uldne vanter og en hue på, også var vi klar til at komme med helikopteren. Helikopterturen derop tog omkring 5 minutter, hvor vi fløj over regnskov, bjerge og selvfølgelig gleitscheren. Vi startede med at flyve over den øvre del, hvorefter piloten fløj os ned til den mellemste del af gleitscheren. Da alle fra gruppen var kommet op med helikopteren gik turen ellers over isen, ned i huler lavet af is og over store bakker af is. Det var en totalt sjov oplevelse at se så meget være lavet kun af is! Der var et helt blåligt skær deropppe fra isen, det var rigtig flot. Efter et par timer kom helikopteren igen og hentede os og vi fløj ned på jorden igen. Efter vi havde spist frokost kørte vi til Greymount , som på kortet så ud til at være en ret stor by, men I virkeligheden var en søvnig fiskerby :) Vi boede dog ret billigt..
Søndag d.9/8 kørte vi fra Greymount I minus minus grader. Det var sindsygt koldt og blæsende! Men da vi havde kørt 50 km. Blev det dejligt solskinsvejr, og en del varmere, det ændrede sig dog igen da vi kørte ind i alperne, og det blev igen iskoldt og begyndte at regne. Efter 2 timers bjergkørsel kom vi frem til vores næste stop: Hanmer springs. En lille bjergby der er kendt for sine varme kilder. Vi fandt en campingplads der lå i gåafstand til byen, så vi satte bilen fra os, tog vores badetøj under armen og gik op til kilderne midt i byen. Vejret var blevet rigtig godt og solen skinnede fra en sky fri himmel, det var derfor rigtig skønt at ligge der i det varme vand og få lidt sol i kinderne. Der lugtede dog en del af æg fra de varmeste af kilderne, så vi skulle lige vende os til at være der :) Efter et par timer havde vi fået nok. Resten af eftermiddagen gik vi rundt og kiggede på byen, der faktisk var rigtig hyggelig. Om aftenen forkælede vi os selv og spiste på resturant. Her fik vi lammekøds pizza og vin fra området, det var rigtig lækkert at få noget andet end pasta med kødsovs!
Mandag d.10/8 slappede vi af i Hamner springs. Vi spillede blandt andet minigolf og kiggede på de flotte bjerge der er i området. Så det var bare en hygge dag, uden de helt store oplevelser! En hval
Tirsdag d.11/8 kørte vi fra Hanmer springs til Kaikora, som skulle være det bedste sted i NZ at se hvaler og alle mulige andre havdyr. Vi følte lidt at vi var blevet snydt for den helt store hval oplevelse sidst, så da vi kom til byen, bookede vi en tur samme eftermiddag hvor vi skulle ud og se om vi kunne finde kaskelothvaler. Vi fik af vide at vandet var meget uroligt, så man skulle nok tage en søsygepille hvis man havde tendenser til den slags. Så det måtte Christina jo ud og købe, da hun er blevet meget søsyg i løbet af de sidste par måneder. Da vi kom ud på vandet så vi mange delfiner, sæler og albatrosser. Efter en halv times sejlads stoppede vi for at kaptajnen kunne lytte efter hvalerne med et smart instrument han havde. Hvalerne siger en slags klikkelyd som kaptajnen så kan høre og bestemme hvor langt væk de er. Lige pludselig mens vi stod og kiggede på fugle, kom der en hval op til overfladen. Den var kæmpe stor! Det ligende at der lå en ubåd I vandet, fordi kaskelot hvalen er brunlig og firkanten. Efter ti minutters tid i overfladen gjorde hvalen klar til igen at dykke, og vi så den store hale komme op og det perfekte billede blev taget :) 10 min. senere spottede vi endnu en hval, og så igen det berømte dyk :) Så det var en succesfuld dag.
