Profile
Blog
Photos
Videos
Søndag d. 22 ankom vi efter en lang togtur uden særlig meget søvn til storbyen Shanghai. Vi fandt hurtigt vores hotel og trætte som vi var, gik vi tidligt i seng.
Vi startede vores første egentlige dag i Shanghai med en gåtur langs "The Bund", som er en vej i hjertet af byen ved flodens bred, hvor alle bygningerne stammer fra 18-1900-tallet og er bygget af Europæerne. På den anden side af floden kunne vi se Shanghais nye område "Pudong", hvilket også er Shanghais skyline. De to sider af floden var dybt forskellige, men meget smukke på hver deres måde. Bagefter gik vi ned til People's Park, som er en dejlig grøn park med træer og søer. Om aftenen så vi The Bund og skylinen by night med neonlys i alle skyskraberne,
Tirsdag d. 24 tog vi metroen til et område, som hedder French Conscession. Det består af en masse gamle europæiske (primært franske) bygninger, som er overdrevet flotte, samt nogle små snørklede gågader/gyder, hvor der er fyldt med specielle butikker, caféer og restauranter. Om aftenen var vores plan at spise kinesisk, men ved den første restaurant vi stoppede ved bestod menukortet af bl.a. gåsefødder og fiskehovedsuppe. Vi fik begge meget kraftig kvalme og valgte derfor at gå efter noget vestlig aftensmad.
Onsdag startede vi med Shanghai Museum, som var et okay museum. Meget mere spændende var Shanghai Urban Planning Exhibition Hall, hvor der bl.a. var en miniudgave af Shanghai om 20 år. Der var også nogle rigtig gode udstillinger om, hvordan byen har udviklet sig igennem tiderne og hold da helt op for en forandring! - fra fiskerby til en metropol.
Torsdag d. 26/4 tog vi ind til den gamle bydel i Shanghai, som er det sted i byen, hvor alt er bygget i traditionel kinesisk stil. Her gik vi hen af "9 corners bridge", som er et af Shanghais varetegn. Derefter gik vi rundt i Yuyan Garden, som er en have fra 1600-tallet, selvfølgelig bygget af intet mindre end datidens kejsere. Det var en kæmpe stor (2 hektar) have - eller rettere park. Den bestod af søer, broer, pavilloner, træer, blomster og en masse meget specielle store sten. Det var gudesmukt derinde, så efter vi havde gået rundt i parken og beundret det hele, gik vi igennem det gamle kvarter med boder, som solgte alt mulig skrammel. Vi endte på The Bund, hvor vi nød en ol mens solen gik ned over Shanghai.
Fredag lagde vi ud med en sightseeing bustur. Vi kørte rundt i hele Shanghai, mens vi sad og slappede af og nød solen på det øverste dæk. Imens blev der fortalt om Shanghais historie i headsettet. Efter en på caf'e i Peoples Park, tog vi en anden sightseeing bus over til Pudong, hvor vi kørte forbi og mellem alle højhusene. Vi blev enige om, at vi ville tage et bedre kig på hele det ny område i morgen. Derfor sluttede vi i stedet dagen med endnu en dejlig gåtur i French Concession.
Lørdag tog vi så metroen til den anden side af floden til Pudong. Her følte man sig rigtig lille når man kiggede op på TV-tårnet, Jinmao og verdens tredje højeste bygning "oplukkeren". Vi gik en tur rundt derovre, slappede af og brunede os på græsplænen i en park. Vi gik også langs havnepromenaden, hvor man havde smuk udsigt over til The Bund på den anden side. Søndag d. 29/4 var vi i M50, som er et kvarter i Shanghai for kunstgallerier. Der var rigtig mange yderst flotte gallerier og vi købte 3 billeder. Inde i et af gallerierne, så vi et spil skak i spisebordsstørrelse til 980.000 RMB. Det var lavet i 24 kt guld og sølv og var meget unikt da det var håndlavet og der kun findes 6 af dens slags i hele verden. Derudover havde Michael Jackson også ejet det, så det var et yderst værdifuldt spil skak. I samme galleri købte vi to små billeder (kopier) og fik dejlig tiramisu-kage og rødvin. Det flotteste/sejeste/mest specielle galleri var Island6 - billederne var levende! og det var også et non-profit galleri. Sidste dag i Shanghai, kan ikke forstå vi allerede har været her i 8 dage - tiden flyver afsted!
_____________________________________________________________________________________
Observationer vedrørende det Kinesiske folk
- De er og bliver verdens ulækreste folkefærd - de spytter grønhakkere indenfor, børnene har bar røv i deres bukser med hul forneden, de spiser hønsefødder med negle som snack og de tisser over alt!
- Kineserne tager billederaf os "diskret" hele tiden - vi ved godt det er fordi de synes vi er flotte med vores lyse hud, men efter et kort stykke tid bliver det virkelig en pestilens.
- De skynder sig ind i metroen med røven først for at få en siddeplads. Derudover har de absolut ingen køkultur, de snyder konsekvent allesammen foran i køen.
- Alle unge par har ens T-shirts på for ligesom at signalere, at de hører sammen - den vogn er vi endnu ikke hoppet med på.
- Alle fede kineser mænd køler sig af ved at løfte deres T-shirts op til lige under brysterne og lade den sidde der - det ser fandeme dumt ud!
- comments