Profile
Blog
Photos
Videos
For lige at starte sejt ud, så kan vi da bare lige prale med, at vi siden sidste blogindlæg har oplevet ét af verdens syv vidundere. Ikke just en dum oplevelse at have med i backpacken fra Peru. Vi har pt. været her i en lille uges tid, og vores hoveder er allerede ved at sprænges af nye, spændende indtryk:
Vi startede i Lima, hvor vi havde en hel dag til at udforske den peruvianske hovedstad, inden vores guidede inka-tur startede. Dagen blev brugt på at undersøge storbysiden af Peru og selvfølgelig prøvesmage og vurdere landets McFlurry. Det er jo nærmest gået hen og blevet en tradition ved hvert landeskift.
Ud over en overraskende hyggelig storbyatmosfære bød Lima på en uventet hotelovernatning, der åbenbart var inkluderet i vores inka-pakke. Genialt. Det var jo det rene luksus med privat værelse, håndklæder, karbad, free wifi og tv. Ja, det blev nydt (og udnyttet) til langt ud på natten.
Dag 2 startede vores planer for Peru officielt. Vi fløj nemlig til bjergbyen Cusco, der ligger placeret over 3000 meter over havets overflade. Her skulle vi have én overnatning for at undgå højdesyge, inden turen gik videre op mod vores endelige mål: Inkariget Machu Picchu.
I Cusco fik vi lært at lave vores egen pisko sour, som er en meget stærk specialitet, de er helt vilde med hernede. Den består af æggehvide, whisky, sukker og lemon, og smager faktisk bedre, end den lige umiddelbart lyder. Efter alko-kurset tog vi på en rundtur i byen, hvor vi blandt andet besøgte en lokal uld-forretning. Her lærte vi at mærke forskel på ægte paca-uld (fra en slags lama) og den polyesteruld, der oftest var at finde på de små markeder rundt omkring i byerne.
Den efterfølgende dag blev brugt på at udforske Sacred Valley-området i Peru. Vores første stop var en lille landsby i nærheden af Cusco, hvor vi fik snakket en masse med de lokale og så, hvordan de blandt andet udvinder naturlige farver fra urter og lignende til farvning af deres kulørte tøj. De viste os også, hvordan de fremstiller uld og bruger det i vævning af deres klæder og sjaler, som alle bærer med stolthed hernede. Tjek billederne ud. Det var svært at holde igen. Faktisk bliver man helt glad af at se og udforske deres farvestrålende kultur, og vi må indrømme, at vi havde helt forkerte forestillinger om både peruvianernes gæstfrihed og velkommenhed, inden vi kom til landet. Den utryghed, vi havde forventet, var ingensteds at finde.
Udover landsbybesøget bød busturen også på en masse lokale markeder, et bageri-besøg med en smagsprøve på specialiteten enchallos, en condor (verdens største fugl) og et besøg til to gamle inkabyer, der nu stod i ruiner. Med på turen havde vi vores guide, Al, som sørgede for at alt gik som smurt. Som universitetshistorielærer i Cusco sørgede han for, at intet gik vores næse forbi: Vi fik derfor også set hverdagssiden og det lokale Peru ud over de store, mere kendte attraktioner, som mange valfarter til som turister.
Mandagen startede med en spændende tuk tuk-tur (de lokale taxier) ned til stationen, hvor vi skulle med tog til byen Los Aguascalientes, der ligger for foden af Machu Picchu. Togturen var i sig selv noget af en oplevelse og overhæler klart DSB 1. med flere længder: Vi fik nydt den sceniske udsigt med smukke, skyhøje bjerge, brusende floder og starten af regnskovs vegetation, mens vi blev opvartet med snacks og drikkelse på den ellers kun (og nærmest desværre) 1,5 time korte strækning. Ikke dårligt.
I Los Aguascalientes, der viste sig at være en superhyggelig, terrængående bjergby med tonsvis af lækre skrå sidegader, lå også en botanisk have, som efter sigende (læs: ifølge Al) bestemt skulle være et besøg værd. Hvis man var en orkide-elsker i nørdeforstand havde haven sikkert været ganske udmærket, men når der hverken var andet end afblomstrede orkideer eller anden forklaring end "der er en okide, der er en okide", var det altså langt fra en succes. Den gratis avocado, vi fik ved udgangen af haven, puttede Jul glad i sin rygsæk (yay, så fik vi alligevel noget ud af vores besøg), men glemte den dumme frugt indtil en uge efter, hvilket resulterede i en pænt klam tur-taske. Æv. Fornem den lidt hadske stemning omkring vores botaniske visit (der i øvrigt kostede 10 perusolids/person).
Men nok om denne lille nedtur. Los Aguascalientes bød nemlig også på en anden og meget mere lækker overraskelse: massage. Tro det eller ej, så fik både Mal og Jul faktisk fuld kropsmassage i en time hver for sølle 35 kr. Så nu kunne vi jo ikke andet end at være klar til næste dags udfordring; Machu Picchu.
Inkariget er jo faktisk egentlig grunden til, at vi havde taget Peru (ja, faktisk hele Sydamerika) i tankerne fra starten af, da vi skulle til at planlægge vores destinationer på rejsen. So det var no wonder, at vi var ret så spændte på endelig at være nået til tops. Det skete på turens 5. dag, hvor vi stod op allerede klokken fire om morgenen for at nå at opleve solopgangen over ruinerne. Og sikke et syn der mødte os. Vi blev hurtigt enige om, at Machu Picchu i sig selv var det flotteste, vi nogensinde har set. Vores bedømmelse blev sikkert også forstærket af, hvor god karma vi havde med hensyn til vejret, der var helt i top. Med sollyset storstrålende overalt på de gamle, men helt unikke ruiner, bjergtoppene omkring sig og fornemmelsen af, hvor højt oppe, du egentlig befinder dig (3000 meters højde), kan man vidst ikke andet end at nyde synet. Og selvfølgelig knipse løs med kameraet. Tjek også her billederne nu - de forklarer ret godt synet.
Vi besluttede senere på dagen, at vi ville bestige nabobjerget ved at tage Sun Gate-hiken til toppen, hvorfra man kunne få et storslået 180 grader udsyn over hele det samlede rige, som vi havde brugt morgentimerne på at udforske. Videoen, vi har lagt ind, beskriver vidst meget godt, hvor varmt og svedigt den affære viste sig at være. Selvfølgelig var det dog det hele værd, da vi endelig nåede denne top også. W A U W.
Vi kan nu med stolthed tjekke et af verdens syv vidundere af på vores liste. Og følelsen kan varmt anbefales.
Tan update: B.P.T. (Branket på Toppen ... især Mals head)
- comments