Onsdag d.12/8 kørte vi fra Kaikura op imod Blenheim. Ca.20 mins kørsel fra Kaikura kom vi til Ohau sælkoloni. Den helt ud til motorvejen, som følger kysten, så vi holdte bare ind til siden og kiggeede ned på stranden. Hernede lå der 100 vis af sæler i alle aldre. Kolonien strækte sig nok over ca. 1 km. Så der var nok at kigge på. Sælerne er New Zealandske pelssæler, så de ser anderledes ud end dem vi har i Danmark, de har længere pels og er brune, så de passer godt ind i naturen omkring dem. Ved sælkolonien var der et vandfald gemt bag en masse skov, så vi tog på overlevelse ind i regnskoven og fandt vandfaldet som var meget langt og flot. Hen på formiddagen kom vi til Blenheim som ligger i Marlborough området, det bedst kendte vindistrikt i NZ. Her bookede vi en vinsmagningstur, som afgik en time senere. Vi måtte derfor skynde os at finde en campingplads så vi kunne komme af med bilen, da vi skulle emd en lille bus så vi kunne smage alle stederne :) Vi kom forbi 5 forskellige vingårde, både store og små. Nogle stod for både dyrkning og produktion, mens andre kun dyrkede deres egne druer og så solgte det videre til de store gårde. Det var rigtig sjovt at se de forskellige steder og smage deres vin, som faktisk var meget forskellig i både konsistens og smag :) vi smagte også olivenolie og likør plus vi sluttede af på en chokolade fabrik.
Torsdag d.13/8 idag er der præcis 1 måned til Christina fylder 20! :) vi kørte fra Blenheim om formiddagen for at køre de sidste 25 km. Op til Picton som er den by vi skulle med færgen til nordøen med. Vi var dog lidt I tvivl om hvilken dag vi egentlig havde færgebillet til, så vi gik ind på færgekontoret og fik af vide at det først var til lørdag, så lang tid gad vi dog ikke vente, da der ikke var mere at se for os på sydøen. Vi lavede derfor vores billet om, så vi kom med færgen samme eftermiddag. Vi ankom derfor til Wellington på nordøen sidst på eftermiddagen, hvor vi fandt et sted at sove lidt uden for byen.
Fredag d.14/8 tog vi bussen fra campingpladsen indtil Wellington, som er en ret stor by med 165000 indbyggere. Det var forrygende solskin og dejlig varmt, s vi nød at gå rundt. Det første vi så inde var Te Papa, som er New Zealands national museum. Det er dog ikke et traditionelt lidt små kedeligt museum, det er meget moderne med interaktive udstillinger, 3D film og andre sjove ting. Da vi skulle til og hen for at se en kømpe blæksprutte mødte vi en dansk familie som vi også mødte I Australien, så sjovt! Tænk at vi lige var det samme sted på det samme tidspunkt uden at vide det. Da vi havde snakket med dem et stykke tid, kiggede vi videre på museet og gik derefter ud for at få frokost. Efter frokost kiggede vi I byen, og gik derefter tilbage for at se resten af det store museum . De havde en special udstilling om formel 1 biler, som vi gerne ville se, det viste sig så at være præcis den samme som var på Aros for noget tid siden, så det gad vi ikke betale for at se igen. Hen på eftermiddagen fik vi en øl på det lokale bryggeri sammen med alle de kiwier (new zealændere) der nød at der var forår i luften.
Lørdag d.15/8 kørte vi fra Wellington mod Napier på vestkysten. Mellem Wellington og Napier ligger Dannevirke. En by bygget af danskere der kom hertil i 1872 for at dyrke landet. Da vi kørte ind i byen blev vi budt velkommen af en stor viking og hans skib. Inde midt på hovedgaden ligger Copenhagen square, der er en Denmark street og en masse danske vejnavne så det var lidt ligesom at komme hjem i et øjeblik. Toppen over iet var dog at der hang et billede af dronningen og prinsen I turistinformationen. Godt nok var det fra deres bryllup og derfor en del falmet, men det var der! :)
Vejret var hele dagen regnfuldt og gråt, så da vi kom frem til napier sidst på eftermiddagen fandt vi bare turistinfoen, tog nogle foldere om byen som er en kendt Art Deco by, og kørte derefter ud og fandt en campingplads.
Det var alt for denne gang, nu har vi jo kun små tre uger tilbage af vores lange rejse, så vi ses jo alle sammen snart igen :) Inden vi kommer hjem, skal vi lige have en uge mere på NZ, derefter 10 dage på Fiji og resten af tiden i L.A. så der er masser af oplevelser endnu!
Mange knus Christina og Niklas
- comments