Profile
Blog
Photos
Videos
Soendag d. 18/3 ankom vi til Phnom Penh og indlogerede os paa The Last Home Guesthouse, vi valgte det ikke pga. det kreative navn, men fordi vaerelserne var meget meget billige. Vi var begge blevet ramt af forkoelelse, saa vi gik rundt i Phnom Penhs gader i 36 graders varme med snotnaese og ondt i halsen. Foerst tog vi til Central Market, hvor vi ikke koebte noget. Derefter tog vi til Russian Market, som skulle vaere rigtig godt. Her koebte vi dog heller ikke noget, og efter det kunne vi konstatere, at markederne i Cambodias hovedstad ikke kan leve op til markederne i Thailand - eller hvad Lonely Planet skriver om dem. Om aftenen gik vi ned til floden og fandt en rooftop restaurant, hvor vi noed en pizza og en kold fadbamse.
Mandag var det tid til at faa noget kendskab til "den daarlige tid i Cambodia", som en Cambodiansk mand udtrykte det. Foerst spiste vi morgenmad og da en aeldre herre tabte sin bog ud af tasken, loeb Nanna efter ham og gav hans bog tilbage. Alle de lokale tuk-tuk chauffoerer som sad og ventede paa kunder i deres tuk-tuks lavede thumbs up og sagde "Good girl, good girl". Den ene kom hen til vores bord og snakkede, og det faldt heldigt sammen med, at vi lige den dag skulle bruge en tuk-tuk. Foerst koerte han os til Tuol Sleng eller S-21 faengslet, som var en tidligere skole, som de roede Khmere havde omdannet til faengsel under Pol Pot styret. Klassevaerelserne var omdannet til tortureringsrum, smaa fangehuller (0,6x2m) og "mass detention-rum". Soldaterne som i sin tid havde arbejdet der, havde taget billeder af fangerne da de anholdte dem, under torturering og efter deres doed. Alle billederne var fremvist i klasselokalerne. I de aar Tuol Sleng fungerede som faengsel kom der ca. 20.000 fanger, hvoraf kun 7 overlevede. Resten doede enten som foelge af tortur eller blev koert til Killing Fields. Tortureringen fik folk til at tilstaa hvad som helst fordi de ikke stoppede, foer folk tilstod og saa kunne man faa lov at doe. Man ville altsaa doe lige meget hvad, saa man kunne selv bestemme laengden af tortureringen. Det var et mega spaendende museum og der var mange associationer til KZ-lejrene. Efter var det naturligt at koere til Killing Fields, som var fangernes sidste destination, hvis de overlevede S-21. Her fik vi udleveret en audio-guide, saa vi gik fra punkt til punkt og fik hele historien om Killing Fields, der var ogsaa nogle oejenvidneberetninger, som fortalte meget detaljeret om mordene de havde bevidnet. Fangerne fra s-21 og andre faengsler omkring Phnom Penh, blev koert til Killing Fields om natten, med det eneste formaal at blive slaaet ihjel. De blev slaaet ihjel paa alle mulige bestialske maader, fordi det var spild af dyre kugler at skyde dem. Bl.a. blev spaedboern draebt ved at blive holdt i benene og faa slynget hovedet ind i et trae, hvorefter de blev kastet i en massegrav, alt sammen for oejnene af deres mor, som kunne se frem til at blive draebt (og maaske voldtaget inden). Paa Killing Fields er der blevet rejst en Stupa, som er et helligt minde sted, for alle de doede. Kranier og fragmenter, kommer stadig op af jorden og de bliver indsamlet en gang om maaneden og placeret i minde-stupaen.
Efter de to besoeg havde vi faaet nok af doed og oedelaeggelse og blev koert hjem til hotellet.
Tirsdag d. 20/3 var vores plan at tage paa sightseeing tur i Phnom Penh, men desvaerre var Christians forkoelelse blevet saa slem at han havde faaet saa kraftig hovedpine, at han blev noedt til at ligge i sengen hele dagen. Derfor skete der ikke noget naevnevaerdigt hele tirsdag.
Onsdag havde Christian (heldigvis!) faaet det lidt bedre, saa vi startede med National Museum - stedet, som er fyldt med Khmer kunst, det meste fundet i Angkor templerne. Derefter gik vi en runde om Royal Palace og Silver Pagoda, vi gad simpelthen ikke betale 6$ per mand, for at komme ind, saa vi noejedes med at se det paa afstand og med en stor mur foran. Derefter gik vi op til soeen, som blev en kaempe skuffelse, fordi der er lavet en 3 meter hoej jordvold hele vejen rundt om den - super skod. Vi traskede derefter ned til Wat Phnom, som ligger paa den eneste bakke (27m hoej) i Phnom Penh. Det vi egentlig glaedede os mest til ved at komme derhen, var den legeplads som ligger neden for bakken. Lonely Planet havde rost den, men man maatte desvaerre max vaere 10 aar - ikke 19 - for at lege der. Vi er begyndt at tvivle mere og mere paa Lonely Planet's doemmekraft.
Nu foelte vi at vi havde set og oplevet Phnom Penh, saa vi bestilte busbilletter til torsdag morgen til Sihanoukville paa Cambodias sydkyst, hvor vi har planer om bare at slappe af og nyde livet.
- comments
Mor Helle Hej med jer. Spændende og afvekslende oplevelser i får. Håber snuen er ovre og at I får nogle skønne dage ved sydkysten. Nyd det og gi ` jer selv lidt luksus :) Knus Mor Helle og co.
Kirsten Hej begge to. Nej, hvor ville jeg gerne have været med på museer i Phnom Penh! Jeg kan lige se, hvordan det må have givet dig mindelser om vores besøg i fx. Struthof og Dachau, Christian. Glæder mig til at høre meget mere om også dette til maj. Kys og knus fra Bjarne, Søren og mor/Kirsten (Søren har været i byen i Viborg og var her lige pludselig til morgen, I ved :-)
MM+MF Hej begge to. tak for en rigtig god blog - bare bliv ved,vi lever med i det hele, selv om det jo denne gang er rædselsberetninger ud ov er det hele. Så slemt har det trods alt ikke været i Hjørrinh og Ålborg,selv om de underkastede Anni tortur,ved at skære hende op og indsætte en pacemaker,men hun tilstod alt og blev sendt hjem for at leve lykkeligt resten af livet. Hun har det godt nu,men skal jo tage den lidt med ro. Kys og knus fra A nni-pot og Polpot
Nanna og Christian Vi bliver selvfoelgelig ved! Og I kan snart se frem til beretninger om Kina-mandens land. Det bliver sikkert maegtigt spaendene at opleve! Vi er glade for at mormor tilstod og kom hjem i god behold, og vi har ogsaa sendt en lille mail til jer. Det var jo naesten en lige saa slem raedselsberetning! Og til mor - ja det mindede meget om besoegene i kz-lejrene. Og til Soeren - dig i en noeddeskal!