Profile
Blog
Photos
Videos
Mikrofonen i flyet bliver taendt og en soed stewadesses stemme lyder: "Hello and welcome to Varanasi, India. We hope you enjoyed your flight with AirIndia. Please remain seated until the seatbelt sign has been switch off. The outside temperature is 41 degrese and sun"
.... Pa raekke 26 i det naesten tomme fly sidder to maabende blondiner og kigger paa hinanden. Fie siger: "Wow Cill, det har jeg aldrig proevet foer"
Yes kaere venner, vi er nu i Indien og er blevet ustyrlig meget klogere, og staerkere, mener vi selv den sidste uges tid. Vi ved nu, at det meste af Indien har sommerferie i maj og juni fordi de er mellem 40-50 grader. Vi ved ogsaa at omkring en halv milliard mennesker der ferie-daser den i eget land immervaek goer en forskel naar man skal booke tog- og busbilletter. Vi ved ogsaa at naar der er saa mange mennesker, hvor overklassen er saa ekstremt meget rigere end de enormt mange mennesker, der lever paa gaden, faar man kontrasterne smasket lige op i hovedet. Vi har graedt og foelt os kraenket paa vores koen. Vi har snakket enormt meget om graenser, om moral og etik - og saa er vi blevet blaest bag over af den mystik og magi Indien gemmer paa!
Vi landede i pilgrimsbyen Varanasi i tirsdags uden egentlig at vide noget om byen andet end, at den ligger i staten Uttra Pradesh (Gangessletten) og at byen er her hvor hinduerne valgfarter til for at vaske deres synder af i Ganges og braende deres afdoede familiemedlem naar vedkommende er doed. Det vi saa ikke vidste var, at det blandt rejsende i Indien, og indernes selv, gaar for at vaere den beskidteste og fattigste by i Indien. Bum Cille og Fie - velkommen til! Fie bad om, at vi ville moede den hjaelp vi havde brug for, og ud af det blaa stod en meget flink mand, der gerne ville vise os rundt til de forskellige templer osv uden betaling, som vores ven. Det var rigtig fint at have ham med rundt en halv dags tid, indtil det hurtigt blev klart, at han ustyrligt gerne ville med til Danmark = vi er i Indien gift med to dejlige maend i Danmark - det skaber ikke meget, men lidt afstand til de meget interessere indere. Vi stod tidligt op en morgen og sejlede paa Ganges kort efter solopgang. Det var enormt roligt og en smuk oplevelse at se, hvordan alt liv drejer om denne mystiske flod, der i foelge hinduismen er moder til inderne. Vi saa ingen lig (thank god) men vi kunne have gjort det. Langs flodbreden er der trapper ned til vandet (ghats) de har forskellig funktioner og to af dem fungere som kremeringsplads. Her bliver hinduer braendt i forskellige niveauer alt efter hvilken kaste de er foedt ind i. Koer er hellige i Indien, selv kolort er helligt, saa der gik store tyrer og kvier rundt mellem braendtombterne - utrolig bizart, og en oplevelse hvor man ikke kan undgaa at filosofere lidt over sit eget forhold til livet paa jorden og paa livet efter doeden! Fire slags mennesker bliver ikke braendt. De er allerede rene i sig selv: boern under 13, gravide, hellige maend og dyr (koer, hunde osv). De kastes som de er, med en tung sten i et reb om halsen ud i vandet fra midten af floden.... Yes, den lader vi staa naar vi morgenen inden havde set svoemmeundervisning, bad, vasketoej mm i selvsamme flod...
