Profile
Blog
Photos
Videos
<!-- @page { size: 21cm 29.7cm; margin: 2cm } P { margin-bottom: 0.21cm } -->
Hejsa - så forsætter vi eventyret i New Zealand!
Vores fly var lidt forsinket, så vi ankom en time senere end planlagt til christchurch. Vi var ret trætte da vi ankom og kunne slet ikke overskue det elendige hostel vi havde booket og betalt for hjemme fra DK. Vi endte med at snakke et par timer på Burger King i stedet, hvilket gjorde ankomsten en del mere hyggelig! :)
Næste morgen trillede vi hen til velkendte og hyggelige YHA.
Vi gik på opdagelse i christchurch, en rigtig hyggelig by med en flot plads og en masse gode butikker. Vi endte med at bruge det meste af dagen på det sidste (overraskede? ;) ) Vi fråsede ved at købe en rigtig lækker lammekebab til frokost - mums!
Da vi kom hjem fra indkøb mødte vi Stine og Claus, nogle venner hjemme fra DK. De lavede aftensmad, vi valgte den sunde vej og bagte en banankage til aften. Vi endte med at splle en masse Uno, lidt guitar, spise en masse kage (den blev meeega god og vi havde en tredje dommer - Claus!), smage noget utrolig lækker hjemmelavet karamel og selvølgelig snakke til ørene var ved at falde af.
Det var rigtig dejligt at møde nogen vi kender, så man kunne tale om en masse og ikke bare om de overfladiske emner: hvor er du fra, hvor har du været, hvor længe skal du være her, osv.
Den næste dag gik med forberedelser til turen. Vi fik vasket tøj, bagt brød, pizza og pizzaboller. Nårh ja og så også en lille banankage!! hehe
Derudover glædede vi os helt vildt til at få vores dyt og ikke mindre til det rugbrød, som Stine og Claus havde fortalt man kunne få hos en bager rundt om hjørnet (YHA gav genlyd af jubelråb!). Nok om mad ;)
Næste dag fik vi vores bil, et lille farverrigt rugbrød med køkken, dyne, CD-afspiller og rigeligt med plads to små nips som os. Hans navn er Wurst, men vores kreativitet slog til igen og han hedder nu Pølle - vi er allerede gode venner!
Efter at vi fik fingrene i vores famøse rugbrød, trillede vi glade afsted imod Athurs Pass.
WAAAUUW!! Hvor står græsgrønne marker med får og køer godt til mørke bjerge med sneklædte toppe. Der er ingen grænser for hvad New Zealands natur byder på eller hvor smuk den er. Vandfald, bjerge, søer (der er så store, at de minder mest om havet), masser af træer, skov og forårsgrønne marker.
Vejret skifter en del og vi har haft både sol, regn og sne. Det er dog en del koldere end i Australien og vi glæder os til det bliver lidt varmere. Meeen det har da ikke forhindret os iat ærgre os over at skisæsonen sluttede for kun et par uger siden!
Dagene er gået med køreture igennem det smukke land og afslapning med guitar og bog i vores campingstole. Når vejret har været godt er vi trillet afsted på gåben ude i naturen og når det har regnet og været koldt har vi trillet afsted i Pølle eller spillet kort ved hans fine (men lidt ustabile) bord.
Pølle kører rigtig fint, når han får lidt ekstra speeder så han ikke går i stå og han kører desværre også fint i den forkerte side af vejen (ups... vi har lært det!!)..
Han har indtil videre klaret 1150 km på 4 dage - rigtig fint af en fyr på hans størrelse!
Han har taget os igennem Athurs Pass til vestkysten med Greymouth og Pancake Rocks. Hele vejen ned langs vestkysten, forbi Fox og Franz Josef gletsjere.. Ind igennem Haast pas, hvor der var to rigtig stor og smukke søer, Wanaka og Hawea Lake og til Qeenstown. Her har vi brugt et par dage på at finde Harry Potter.. nårh nej ringenes herre spots (Laura har byttet rundt et par gange) og det lignede fiilmen meget godt - ligesom resten af New Zealand! ;)
Alt i alt har vi det rigtig dejligt - flere rapportager fra os og pølle følger!
- comments