Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle spaendte laesere..
(Ulf skriver)
Vi sidder lige nu i Quito, Ecuador og vores tur i Venezuela er slut. Men lad mig lige spole tiden tilbage til Brasilien.
I sidste blogindlaeg glaedede vi os meget til All you can eat i Brasilien - og med god grund.
Koerte til Brasilien hvor vi stoppede i en lille by taet ved graensen og laengere kom vi ikke. Det var en meget lille by, hvor der ikke rigtig var noget at se, saa vi gik hurtigt i "koedet" paa all you can eat restauranten. Det var super laekkert. Alt koedet var flammegrillet paa kaempe spyd og tjenerne kom saa rundt til bordene og skar koedet direkte af spyddene paa vores tallerkener. Slet ikke daarligt. Saa der brugte vi meget tid.
Herefter havde vi én mission, og det var at finde nogle haengekoejer. Haengekoejerne fandt vi ogsaa, men de var ret dyre og hende der skulle saelge os dem var nok den mindst entusiatiske saelger vi nogensinde har oplevet. Det virkede som om hun slet ikke gad at have vores penge. Saa efter vi havde "pruttet" det bedste vi overhovedet kunne, endte det med at Christian fik 8 kr. rabat og jeg maatte betale fuld pris! Meget frustrerende... Men ikke desto mindre er vi meget tilfredse med vores investering. De er helt fantastiske i sammenligning med alt andet vi har sovet i hernede :-)
Vi tog tilbage til Santa Elena om eftermiddagen og koerte i bus mod Ciudad Bolivar som ligger ca. midt i landet. Da vi kom frem naeste dag, tog nogle stykker videre tilbage til vores hovedcamp, mens resten af os blev koert ud til et super laekkert hostel uden for byen. Der var swimmingpool, billiard og en mindre zoologisk have. Vi sov selvfoelgelig i vores fantastiske haengekoejer.
Det eneste minus var tyskeren som ejede det. Han var en flabet klaphat. Og han haanede fck da de tabte til Chealsea (ham kan vi ikke li).
Dagen efter tog vi ind til Ciudad Bolivar, hvor vi blevet floejet i 40 min til Canaima (nationalpark). Herfra stod den paa en 4 timers baadtur i smalle og utroligt lange baade "up river". Det var en ret lang og vaad tur, da vi skulle gennem flere rapids. Vi naaede vores camp i junglen sent eftermiddag, hvilket lige gav os tid til at gaa ud og nyde synet af verdens hoejeste vandfald: Angle Falls (978 m hoejt). Meget imponerende!
Igen sov vi i haengekoejer - noget som Christian haabenbart har vaennet sig rigtig godt til, han missede nemlig aftensmaden fordi han sov! Heldigvis var det en smule kylling og ris tilbage, saa han behoevede ikke gaa til koejs paa helt tom mave.
Naeste dag stod paa 1 times trekking tur op gennem junglen til foden af Angle Falls. Vi fik endda lov at badede naesten for foden af Angle Falls. Faldet er saa langt at vandet er helt forstoevet naar det naar bunden. Angle Falls falder desuden ogsaa fra en tepui (flat top mountain - ligesom Roraima).
Det var en rigtig fed oplevelse. Herefter var det igen baadtur ned til en lille by, hvor vi blev inlogeret paa et hostel. Aftenen gik med at sidde paa et naerliggende hotel med udsigt til lagunen og nyde en eksotisk drink, som var opkaldt efter en lokal fugl.. Ganske udmaerket og langt bedre end rom og cola (som vi drikker en mas da der ikke er andet).
Dagen efter tog jeg paa en tur rundt omkring lagunen, mens Christian blev tilbage for at gaa paa nettet. Det var dog ikke nogen succes, saa han fedede den! Imens var halvdelen af gruppen og jeg ude se lagunen og gaa bagom nogle af de store vandfald. En ganske fin lille tur.
Efter frokost floej vi tilbage til Ciudad Bolivar, og herfra igen med bus hjem til hovedcampen. Vi ankom sent om natten og gik direkte til koejs, da vi dagen efter skulle videre til Orinoco Delta.
Vi brugte omkring 6 timer paa at komme ud til deltaet som ligger i den oestlige del af landet. Undervejs gjorde vi et stop ved et indkoebscenter, hvor lige kunne tanke op med snacks og myggespray foer vi skulle ud til indianerne i junglen.
Det viste sig at vaere et ret laekkert sted. Meget tropisk. Husene stod paa stolper i floden, og da vi havde vores egne haengekoejer med, sov vi konge. For foerste gang paa turen skulle vi bruge myggenet til haengekoejerne, hvilket ogsaa var yderst noedvendigt. Jeg har aldrig proevet noget lignende! Det var fuldstaendig vanvittigt saa mange myg der var der ude. Christian havde som den eneste ikke synerlige problemer med myggene..
Vi brugte aftenen paa at drikke os godt og grundigt i haegnet, hvilket resulterede i at jeg senere maatte inkassere titlen "turens bommert". Men nok om det ;)
Om morgenen skulle jeg paa morgenbaadsafari, men den quittede jeg let og elegant. Jeg var dog med til eftermiddagens jungle walk, hvor vi laerte en hel del om junglen, spiste termitter og klamme slimede hvide orme/larve. Christian skulle paa aftensafari, men den blev aflyst, hvilket passede ham utrolig godt. En hel dag i haengekoejen - ikke daarligt!
I stedet for at blive fuldstaendig udsuget af myg, gik vi tidligt til koejs.