En anden ting der virkelig kraever tilvaendning og er en stor aarsag til, at vi begge er enige om, at et smut til Indien paa tre uger ikke helt er nok er LUGTEN! Fordi lort er helligt, og fordi der bare er saa mange mennesker der bedriver deres dag (og liv) paa gaden lugter der af pis og lort overalt. Varmen goer kun oplevelsen mere intens. I Varanasi var det svart at skelne om det var ko- eller menneskelort, for der var det ikke et saersyn at se folk skide og tisse paa gaden. Det er sgu svart at vende sig til! Kultur er meget forskellig. Under emnet hoere det ogsaa med, hvordan man ser paa skrald. Inderne synes det er saa skide smart at man bare kan smide sit skrald hvor man vil, for saa behover man ikke taenke paa skraldespande, og ja - vi har flere gange maatte gemme vores skrald naar vi har rejst, for ellers tager de stolt vores skrald ud af haenderne paa os, smiler og smider det ud af vinduet. Det er i saadanne situationer, hvor man laver en s-mund af et smil, for skal man grine eller graede. Moder jord lider virkelig af overforurening osv her, men omvendt er det ogsaa tragi-komisk naar man ser en inder sidder over for sig og i god mening ville hjaeple os af med skraldet... Vi tror vi vender os til lugten med tiden... Det siger vi ihvertfald til os selv :)
Lige nu er vi i Amritsar, byen der ligger 30 km fra den pakistanske graense. I forgaars var vi oppe ved graense og se "boarder-show" hvor indiske og pakistanske gransevagter har lavet et 30 min show hvor de goer grin med de uroligheder der har vaeret de to lande i mellem gennem tiden.. Det var surrealistisk at sidde paa tribuner og se, hvordan de to befolkninger raabter kampraab og loeb med flag som var den en fodboldkamp. Det er ogsaa i denne her stat at shikerne kommer fra, saa vi har faaet taget billeder med tuban-olsen 1, 2 og 3 i alle mulige farver. Man kan maerke og fornemme folk er rigere her, og maendene er knap saa granseoverskridende i deres begaer efter lyshaarede piger. Dog blev nogle lidt haarde dage (den historie kommer nedenfor) vendt til noget ret sjovt da vi kom her op. Baade ved graensen og da vi var inde og se shikerne Golden Tempel, blev vi pludselig forvandlet til den egentlig attration. Vi har ofte daekket vores haar naar vi gaar for ikke at tiltraekke opmaerksomhed - det er saa ikke nogen loesning. Vi foelte os for en stund som filmstjerne og maate skuffe nogle slukoerede ventende, da vi efter 30 min sagde, "at nu skulle vi altsaa gaa". (Note: Vi er blevet enige om, at indere kan beskrives som lemminger. Naar foerst en faar en ide skal alle andre ogsaa goere det, og det bliver hurtigt overvaeldende naar der er mennesker overalt.) Golden tempel var enormt smukt og meget flot med rigtig guld paa kuplen!
Historien vi referede til ovenfor, og der hvor vi har faaet vores indiske ilddaab begyndte da vi ankom til Agra sent fredag aften. Igen havde vi bedt om den hjaelp vi havde brug for - saa der kom ogsaa en flink taxamand ud af det blaa, der ville koere os til vores udemaerkede hotel for en god pris. Han ville, for vores egen pris, koere os til de sevaerdigheder der laa langt vaek fra vores hotel - saa vi aftalte kl 11 med ham. I agra ville vi kun se Taj Mahal, hvilket virkelig ogsaa bare er et must-see. Vi havde begge kuldegysninger da vi trodte ind foran mausoleumet og ja - vi fik nogle Lady Di billeder og sugede stemningen til os :) KL 11 moedtes vi med Bilal - taxamand. Han tog os lidt rundt i Agra i sin paent nice bil, med aircon og forsikrede os om at vi bare skulle betale hvad vi havde lyst til = han gjorde det af lyst og ikke af penge hvilket senere viste sig at vaere ret meget logn...
