Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle
Hvor går dagene dog bare hurtigt, især når man bevæger sig hele og har det sjovt. Og hvor er der sket meget siden sidst. Her er lidt af de vigtigste oplevelser vi har haft her på den nordlige ø af New Zealand.
Vi havde igen en enkelt overnatning i Auckland på vej tilbage, hvor vi nu boede sammen med nogle flinke englændere som vi har fulgtes med siden da (George, Nick og Luke). Den aften fik lige en enkelt øl på den tilhørende bar, og var med i pool og limbo konkurrence. Vandt dog ingen af delende...
Dagen efter tog vi videre til Hot water beach, hvor den underjordiske lava varmer vandet på stranden op så man kan grave sin egen spa i sandet. Pga. tidevandet kunne vi først grave vores "spa" kl 24. Så inden da hyggede og slappede vi af på vores hostel, som havde en lille hund gående rundt der lignede Molly på en prik. Drengene lavede lækker pasta med kødsovs (noget vi ellers ikke har fået meget af pga. dovenskab), og så kunne vi ellers tage ned på stranden. Vi havde selvfølgelig glemt at få lånt en spade så drengene måtte grave med hænderne, og hvad de lige kunne låne sig til af de andre, der var på stranden. Det lykkedes næsten at få lavet en god spa, men vi endte med at tage de andres da de gik hjem.
Dagen efter var det igen videre med bussen. Her kom vi til en lille by, hvor vi lå og tog lidt sol inden vi skulle cave rafte (hvilket vil sige sidde i en stor badering og hoppe baglæns ned fra vandfald inde i grotterne på et stort bjerg). Vandet var 9 grader og der var kun 14 grader inde i grotten så det var alt andet end varmt, men virkelig sjovt at padle rundt inde i bjerget, hvor der lever noget der hedder glowworms. Det er enlig maddiker hvis afføring er selvlysende så det ligner 1000 vis af stjerner når man slukker sin pandelygte, og bare flyder rundt i sin badering. Efter vi var færdige med vores grotteeventyr fik vi bagels og tomatsuppe og varme os på. Resten af aftenen gik med at pakke (igen igen igen) og lige få en enkelt på den lokale (igen igen igen). Det skal lige siges at den lukkede kl 23 så vi kom tidligt i seng, sådan da.
Så kom turen til vores mest kulturelle oplevelse, vi ankom til vores nye destination Routorua. Der lugtede meget pga. varme underjordiske kilder der udskilte svovlgasser, så det var ikke et sted vi var meget udenfor sammen med endnu en god rejsefælle, Rebbecca (ja med 2 b´er). Endnu en sød englænder vi har fulgtes med siden. Da det blev aften tog vi til en autentisk Maori landsby, hvor vi skulle udføre et velkomst ritual for at komme ind. Her lærte vi om deres krigsdanse, krigstræning, fletning af kurve og om Maoriernes historie. Da vi var færdige med at se shows var der kæmpe buffet med kylling, lam, søde kartofler, alm kartofler, grøntsager, brød, sovs, ris, salt, fisk og muslinger. En fantastisk luksus eftersom vi ikke havde fået ordentligt mad længe. Drengene fik i hvert fald stillet deres behov, det var ret imponerende hvor højt et madbjerg der enlig kan bygges, hvis man har viljen til det. Der var selvfølgelig også en dessert buffet dog ret engelsk noget brun sandkage med vanilliecreme, frugtsalat (som dog var ren dåsefrugt) også var der en marengs kage med noget creme. Men alt var super lækkert og vi nødt alle at blive forkælet med god mad til vi ikke kunne mere. Da vi kom tilbage til hostlet tog vi hurtigt over på en bar, men blev ikke længe, da man bliver utrolig træt af at spise så meget mad.
Dagen efter vågnede vi op stadig utrolig mætte og så gik turen til en park med varmekilder. Her hørte vi igen lidt om Maorikulturen, og kom ind og så deres snedkerskole hvor kun 5 kommer ind om året. Vores guide havde taget æg med til os, som vi kunne få til morgenmad. De blev sænket ned i en af de varmekilder og kogt. Generelt lugtede der af æg pga. svovlen, det skulle man lige vende sig til, men det lykkedes vist ikke helt for os. De havde to kiwibirds gående i et bur. De er meget sky, så der var vendt om på dag og nat i buret, så vi kunne se dem gå rundt. De er meget større end vi lige troede, og når de lægger et æg svarer det til, at en kvinde skulle føde en 3 årig. AV AV AV godt man ikke er en kiwifugl. Da vi var færdige i parken gik turen til vores hostel i Tapo, hvor vi skulle være to overnatninger. Planen var at vi skulle skydive, men lige da vi ankom blev det aflyst pga. for meget vind, hvilket fik vores humør helt i bund. Vildt skuffet gik vi lidt rundt og fik handlet ind, da vi kommer tilbage igen holder en skydive bil udenfor, og vi får arrangeret med et andet firma at vi kan skydive hos dem. Humøret kom helt i top igen, og maven begyndte at krampe en smule. Det gik helt vildt stærkt pludselig stod vi ved skranken i »lufthavnen« og fik af vide, vi bare skulle betalte når vi kom ned igen, for at være sikker på, vi ikke betalte for det, hvis vi nu døde. Og så var det eller i gang med at få udstyr på inde i fly-hallen. Ind i den lille tindåse de kaldte en flyvemaskine, og så gik det bare op og op og op og op helt til 15.000 feet. Jeg vil våge at påstå at man ikke har mærket, hvor lille man enlig er, før man har siddet med benene dinglende ud af en åben flydør. Wuush også er man på vej ned, helt uden at kunne styre noget, det var helt vildt utroligt, I belive I can fly! Da vi lander er vi helt oppe at køre, og bare det at tænke tilbage på det, gør man bliver høj på adrenalin.
