Profile
Blog
Photos
Videos
Nu har jeg været i Hoima i en uges tid. Jeg har boet på en teknisk skole (alle er dog på 'sommerferie' p.t.) hos præsten, Father Deo, der driver stedet. Hans niece Juliette har lavet mad til 'Father', mig, hende selv og hendes søn på 8 år, Amos. Virkelig rare og gæstfri mennesker. Deres hus havde hverken elektricitet eller vand, så om aftenen blev der tændt en lommelygte og sat på bordet midt i huset. Juliette varmede badevand over køkkenbålet til mig hver aften. Skulle jeg lade min telefon op, skulle man gå de 500 meter op til skolen, hvor der var en enkelt stikdåse med strøm. Det var ret sjovt at prøve at leve så primitivt.
Til morgenmad fik vi brød og magarine, til frokost ca. kl. 14:00 fik vi sweet potato, beans, ris, ged, kylling, millet (nogen klistret, hårdt, gulligt grød-masse.. Ikke lækkert) osv. Aftensmaden bliver sjovt nok først serveret ca. 21:30, hvorefter man går direkte i seng. Sådan er det i det meste af landet!
Father Deos hus har ret højt til loftet, og væggene mellem rummene, der hver indeholder en eller to senge som det eneste, går på mystisk vis ikke op til loftet, men stopper 2-3 meter før. Lyden har altså fri adgang mellem rummene, og jeg skal da gerne sige, at jeg i adskillige nætter vågnede flere gange på grund af præstens prutten, haha.
Det vigtigste er dog, at huset ligger lige ved siden af tropisk regneskov, denne kaldet Itohia efter den flod der løber igennem. Hver morgen var jeg oppe lidt over 06:00, så jeg var klar til solopgang, hvor dyrene står op. Nogle dage tog Noah, Busco eller Nebat mig med i skoven, andre dage tog jeg selv afsted. Jeg var med til at lave en 'mammal survey' hvor man leder efter pattedyrene, noterer art og GPS-koordinater, tæller dem osv. Vi lavede også 'nest counting', hvor vi leder efter, og ja, tæller chimpansernes reder. Det fedeste var helt klart 'chimpanzee tracking'.
På anden dagen var jeg så vildt heldig, at chimpanserne valgte at lave deres reder lige ved siden af den tekniske skole. Jeg så dem om aftenen, da de krydsede et åbent stykke land for at komme til det lille stykke skov. To hanner kravlede op efter jackfruit og bar dem til skoven. Jeg så to mødre med babyer. De red på deres mors ryg, så de har ikke været mere end 3-5 år gamle. Næste morgen var Noah og jeg tæt ved deres reder før solen stod op, og vi så dem vågne i rederne og langsomt forlade området. Vi fulgte efter og så dem endnu en gang lidt senere. Vi bevægede os meget langsomt og (næsten) lydløst, for gruppen i Itohia er 'non-habituated' - altså ikke særlig vandt til mennesker - og vil flygte hvis man forstyrrer dem.
De efterfølgende dage så jeg dem igen to gange. Det var fantastisk alle gange! Det er ret unormalt at se dem så meget, og mange fra kontoret i Entebbe har slet ikke set dem, de gange de har været i Hoima/Munteme, så jeg er virkelig glad!
Efter morgentimerne i skoven var jeg flere dage alene med Juliette og Amos, og jeg gik så i skoven for at liste lydløst rundt og lege Jane Goodall med kamera og kiggert, det var så sjovt. Hver dag så jeg flokke af Black-and-White Colobus, massere fuglearter og to slags Tree-Squirrels, flere gange så jeg Mangabeys og Red-Tailed Monkeys!
Hoima 4 the win! :-D
Og flere og flere tanker til alle derhjemme - jeg savner jer!
- comments
Henrik Nisted Hej C Dine fortællinger er spændende og smittende. Det lyder som om du hygger dig med at prøve en helt anden livsstil end vores overflods samfund, tror det må være super sundt og give perspektiv på en masse ting. Måske give en rolig og bedre tilgang til livet? Uanset hvad er det dejligt at de få irriterende mennesker du har mødt ikke har været lokale, men udlændinge. Egentligt lidt tankevækkende. Den afslappede holdning til "tingenes tilstand" er misundelig og lyder ret charmerende. Vi har, som du ved, været til en dejlig fødselsdag/julefrokost på Fyn hvor vi fik alskens gode sager. Det er altså ikke kun "millet" der giver vind i sejlene :-) Kys og kram herfra. Kærlig hilsen father Henrik
Cecilia Hej Father Henry/Far! Er glad for din kommentar! Ja, jeg synes helt klart det er fedt at prøve, og tror du har ret i det med perspektiv. Hehe, tak! Fandt i hvert fald hurtigt ud af, at man ikke skal regne med for meget hernede, slet ikke hvad angår tidspunkter/datoer haha - ligesom 'Sri-Lankan time', du ved ;) Og bliver man fx ved med at håbe på et 'træk og slip'-toilet, bliver man også gang på gang slemt skuffet, hehe.. Ja, det var lækkert at sige hej til jer alle! Men kom da også til at ønske, at jeg var der med jer! Og sildemaden trækker i mig endnu ;) Massere kys og kram tilbage til dig, møs <3
Joan Altså Cecilia, Det lyder ligesom de programmer man ser i tv, hvor de biologer der forsker er ude i skoven og angiver gps koordinationer for hvor de har set dyrene. Du skal nu alligevel vide at du er savnet herhjemme. Farmor har prøvet at skrive til dig, bare så du ved det.
Cecilia Hehe ja! Det var også ret spændende :-) Jeg savner også dig Faster Joan. Du skal vide, at jeg tit tænker på dig, bl.a. når jeg tager billeder af sindssyg flotte trærødder, termitbo osv. - De minder om nogle af dine malerier ;) Håber alt er vel! Så godt farmors kommentar, tror da også jeg fik skrevet én tilbage. Ellers må du hilse hende mange gange! Kram herfra