Profile
Blog
Photos
Videos
Ohøj på hjemmefronten!
Vi er nu mere eller mindre succes fuldt kommet hjem efter en forlænget weekend i New York. Det var en kæmpe oplevelse og rigtigt hyggeligt at komme ud og være turister efter et par måneder i Rochester.
Allerede da vi fløj ind over New York var vi ikke i tvivl om at vi var kommet til STORBYEN. Vi kom om aftenen og det var helt skyfrit så det var en flot indflyvning til Laguardia lufthavn. På vej til vores hotel gik vi forbi Time Square. Ret overvældende for to provins tøser som os. Pladsen var, som man nok kunne forvente, helt fyldt med biler og mennesker i et stort dyttende virvar. Og som om det ikke var nok var pladsen lyst op af kæmpe reklame skilte så det næsten lignede det var dagslys, vi var i hvert fald ikke i tvivl om hvor vi var endt ;)
Efter en længere vandretur fandt vi vores hotel i Chinatown og dagen efter var vi klar til at indtage New York. Vi havde en rigtig god weekend og som i kan se på billederne så vi både 9/11 memorial, brookelyn bridge, Flatiron bygningen, central park og meget mere. Om aftenen var vi rundt og se New York by night lidt på bar og inde og se Mary Poppins på Broadway. Jeg har svært ved at sige hvad der var den største oplevelse for hver ting var så unik.
Mandag skulle vi flyve hjem og da vi først skulle flyve om eftermiddagen havde vi naturligvis planlagt en masse vi skulle se mandag. Så skete det der bare måtte ske når Malene og jeg rejser sammen (Vi er begge ret dårlige til at komme til tiden og skiftes nærmest til at komme for sent til forelæsningerne sidste år)-vi kom for sent til vores fly! Det var virkelig træls at stå ved tjek in disken få besked om at vi ikke kunne tjekke ind. Heldigvis fløj vi ikke med Ryanair, så der var super god service og vi kom med et fly 45 min. efter til Chicago og så videre til Minneapolis uden at skulle betale ekstra. Det lidt uheldige var at da vi landede i Minneapolis var den sidste bus til Rochester kørt og vi skulle vente i lufthavnen fra kl 01 indtil den første bus kørte om morgenen kl 5.45. Men vi fandt nogle lænestole og fik en lur i lufthavnen.
Ellers flyver tiden afsted. I næste uge skal vi til Chicago og så kommer Kristian herover d 25 December hvor vi skal 3 uger til Californien. Det bliver niiice ;)
Ha det godt hjemme
- comments