Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det igen blevet torsdag, og det er nu en uge siden vi ankom til Makemo, en lille atol i Tuamutoatollerne. Vi startede med at være den eneste båd jer og tiltrak en del opmærksomhed, da der ikke så tit kommer nogle forbi. Nu ligger vi otte både her, helt ekstraordinært.
Det har været en rigtig skøn uge med gåture i land og strømdykning og snorkling. Vandet er helt klar og turkis blåt og sigten er fantantastisk. Der er de flotteste koraller her.
Jeg er også startet på et kursus - rescuediver, sammen med Morten og Aksel, og det er ret underholdende og lærerigt.
Skipper mødte et fransk par som bor her, som han tidligere har mødt under sejlads for år tilbage. Det har været ret hyggeligt, da de har været søde og hjælpsomme. Blandt andet har de lagt hus til en hyggelig grill aften og vi har lånt vaskemaskine. Vi fik tre vaske, hvilket her er noget særligt, da al vand er regnvand, der samles. Så ressourcerne er ikke uendelige her.
Vi har ligget helt stille her, da vi har ligger ved kaj og har haft hækanker ude, så selvom der har været blæst og bølger på den anden side af molen, så har vi været beskyttet her.
I dag har vi handlet ind, da der går cirka
14 dage, før vi igen har muligheden. Der er kommet flyfriske varer i dag, så vi har stået i kø sammen med mange af øens beboere for at få lidt friske grøntsager.
I morgen sejler vi videre ned i atollen og dykker nogle strømdyk i pas og om nogle dage sejler vi mod Fakarava. Vi vil starte i Fakarava syd og så mod nord, hvor vi er om cirka 14 dage. Først her er der igen mulighed for lidt net.
Så god pinse derhjemme og hyg jer!
- comments