2. dag i Orinoco havde vi vores sidste og langt mest interessante spansktime - den foregik nemlig ikke paa spansk ;) men vi laerte en masse om Venezuelas historie, "demokrati" og Hugo Chavez. Om eftermiddagen var jeg ude og fiske piratfisk og bade i floden. Fiskeriet var ikke nogen succes. Det var tilgengaeld meget laekkert at bade i det brune og utroligt varme flodvand. Her var det meget vigtigt at man ikke tissede i vandet mens man var nede i det. Det skyldes den paent store risiko for at parasitter ville svoemme op i urinroeret paa én, vhis man gjorde det. Saa det gjorde man bare ikke!
Christian var paa junglewalk og baadsafari om natten. Ikke det helt store sus, hvis man spoerger ham. De saa intet om natten, saa det virkede lidt som spild af tid.
Om aftenen gik Christian i seng lige efter hans baadtur, mens jeg blev oppe sammen med et par stykker andre og noed et par flasker rom (skraekkelig daarlig rom, der var i hvert fald mange der ikke kunne holde det indenbords ;) ).
3. dag og sidste dag i Orinoco var Christian (vil kaldes Champen) ude og fange 1 piratfisk. Jeg havde fri hele dagen, saa jeg snuppede en af indianernes kanoer og sejlede sammen med et par andre op ad floden for at udforske junglen. Ikke vildt ophidsende, men vi saa da et par aber og nogle fugle.
Eftermiddagen gik med at skrive og oeve et sketchshow over guiderne, som skulle fremfoeres til afslutningsfesten.
Jeg var ude paa baadsafari om natten. Vi saa 1 lille slange. Ikke naer saa spaendene som at staa med en anaconda, men i det mindste saa vi noget!
Om morgenen pakkede vi vores haengekoejer og tasker og forlod Orinoco Delta. Laekkert at slippe for myggene! Vi stoppede til frokost ved det samme indkoebscenter, som paa turen til Orinoco. Indkoebscentret var delt op i 3 store og overraskende flotte bygninger. Efter at have brugt et par timer og spist frokost her, gik vi ud til bussen for at koere hjem til campen. Det syn der moedte os i det vi traedte ud af centret kan endten beskrives som tragisk, typisk eller Venezuela naar det er bedst... Den ene af centrets 3 bygninger stod i flammer. Og det var ikke bare en lille brand. Den var stor og omfattende! Flammerne var mindst 30 m hoeje og der var vildt meget roeg. Men som den ene af vores guider sagde: "s*** happens". Efter alt det slum og skodbyggerier vi har set her i Venezuela i 2 mdr., var det her til en forandring paent og moderne. Og selvfoelig braender det ned! Typisk Venezuela.
Da vi kom tilbage til campen, var det tid til afslutningsfesten. Folk havde gjort alle de forberedelser det var muligt for at vi skulle faa en fed fest. Men ingen af de indslag eller former for underholdning som folk havde forberedt kunne naa vores sketchshow til sokkeholderne. Christian og jeg var del af et 8-mands sketchshow, hvor vi imiterede vores guider. Og det var intet mindre end faenomenalt! Eller awesome som vi siger hernede. Alle (og isaer guiderne) var bogstavlig talt flade af grin. Kaempe succes. Ellers opfandt vi noget, som vi valgte at kalde "haengekoeje-haeggeloeb-oelstafet" (ja saa kan man naesten regne ud hvad det gik ud paa). Super god fest, som varede til den lyse morgen, hvor vi sagde farvel til alle dem som skulle lave frivilligt arbejde i Venezuela. De tog ud til en oe: Isla de Margarita (en party oe ligesom lloret de mar eller sunny beach). Det var meget maerkeligt at skulle sige farvel til dem man har gaet op og ned af i 2 mdr.
Naeste dag var vi cirka halvdelen af gruppen tilbage. Vi tog ind til byen og hyggede lidt, pakkede og gik i seng - ventede egentlig bare paa at vi skulle afsted mod lufthavnen. Dette var saa sidste nat i de fantastiske haengekoejer.
Vi stod op naste dag kl 5.30 og laessede vores bagage i jeep'sne og koerte mod Caracas lufthavn. Det var en meget lang og ukomfortabel tur. I lufthavnen sagde vi farvel til resten af gruppen. Nu var Venezuelaturen for alvor slut. Underlig foelelse at staa med - tiden er virkelig gaaet hurtigt.
Vi tog flyet til Lima i Peru, hvor vi ankom lidt i midnat. Her havde vi en "laekker" nats soevn i lufthavnen.
Dagen efter floej vi til Quito, Ecuador. Her blev vi hentet i lufthavnen og koert til et hostel inde i byen. Vi fik samtidig udlevet nogle informationspapirer, hvori der stod at vi skulle blive i Quito i 5 dage, for derefter at flyve ud til Galapagos oeerne torsdag d. 10. marts. Dette stemte ikke helt overens med hvad vi havde faaet af vide. Vi havde regnet med 1 overnatning i Quito, en briefing om det frivillige arbejde og derefter at blive floejet ud til oeerne. Men saadan er det ikke gaet.
I dag er det mandag den 7. og vi er so far ret utilfredse med situationen og Quito generelt. Det er en rigtig lorteby. Det regner hele tiden. Da byen ligger i 2850 m hoejde er her pissekoldt og der er ikke varme paa vores hostel. Byen har ikke rigtig nogen sevaerdigheder at byde paa, saa vi for dagene til gaa med at smage maerkvaerdige og ukendte frugter... :/ slet ikke ophidsende...
En lille true story, som maaske siger en hel del om Quito: I gaar brugte vi 18,5 timer ud af doegnets 24 paa at sove!! Saa spaende Quito!
Ellers har vi det godt, og vi ser mere frem til Galapagos nu, end vi nogensinde har gjort foer!!
Mange hilsner Christian og Ulf
- comments