Hvad der herefter skete er en lidt laengere udredning, men det korte af det lange er, at vi endte med at kore i taxa fra Agra til Delhi da vi ikke kunne faa noget tog udover "sleeper class" i 16 timer direkte til Amritsar (dog lige med 45 stop undervejs), og det folte vi ikke vi var skide meget klar paa. Saa vi tog taxa til Delhi og skulle saa naeste dag med tog resten af vejen til Amritsar. Vi kommer afsted og ved forste indtryk har vi faeet en god og flink driver, men lige som saa mange andre indere, havde han ikke laert, at det ikke er paent at stirre paa flok, saa han sad de forste 3 timer og var mere interesseret i at glo paa Cil i sit bagspejl ind han var i at holde oje med trafikken. Det blev til sidst for meget og for ubehageligt, at han paent men bestemt blev bedt om at holde op!! Vi ankom til Delhi ved otte ni tiden om aftenen og anede ikke noget om hvor man skulle bo, saa driveren viste os hen op et hotel, der laa i et meget fattigt kvarter, men som egentlig var okay. Her fik vi et godt vaerelse og forhandlet os frem til en god pris. Vi bestiller mad paa vores vaerelse og en meget forvirret ung inder serverer vores mad og herfra gaar det saa tilsyneladende galt for ham, da han slet ikke kan apstrahere fra at vi er lysthaaret, lige har vaeret i bad og sidder i vores joigging toj. = han vader i bogstaveligste forstand ind og ud af vaerelset og skal hele tiden lige hore om vi mangler noget... Naar fair nok for det. Vi faar spist og kravler derefter iseng. KL 01.00 banker det pludseligt ret skummelt paa doren.... og det bliver ved med at banke... vi sporger hvem det er, men der kommer ikke noget svar andet end at det bare bliver ved med at banke paa doren. Fie er lige ved at aabne men HELDIGVIS beslutter vi os for ikke at gore det alligevel!! Det ender i stedet med at der totalt klamt og liste agtigt bliver grebet i dorhaandtaget og trykket ned et par gange!!!!!!!!!!! For fanden da vi var bange og totalt ved at skide i bukserne. Vi kunne heldigvis falde i sovn igen dog totalt krobet sammen og med hinanden i haenderne. Naeste morgen drager vi fulde af haab mod stationen for at komme vaek fra det klamme hotel. Da vi er saa taet som man kan komme paa vores tog, bliver vi stoppet af en mand, der beder om at se vorse billetter. Efter et kort kig konstaterer han vi kun har en reservation og ikke noget boarding kort til toget.... F*** Den situation lagt oven i alt vi havde oplevet siden vi kom til Indien, var for meget for lillesis Cil, saa hun bryder paent meget sammen og storesis Fie tager over herfra. Manden ved ikke lige hvordan han skal tackle en meget ulykkelig ung kvinde, saa han vimser rundt og siger "dont cry, dont cry. Everything is gonna be okay...." - "As if.." taenker Cille paent for sig selv.. Han viser os hen til et turistbureau, hvor vi tilsyneladende bare skulle hente vores boardingkort. Men nej, vi kom lige 10 min forsent til det.... igen F*** F*** F*** !!! Naa manden paa bureauret siger, at den bedste losning, han har til os er at tage tilbage til stationen og bestikke manden, der tjekkede vores billetter, til at lade os komme om bord paa toget.... Ja ja ja en mand, der abejder for staten opfordrer lige sine kunder til koruption. Men vi er mere end desperarte for at komme med det tog, saa vi tager derhen og stikker ham en 1000 lap under bordet og naar lige med nod og naeppe at komme med toget. Hold nu op det var vildt!!!!
Saa kom ikke her og sig' at Indien ikke byder paa lidt af hvert :)
<3 Fie og Cille
- comments
Jon Hej Sophie Puuuu, det er godt I snart kommer hjem. Bøfferne er købt :-) så mangler vi bare det gode vejr og dig, så kan vi grille. Vi glæder os Svigerne ;-)
Lisa Thurøe Kære piger ja Indien er en "eye opener" mht hvad mennesker kan leve med - I lærer også noget om at selvom man skal tro på det bedste i sine medmennesker, så skader det ikke med en anelse forbehold.... Jeg kan anbefale den indiske forfatter Aravind Adiga - "White Tiger" (vandt Booker prisen) og "Last man in tower" til at forstå hvordan Indien fungerer.... Indien er et fantastisk land - meget forskelligt i de forskellige landsdele - Kerala, hvor jeg var, er meget smukt, men med de samme forskelle på rig og fattig - skræmmende..... Kan også anbvefale filmen "Slumdog millionaire" hvis I ikke har set den..... Nu glæder vi os til at få jer hjem igen!!!! Knus fra tante Lisa
tina Hej Sophie og Cecilie. Puha - jeg er bare glad for at i holder sammen og passer på hinanden <3 mysser og tanker
Joan Hej Sophie og Cille! Det er da noget skræmmende at læse men heldigveis at I kom godt af sted og puha et hotel. PAS GODT PÅ JER SELV Knus fra Joan
Per Puck Hej mine dejlige piger Det er da helt fantastisk det i oplever - lidt for spændende nogen gange. Jeg er sikker på I oplever og lærer en hel masse om jer selv og andre mennesker som I kan tage med jer i livet. Dejligt du ringede Fie, da du havde brug for din far :-) Blev lidt overrasket. Pas godt på hinanden og nyd den sidste uge. Tillykke med fødselsdagen Fie Kys og kram Daddy