Det har været et par spændende dage her i Seoul indtil videre, hvor jeg både har fået lov at lege turist og rejse tilbage i tiden til 1986 for at "gense" det børnehjem jeg boede på de første par måneder af mit liv.

I går var min anden hele dag i Seoul, og den første hvor jeg fik set nogle af seværdighederne. Sammen med en Australier og en Canadier tog jeg først på et gammelt fængselsmuseum som viste forholdene for de tilbageholdte frihedskæmpere der kæmpede for Koreas uafhængighed af Japan fra starten af 1900-tallet til afslutningen af anden verdenskrig.

Derefter tog vi et par timer til Gyeongbokgung, et kæmpe 800 års gammelt palads midt i Seoul. Seoul er generelt en rigtig sjov by at gå rundt i og er meget ulig de andre storbyer jeg har besøgt. Byen virker til at være bygget midt i et bjerglandskab og bedst som man tror man går rundt midt i centrum render man ind i et kæmpe bjerg. Byen er derfor sjovt nok også omgivet af en masse bjerge hvilket er et rigtigt flot syn når man står oppe på toppen af en af de mange bakker og kigger ud over den moderne by med de høje bjerge i baggrunden. Seoul blev også ramt af en kort snestorm som på cirka 10 minutter dækkede byen totalt i sne til stor glæde for min australske følgesvend som vidst nok aldrig havde set sne før..?

Om aftenen tog vi så ud til det store universitetsområde, hvilket var rigtig cool. Området kan bedst beskrives som et stort shopping og gå-i-byen sted for de mange studerende med en masse små gader fyldt med pubs og små butikker og ekstremt mange amerikanske fast food-restauranter.

I dag tog jeg så af sted tilbage i tiden og efter cirka 30 minutters metrotur og 1 times gåtur i Seouls udkant fandt jeg endelig (godt gemt væk…) Korea Social Service Inc's(KSS) bygninger hvor jeg tilbragte de første 3 måneder af mit liv.

Stedet blev indtil slutningen af 1980'erne brugt som børnehjem for børn der skulle bortadopteres, hvilket inkluderede mig, og rummede op til 150 børn i alderen 0-5 år. Nu fungerede stedet som et post-adoption center hvor bortadopterede og deres familier kan søge hjælp i deres søgen efter deres biologiske familiemedlemmer. Desværre for mig er jeg født før 1990, hvilket vil sige at de dokumenter der findes på mig er yderst sparsomme og de kunne ikke give mig nogle nye informationer om min biologiske familie udover dem jeg allerede kendte; min mors navn, fødselsdag og familiebaggrund. Til gengæld kunne de give mig nogle meget triste og for mig meget overraskende nyheder, hvilket godt nok slog det meste af luften ud af mig...

I perioden hvor jeg blev født var det ekstremt svært for enlige mødre at opfostre et barn alene, da der var en meget stor risiko for at blive udstødt af familien og venner, hvilket resulterede i en masse bortadoptioner i Korea (intet nyt for mig der). Den nye information bestod i at de informationer jeg har på min mor ikke er nogen KSS selv har skaffet, men kun er nogle der er fulgt med fra klinikken hvor jeg blev født. Dette betyder at disse informationer meget vel kan have været falske da man før 1990'erne ikke havde et ordentligt dokumentationssystem. Det var ikke unormalt for mødrene at opgive falsk baggrund for at beskytte sig selv. Derudover fik jeg fortalt at der ikke fulgte et navneskilt med på mig da jeg ankom til KSS, hvilket betyder at mit givne navn (fornavn) højest sandsynligt ikke er givet af min biologiske mor, men af en socialarbejder hos KSS.. Mit efternavn har de taget fra min biologiske mor men da dette navn meget vel kan være falsk har jeg mistet meget af den identitet jeg har lagt i mit biologiske navn, hvilket egentlig er et ret hårdt slag, da det har været det eneste jeg har kunnet holde ved fra min biologiske familie og koreanske arv.

Der er selvfølgelig stadig muligheden at de informationer min biologiske mor rent faktisk opgav var sande og 2/3 mit navn er taget fra min biologiske families navn, men lige nu har jeg svært ved at finde de positive og optimistiske briller og muligheden for at finde min biologiske familie har fået et ordentlig gok i nøden i dag.

Selvom jeg egentlig aldrig har haft en hungrende trang til at finde dem har det altid været rart at vide at man har haft muligheden og jeg kan vel altid melde mig til sporløs engang J.