Saa ankom vi til Hoi An. Vi havde paa forhaand hoert, at dette var en lidt speciel by, der specialiserede sig i skraeddersyet toej. Og det var korrekt. I byen ligger der mellem 200-300 butikker med tilhoerende skraeddere! (tallet er et skud fra hoften). Paa forhaand havde vi ikke noget udpraeget oenske om skraeddersyet toej, bortset fra at Casper flygtigt havde naevnt noget om et jakkesaet. Vi er jo ogsaa backpackere, og skal ikke bruge vores penge paa den slags!! Der gik maximum to timer, foer den foerste beklaedningsdel blev taget maal til og bestilt...hmm... ikke saerlig standhaftigt. Herefter loeb tingene helt ud af kontrol og budgettet spraengt et par gange. Vi har nu faaet skraeddersyet: 2 jakker, 2 par bukser, 1 kimono, 1 par sandaler til Nettie og et jakkesaet med silkevest og skjorte og en ekstra sommerskjorte til Casper. Alt dette - som vi ikke havde raad til - er nu paa vej til Danmark med baad, og er hjemme om max. 3 mdr. Kassen vejede 18 kg!!! Da denne var sendt skyndte vi os ud af byen, da vi ganske enkelt ikke havde havde penge til at vaere der laengere...