Det skulle selvfølgelig fejres med en lille bytur, det blev lige lidt senere end planlagt. Det var lidt uheldigt, da vi skulle med en bus kl 5 (am) ud til et bjergområde, hvor vi skulle trekke. Så med 2 timers søvn og kun én flaske vand til deling mellem tre mennesker, tog vi mere døde end levende på vandring. Det vidste sig at blive det hårdest vi nogensinde har gjort. Vi valgte at bestige Mount Due (det bjerg som Frodo fra ringenes herre skal smide ringen i). Vi føler med ham og hans gode ven Sam. Det var så stejlt at man langt stykke af vejen måtte bruge både arme og ben for at komme frem. Det tog halvanden time at bestige, og en halv time at komme ned. Det kan her stærkt anbefales at man har RIGELIGT med vand med, og måske lige sover mere end 2 timer natten før. Turen tog i alt ca 9 timer og vi fik gået lidt over 25 km i meget meget bakket terræn. Jeg (Rikke) fik da også lige pådraget mig to vabler på hver hæl pga. nogle forkerte sokker, så den står på klipklapper den næste uges tid. Denne bedrift (altså at vi overlevede turen) skulle fejres, så efter 5 liter vand og to kugler kvalitets is (Boysenberry is!!), var vi klar til lige at smutte på den lokale igen, denne gang kom vi lidt tidligere hjem, og vi kan ikke mindes hvornår vi sidst har sovet så godt, eller i hvert fald så tungt.
Så gik turen til Rivervally med overraskende nok ikke særligt ømme stænger (eller Chalotte havde ret ondt i røven). Rivervally ligger ude i et utroligt smukt område med får, bjerge, en flod, og ellers bare helt grøn natur. Her sov vi i et 32 personers værelse i nogle store fællessenge. Meget socialt, men ret koldt, når man tænker på, hvor mange mennesker vi var. Dagen gik med at hoppe i floden fra en svævebane, og tro det eller ej at lave mad! Jep vi lavede selv mad her, vi fik en ganske spændende blanding af pølser, æg, koge grøntsager og lige til at toppe med noget skønt kønsløst toastbrød (vi savner rugbrød!). Pga. mine pådraget vabler måtte jeg sidde over dages vandretur, men så var det heldigt at stedet havde en massør, hvor jeg lige kunne få tiden til at gå. Charlotte og de andre tog svævebanen over floden, og vandrede op af bjergsiden op til et vandfald, men blev stoppet af et skilt, der advarede mod jagtområder, så turen tog ikke mere end 1 times tid.
Så hed næste stop Wellington, hvor vi havde to overnatninger. Vi ankom sent, så det blev første dag kun til at drengene lavede mad (det er så praktisk at have dem med). Ellers at vi var nede i baren, og bevæge vores stadig en lille smule ømme ben. Dagen efter stod den på museum, her var vi i nogle timer. Der var udstillet en kæmpe blæksprutte, en kopi af en blåhvals hjerte, her kunne vi sidde 4 mennesker inde i. Der var også en masse Maori kultur, hvor de viste hvordan de aflæste stjernerne og historier om, hvordan verden blev skabt. Det var super godt lavet det hele, og bedst af alt, det var gratis. Herefter stod den på en bette middagslur, og derefter skulle aftensmaden findes (dominos pizza) billig pizza Tirsdag. Resten af aftenen gik med pakning af tasker og ved 22 tiden tog jeg i biografen og så Warrior med drengene. Det var ikke lige en film for Charlotte så hun blev på hostlet, og hyggede med Rebbecca.
Herefter gik turen med færgen til sydøen, som vi har hørt skulle være endnu mere smuk, spændende og festlig end nordøen. Så det glæder vi os til.
Håber alle har det godt, vi vil prøve at skrive snart! Vi har det i hvert fald godt, og oplever en masse spændende. :D
// Charlotte og Rikke
- comments
Aino Ponikowski Dejligt at høre fra jer igen, vi var ved at være bange for at I, virkelig var gået under jorden. Det lyder stadig som om I nyder livet:) Charlotte - hvorfor får man ondt i røven når man går???? Dejligt at skype med dig Charlotte. Knus mor
Dorte Ruager Hej Piger. det er dejligt at høre at I stadig bare har det fantastisk og at I har fået hyggelige og gode rejsefæller, det ender vel med I kommer hjem med hver en englænder ; ) , vi har set videoen hvor I sky diver, det er da for vildt, ikke noget at sige til at I var helt høje bagefter. Ha en fortsat god rejse og vildt at tænke på at der kun er en måneds tid tilbage af Rikkes del af turen. Mange knus Mor
Bjarne Ponikowski Hva' skal det dog til for? En masse stednavne, man dårligt kan stave til - og da slet ikke kan udtale! Fysiske urimeligheder at byde sin krop med risiko for seriøse legembeskadigelser! Udsætte sig selv for dehydrering og kostunderskud! Umulige omgivelser, der forstyrrer og endda ødelægger ethvert humant forsøg på at finde hvile! Godt man ikke er misundelig!!!!!!!!!!!!!