Profile
Blog
Photos
Videos
I skrivende stund har vi faktisk været i hjemme i mere end 7 måneder, og er begge igang med vores respektive uddannelser. Men mon ikke vi kan huske hvad der skete alligevel...
(Ulf skriver)
Dagen efter vores kajaktur stod den på TUBING. Langt om længe..
Vi startede med at hente de gummiringe vi skulle tube i. Herefter blev vi kørt med tuktuk op langs floden til det punkt hvor barerne bengyndte. Herfra var det simpelthen bare at kaste sig ud i den store brune flod og nyde turen i sin ring.
Der gik ikke lang tid før vi blev fisket ind med reb (af nogle små drenge) til en af barerne. Her fik vi os en spand og slappede af. Klokken var knap 12, så der var ikke særligt mange mennesker på floden endnu. Sådan fortsatte vi på et par barer længere nede af floden.
Jo længere vi kom jo flere mennesker var der. Det begyndte at blive en rigtig god oplevelse. Der var muddertovtrækning, muddervolleyball, rutsjebaner og tovsvinger der endte ude i floden.
Da vi nærmede os de sidste barer var der rigtig mange mennesker og vi havde drukket en del spande, så det var super sjovt!
På den sidste bar (som vi var nødt til at svømme over til, fordi vores ringe var blevet stjålet) havde de en høj og bred rutsjebane (hvor flere åbenbart er blevet slået ihjel), som var opadgående lige til slut, sådan at man fløj ud i floden :-)
Der var en super god stemning, så vi blev hængende indtil at det blev næsten mørkt. Da tog vi et par ringe og flød ned mod byen. Vi havde ingen ide om hvor byen egentlig lå og om vi havde passeret den. De to danske piger vi fulgtes med var meget hysteriske - meget sjovt ;)
Vi gik i land præcis hvor vi skulle (selvom det var helt mørkt), afleverede ringene og tog ud og spiste og derefter i byen. Hvad der skete resten af aftenen ved jeg ikke.
Om morgenen vågnede vi med nogle skrammer. Jeg havde yderligere et sår under min fod og i min hånd. Nedtur. Men det var rejsedag, så vi tog afsted med bus og tog og tog igen. Jeg havde en af mine dårligste dage den dag.
Vi tog nattoget til Bangkok. Jeg sov ikke et sekund fordi min hånd og fod gjorde sindsygt ondt.
Om morgenen ankom vi til Bangkok og vendte tilbage til vores gamle hotel - lækkert.
Jeg tog på en privatklinik få at få ordnet min fod og hånd, som var fyldt med betændelse. Dårlig oplevelse.
Tilgengæld blev vores suits leveret til vores værelse - awesome! Nu var vi klar til at tage hjem.
Dagen efter var det tid til at vende hjemad. Christian "suited up". Det kunne jeg desværre ikke med forbindingen på min fod og hånd.
Vi tog ud til lufthavnen og ventede i 8 TIMER på at få lov at check in.
Da tiden endelig kom, blev vi spottet - mens vi stod i køen til check in - og vinket hen til en fri skranke hvor vi fik at vide at flyet var overbooked og at vi kunne blive opgraderet til Business Class! YES! Men man skulle se ordentlig ud (det gjorde Christian jo i sit nye suit). Så jeg måtte gå ud på toilettet og skifte til suit - hvilket jeg selvfølgelig gjorde. Jeg kunne bare ikke have sko på pga. forbindingen om min fod. Så det var cowboyhat, suit og klipklapper. Men det gik! Og vi fløj på Business Class i 10 timer! Endelig - det måtte jo ske på et tidspunkt :-)
Det var en rigtig god flyvetur!
Efter en lille stopover i Helsinki ankom vi til Kastrup lufthavn, hvor det var umuligt at opdrive en Faxe Kondi - skandale! Men tilgengæld fik vi en hotdog!
God afslutning på en fantastisk tur!!
Vi blev taget godt imod i lufthavnen og skildtes efter knap 7 måneder sammen. TAK for en super fed tur!
Christian og Ulf
- comments