Profile
Blog
Photos
Videos
Back from heaven - WE f***ING DID A SKYDIVE!!
Vores dage i Agnes Water blev ikke helt som forventet… Vejrguderne var imod os, og sørgede for regn begge dage, så vores Scooteroo tur blev desværre aflyst! Øv, øv vi må vente med at lege rockere til en anden gang.
Efter en 10 timers bustur med Greyhound ankom vi tidligt om morgenen til Airlie Beach, og for at konstatere at vores rejsekonsulent fra Byron Bay havde glemt at bestille overnatninger i Airlie, måtte vi sidde udenfor Backpackers World Travel i et par timer - hurra for fri Wi-Fi hos dem og et billigt hostel i sidste ende! Efter en god og lang nats søvn - alt er bedre end en bus - var vi klar til at stige ombord på New Horizon og sætte kurs mod Whitsundays øerne. Dette var en helt igennem fantastisk tur med en masse søde folk, god stemning og lækker mad Vores første dag bestod i at lære hinanden at kende, chille og blive rystet sammen, hvilket blev gjort med Goone og karaoke. Næste morgen blev vi vækket 06.30 af motorernes "dejlige syngende klang", og der ventede os en ordentlig omgang morgenmad, hvor der var noget for enhver smag. (Så er det pludseligt ikke skidt at komme tidligt op)
Vi blev sejlet ind til en af øerne og vandrede gennem regnskov til Bettys Beach. Synet vi mødte, var helt fantastisk og var det ikke fordi, vi skulle bære våddragter pga. dræbergoblerne, troede vi, at vi var kommet i paradis! Sandet var som det fineste hvide støv, og hvis man ville, kunne man børste tænder i det - dette sprang vi dog over, men i stedet nød vores fødder og Cilles solbrændte næse godt af det fortryllende sand. På stranden var der plads til leg, og det blev udnyttet med en god omgang "touch rugby" med folkene fra New Horizon. Tilbage på båden ventede os en god omgang frokost - ja vi er blevet meget madfikserede, men det bliver man til de priser! Med maverne fyldte, var det tid til scuba diving og snorkling. Vi valgte dog snorklingen og så en masse flotte og farverige fisk. Der var så mange fisk, at man ikke kunne undgå, at kollidere med en enkelt eller to i ny og næ Udover scuba diving og snorkling var der rig mulighed for paddle boarding og at gå planken ud på bedste sørøver manér. Aftenen bød på en kort briefing omkring om området og dets fisk, masser af hygge, sjov og underholdene drukspil - vi er efterhånden hærdede - og vi fik tilmed besøg af to søde delfiner. Vores sidste dag ombord på New Horizon bestod af endnu en tur i vandet med snorkel. Her fik vi set Elvis og hans b****es. Elvis er en enorm stor (75cm - 33% større under vand) lilla, blågrå fisk, som man kan ae, klappe og fodre. Det skal lige tilføjes, at når Elvis dør, begynder den største af hans b****es at forvandle sig til en Elvis 2.0 - ja I læste rigtigt! Det har været en helt igennem fantastisk tur med den smukkeste udsigt over Whitsundays øerne, snorkling, søde folk og after parties både til vands og til lands. Nu forstår vi, hvorfor det er et "must see" i Australien!
Our mission in Mission Beach - SKYDIVE!
En mission sværere end forventet og som inkluderede en masse ventetid. Det blev udskudt to gange og aflyst én, hvilket resulterede i en rutsjebanetur af blandede følelser - forestil jer, hvordan det er, at indstille sig på, at man skal springe ud fra et fly det ene øjeblik, til at det det næste øjeblik er aflyst, til at man igen skal hoppe. Det var rent ud sagt et helvede, men hold kæft, hvor var det fedt, og det var det hele værd!!!
Med det heftige sus og vinden i håret fra 14.000 fod i direkte kurs mod jorden, kan man ikke føle sig andet end i live. Det var det vildeste kick, og man bør ikke snyde sig selv for oplevelsen - aldrig. Glæd jer til videoerne - billeder siger mere end tusinde ord. f***ING AMAZING!!
Med adrenalinen pumpende i kroppen, tog vi tilbage til vores hostel, Scotty's Backpacker Resort, hvor vi, efter egen overbevisning, havde fortjent en Golden Gaytime is - en is Celine har drømt om og snakket om den sidste månedstid. Isen bestod prøven, og det er ikke sidste gang, vi mødes
Vi er nået til Cairns, hvor vi nyder de sidste dage i Australien, inden vi flyver til LA - hell yearh! Vi håber, I har det godt derhjemme. Vi har det for FEDT down under!
Ps. Kængurudamen fortjener et par ord. På dagen, hvor skydive først blev udskydt så aflyst, trøstede vi os selv med en Wildlife Rescue tour, hvor vi fik cute factor for alle pengene: baby wallabies og små kænguruer.
- comments