Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen :-)
Nu har vi været i Sydney i halvanden uge. Vi har fået set en masse ting. Vi har bl.a. gået ture ved Circular Quay, hvor Operahuset og Harbour Bridge er. Vi har været i Royal Botanic Garden, som ligger lige ved siden af Circular Quay. Der var masser af flagermuse i træerne og papegøjer, som gik frit omkring. Vi skal en tur derind igen, både fordi det var super flot, men også fordi Christine vil prøve at fodre papegøjerne med nødder! :-)
En dag gik vi en tur ved Darling Harbour. Det er en rigtig hyggeligt sted med springvand, restauranter, parker osv. Den dag vi var dernede, var der musik og film, godt nok for børn, men vi synes stadig det var hyggeligt.
Forresten er der flere asiatere end australiere her i Sydney. Eller også er det fordi vi bor lige ved Chinatown! Det er i hvert fald ikke til at komme uden om, at det er Chinese New Year, da man bliver vækket af tromme/larme spil og raketter, lige foran vinduet! de har også forvandlet en af parkerne til et kinesisk marked, hvor der er fyldt med boder der sælger kinesisk mad og skrammel/bras :-)
En anden dag var vi en tur på Manly beach. Vi tog med færgen fra Sydney til Manly, hvor vi tog på stranden. Vi troede vi lige kunne ligge lidt uden solcreme, bare for at få lidt farve, men der tog vi vist fejl. Vi endte derfor som to kogte hummere! Av av. Men stranden og vandet var til gengæld perfekt. Der var store bølger, så det var rigtig sjovt at være ude i vandet.
Dagen efter strandturen, tog vi bare en slapper i byen, for at pleje vores brændte krop. Vi fik nu også nogle blikke med på vejen.
Igår var vi på en dags tur ud til Blue Mountain. Her var rigtig flot og vi blev guidet af en lokal mand, som selv var vokset op i bjergene. Vi startede med at gå ned af nogle stejle trapper, ned til bunden af et vandfald. Det var et rigtig flot syn, som man ikke kan se nogle steder i DK. Derefter skulle vi så op ad de utrolig stejle trapper igen, hvor Tina var sikker på at hun havde hendes sidste timer! :-) Derefter blev vi kørt til et andet sted i Blue Mountains, hvor de Tre Søstre stod. De var også vældig flotte. Vi gik også en tur her, men valgte dog denne gang, at tage railway'en op ad igen.
Idag regnede det (øv!) så vi tog på et cruise, som vi havde fået med i Work & Travel pakken. Det var en tur rundt i Sydneys havneområde, så vi sejlede rundt om operahuset og under Harbour Bridge.
Imorgen er det Autralia Day, så der vil vi ned og kigge ved Darling Harbour, hvor de har sat en scene op ude i vandet, og om aftenen vil vi ned til Circular Quay.
Vi har også fået planlagt den første måned ca. op ad kysten. Vi starter turen op ad allerede på lørdag d. 28. jan. :-) Det glæder vi os meget til, da vi har fået nok af storby larm og kinesere.
Mange hilsner Christine & Tina.
- comments
Anette Skaanning Hej Tina:-) hvor ser det hele godt og flot ud, bliver helt misundelig. Meeen HUSK nu solcremen...... Vi har fået siden af Jacob, og vil glæde os til at følge jer. Pas på dig selv og hinanden. Knus Per og Anette :-)