Profile
Blog
Photos
Videos
Sååå... kommer der et par forsinkede opdateringer :)
Siden sidst har vi været i Coffs habour og Byron bay.
Vi havde kun en overnatning i Coffs habour, hvor vi gik en tur på coffs creek walk. Det var en dejig tur på broer langs vandet og imellem træerne i sumpen.
Om aftenen var vi ude og høre lidt live musik og få en kop varm kakao.
Derefter vendte vi snuderne imod Byron bay - en rigtig hyggelig turistby, med masser af lækre butikker, dejlig strand og hyggelige hostels, bar og caféer.
De første dage brugte vi på stranden med solbadning, bøger og dyk i de høje bølger. Vi var ude og surfe en enkel dag, det var helt vildt skægt og vi var super gode.... til at falde i vandet ;)
Dagen efter var vi en tur i Nimbin - en lille hippieby inde i landet. Det var sjovt at se, men vi varuheldige med vejret - nu har vi også oplevet en australsk sandstorm :)
I byron planlagde vi resten af vores tur op af østkysten. Vi købte en samlet med mini campingferie på Fraiser island, 3 dages boattrip på Whitsunday islands og et 5 dages dykkerkursus i Cairns. Vi glæder os!
Vi har nu brugt 3 uger i Australien og har lagt et ret stramt madbudget, men der har været plads til at smage et par søde sager undervejs - her kommer første opdatering:
1.BETTER THAN YOUR EX (Byron Bay)
Mums! En lækker, kraftig og mørk chokoladekage med fyldig cremet glasur på toppen. Klart nummer 1!
2.SCONES MED HVID CHOKOLADE OG BLÅBÆR (Port Macquarie)
3.PIZZA MED MØRK CHOKOLADE OG OST (Melbourne)
Vi ved godt, at det lyder mindre lækkert, meen det var herre godt!
4.CHOKOLADEKAGE MED IS OG FLØDESKUM (Byron bay)
5.PIZZA MED BANAN; VANILJE OG OST (Melbourne)
See ya!! :)
Vi drog videre op af østkysten efter fire dage i Byron og endte i Surfers Paradise.
Vi brugte et par dage her med at dase ved stranden, nyde solskinnet og lege med bodyboards (vi laver også andet.... men det er ret sjældent.. hehe).
Der var en fantastisk lækker strand i Surfers og så er der ikke så meget andet at skrive hjem om. Det var nybyggeri, store højhuse og i det hele taget lidt upersonligt.
Efter Surfers tog vi til Noosa Heads, som vi begge blev forelskede i. Det var en lille ferieby med en dejlig strand, hyggelige butikker og barer. Den første dag brugte vi ved stranden, men så lavede vi faktisk noget andet resten af tiden ;)
Vi tog til et søndagsmarked i Eumundi, som lå en halv times tid i bus fra Noosa. Det var et marked lige efter vores hoveder. Der var hjemmelavet mad og smagsprøver i lange baner: Pesto, Chutney, karrypaste, chilisauce, søde popcorn, nougat, saltede og kandiserede nødder. Vi fik vasket og skrubbet hænderne i hjemmelavede produkter. Vi duftede til sæber, så vi var helt skæve til sidst. Trillede rundt og kiggede på lidt kunst og tøj, og på alle de mange madboder med en masse forskelligt lækkert. Efter et par timer havde vi samlet så mange ideer til mad og kreative ting, at vi er nødt til at lave vores kommende lejlighed om til "julemandens værksted". Alt i alt en fantastisk dejlig dag! :)
Dagen efter stod vi tidligt op og til Australia Zoo - Steve Irwins store projekt.
Vi trillede rundt i den store zoo og fik blandt andet set røde pandaer, kæmpe skildpadder, elefanter og et kæmpe show med krokodiller, papegøjer og en enorm slange (Tre mænd var nødt til at bære den ind).Vi håndfodrede kænguruer, både de store røde og de små grå. Det var en rigtig hyggelig dag og vi fik set en masse, men det var meget fokuseret på Steve Irwin og hans familie, og måske bare en tand for amerikansk præget til os (og så var det mega dyrt!).
Yes... Der er sket mere siden det.. Lige nu sidder vi i Airlie Beach og skal ud og på en sejlbåd i tre dage fra i morgen.. Før det har vi været på kør selv camping med en masse andre unge på Fraiser Island, en kæmpe sandø..
Detaljerne må i få senere, for vi er ved at løbe tør for strøm! hehe
Håber i har det dejligt i DK! :)
- comments