Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen allesammen.
Tak for hilsnerne på bloggen, det er meget hyggeligt at høre fra jer.
Den uge har været begivenhedsrig, og vi er først igår kommet tilbage til civilisationen, dvs at vi nu igen befinder os på Lombok, denne gang i Sengigi, en hyggelig ferieby på øens vestkyst. Vi har her fundet et værelse, og sidder nu på en lille restaurant med fødderne i sandet, og benytter deres tilbud om gratis wi-fi...
Vores 4 dages bådtur over til Flores gennem "Komodo National Park" gik rigtig fint. Det var en rimelig billig tur, så vores forventninger til båden var ikke sælig store, og det var vist fint, at vi gik ind i det med den indstilling, for det var en ret "basic" båd. Vi var 15 personer om bord, 10 af os skulle sove i et slags lille telt, som de havde lavet ovenpå førerhuset, og de sidste nede på dækket. Vi sov på meget tynde madrasser, og var ret glade for at vi havde vores egne lagenposer og hovedpuder med. Alle måltider var inkluderet i turen, og de blev indtaget siddende på dækket - ja, så I kan nok godt regne ud, at man blev lidt øm i røven, og Stoffer fik næsten tryksår på hofterne af timerne på langs.
Men oplevelserne var til gengæld rigtig fine. De 2 første dage sejlede vi en del, men ellers havde vi en masse forskellige stop på vores vej til, og ikke mindst i, Komodo National Park. Vi har inde på forskellige øer, hvor vi bl.a. klatrede i et vandfald, så en saltvandssø, besteg et lille bjerg hvorfra der var den smukkeste udsigt osv osv. Hvert sted vi stoppede startede og sluttede med en snorkeltur blandt de flottest koreller og fisk.
På øen Rinca stoppede vi ind og gik en tur, hvor vi både stødte på Komodo drager i alle størrelser og en enkelt vandbøffel samt ørne. Komododragerner er lige så store og ulækre, som man havde forstillet sig ud fra billederne.
Efter en enkelt overnatning i havnebyen Labuanbajo drog vi igår morges tilbage mod Lombok. Først 9 timer på en færge, så 2 timer i en meget trængt minibus og herefter 15 timer i en meget fin air-condition bus til Mataram - og nu er vi så i vi Senggigi på Lomboks vestkyst...
Vi holder fortsat fast i vores plan om at tage til Gili-øerne d.31, dvs imorgen...
Kan I have det rigtig godt. Det har vi i hvert fald.
De kærligste hilsner fra Christoffer og Stina
- comments
Mette Clausen Hej begge to. Dejligt at få mail og høre, at I oplever en masse. Det må være dejligt at se en helt anden kultur. Vi har ellers haft dejligt vejr, men i disse dage er der faldet noget regn. Haven trænger til vand, så det er helt fint med et skift i vejret. Lørdag den 7.o8. skal jeg på tur til Cirkusrevyen i København sammen med Kirsten og Else. Det bliver sikkert sjovt! Nu må I fortsat have en rigtig fin tur! Kærlig hilsen Mette
Christina Hej igen! Caroline og jeg sidder her en stille (resten af familien sover) - tidlig - morgenstund og læser jeres indlæg - spændende! Især det med en drage...synes Caroline er vildt.Vi måtte lige google, hvad en Komodo drage er for en. Hun synes I lyder som nogle værre eventyrere og vil godt vide om det var et stort bjerg i klatrede på;) Fortsat rigtigt godt eventyr:) knus fra Christina og Caroline
Line Hej med jer! Fede billeder. Ville ønske at jeg var med jer - kunne godt bruge lidt solskin. Vejret i Danmark er slået om, så nu er det hvad jeg vil kalde "normal" dansk sommer. Glæder mig til at høre mere om jeres bedrifter og oplevelser. Pas godt på hinanden. Kh Line
Jette Hej med jer! Skøøøønt med nogle flotte billeder - selvom det tager lang tid at lægge dem ud, skal I vide at det er arbejdet værd! Fortsat rigtig god tur - og pas godt på hinanden! Knus fra mor