Profile
Blog
Photos
Videos
New zealand del 3
Inden vi skulle ud og se hvaler, tog vi en lille køretur lidt uden for byen, hvor der skulle være en sælkoloni. Heldigvis var der ikke så mange mennesker derned, og vi kunne sidde på stranden bare og kigge på dem ca 10 m væk. det var dog ikke så action packed, da de mest bare sov:) På vores hvaltur så vi to kaskelothvaler. Kaptajnen fandt dem via et slags ekkosignal som ikke påvirkede hvalerne. Hvalerne havde en fast rytme med 45-50 min under vand og så 10-15 over vand, hvor de fik en masse ilt ind, som de bl.a. lagrer i muskler og blodbaner. Vi skulle så finde dem, når de lå oppe og trak vejret og sprøjtede vand op i luften. Selvom hvalen så stor ud som den lå deri vandet, så var det faktisk kun 1/10 del af den, som vi kunne se. Men det fedeste var helt sikkert, når de dykkede for først forsvandt hele hvalen og så kom der et kæmpe plask med halen. Lige som man har set det på diverse postkort:) på vejen tilbage mod havnen kom der en kæmpe flok delfiner forbi og begyndte at lege rundt om båden og lave diverse akrobatspring. Og det bliver ikke mindre fedt anden gang, man ser det! Så alt i alt en fed tur selvom den var sindsygt dyr (1530kr!!!), men overskuddet går til at beskytte hvalerne og hjælpe med at opbygge antallet, så det hjælper også på lysten til at svinge dankortet.
Næste dag tog vi en lang køretur op til abel tasman nationalpark. Vi bestilte en tur, hvor vi skulle sejle i kajak op langs kysten og så aflevere dem et bestemt sted og vandre 12 km tilbage gennem parken. Og det lød jo sådan set meget godt, men da vi blev sendt afsted fra stranden var der bare mega meget vind og det kom skråt forfra, så der var bare ikke nogen god måde at ramme bølgerne på. Det betød, at vi ikke kom særlig hurtigt fremad, og da camilla sad forrest væltede vandet bare ind over hende. Det endte da også med at hun sad og skældte ud på bølgerne og blæsten og bandede ideen med en kajaktur langt væk. Kim valgte sjovt nok bare at være meget stille, og vi endte da også med at komme ind til en flot strand for at holde pause. Desværre havde vi bare ikke helt styr på det der med at komme hurtigt ud, så vi fik lige et par bølger i nakken og blev væltet omkuld og fik kajakken fyldt med vand. Men vi var over halvvejs og i læ bagved en ø, så humøret blev noget bedre. Vi sejlede over og spiste frokost på vores helt egen lille strand og videre forbi en sælkoloni, hvor det dog kun var de små unger, der var tilbage, og de var lidt svære at få øje på. Kajakturen var faktisk virkelig flot og vi havde heldigvis også overskud til at nyde den sidste halvdel, da vandet først var blevet lidt roligt. Gåturen tilbage var ikke rigtig noget at råbe hurra for. Måske vi bare er blevet lidt forvænte med flot natur:)
Næste dag tog vi et rigtig langt stræk i bilen ned sydpå, hvor vi på vejen så pancake rocks, der sjovt nok er klipper, der er formet som store stakke af pandekager. Der er bare ingen der kan forklare, hvorfor de er det. Vi kørte helt ned til en billig campingplads et par timers kørsel nord for Franz josef. Næste dag skulle vi nemlig ind og se Rowier, den mest sjældne kiwi art, i et wildlife center. Her opfostrer de 3 af de mest sjældne kiwi fugle, som er meget udsatte pga. Katte, hunde, væsler og rotter. Sjovt nok nogle dyr som europæerne har bragt med til new zealand... Når fuglene er store nok til at klare sig selv, bliver de sat ud i sikre områder. Den slags kiwifugle vi så, er der kun 375 tilbage af! Efter wildlife centret kørte vi ud til en gratis campingplads i nærheden af fox glacier. Vi havde nemlig meldt os til en gletsjer vandring næste dag. På vejen til campingpladsen blev vi dog lige overrasket af en kæmpe flok køer midt på vejen. Vi troede, at vi kunne køre igennem flokken for de stod og spiste på hver side af vejen. Men nej. Vi endte med at få drevet dem flere kilometer ind af grusvejen og det gik ekstremt langsomt med at komme fremad! Lige pludselig bestemte køerne sig dog for at de ikke skulle videre og et øjeblik efter begyndte de så at mase sig frem mod bilen og udenom. Lige i det øjeblik var vi rigtig glade for at bilen er fuldt forsikret! Der skete dog ingenting og vi kunne komme frem til campingpladsen:)
Næste dag skulle vi så på gletsjer vandring. En af de ting vi har glædet os rigtig meget til, men også endnu en af de ture, der er virkelig dyre (ca 1560kr!). Der er dog også kun et firma der opererer på hver gletsjer (franz josef og fox), så der er jo ikke meget konkurrence. Til gengæld er sikkerheden og servicen også helt i orden, for det kræver et enormt stort stykke arbejde at gøre sådan en gletsjer klar hver morgen. Gletsjeren bevæger og ændrer sig hele tiden. Der kommer også hele tiden nye sprækker osv, så hver morgen tager en flok guider (dem der i starten af deres uddannelse og som skal lære isen at kende) ud for at hakke trin og tjekke ud, hvilke områder der er sikre. I løbet af formiddagen er der så halvdags og heldagsture ture. Det er grupper på max 12 personer med hver sin guide, der går foran gruppen og hakker isen til så man kommer frem og finder den bedste rute. Vi havde valgt en heldagstur, så vi kunne komme længst muligt ind/op. Det første stykke med is ser nemlig meget beskidt ud pga. støv og sten fra klipper fra de omkringliggende bjerge. Bjergene er meget porøse i området, og der er derfor mange stenskred og området er generelt temmelig farligt, hvis man ikke kender det meget godt. Det gør guiderne jo heldigvis, så vi fulgte bare efter som en flok får på tur:) vi havde alle samme lånt støvler, hvorpå vi satte pigge, så vi stod rigtig godt fast. Lidt sjovt at kunne gå ned af en meget stejl skråning uden på nogen måde at glide. Til gengæld var det bare med at løfte fødderne ordentlig fri, når man tog et skridt ellers var det lige på snotten. Vi kom dog igennem dagen uden ulykker og var på isen i 4-5 timer, hvilket var en virkelig fantastisk oplevelse og noget der bestemt kan anbefales:)
Næste dag ankom vi til Queenstown, hvor vi provianterede inden vi fortsatte ud til en naturcampingplads lidt uden for byen. Pladsen lå langt inde på en privat farm lige ned til sø. Vejen var en lang grussti, så der var ikke så mange andre. Desuden var pladsen temmelig stor, så vi kunne få en plads helt alene lige ned til søen. Dog med et par nysgerrige ænder som naboer. Det viste sig at der var arrangerede rideture lige ved siden af, så vi gik derhen for at undersøge om jeg kunne komme med på en tur næste dag. Kim ville sjovt nok hellere blive hjemme i teltet.... De havde dog lidt svært ved at svare på om der var plads, da bookingen foregik inde fra Queenstown, men vi aftalte bare at komme derop igen næste dag, når den første tur startede. Heldigvis viste det sig, at der kun var to andre der havde booket sig til en tidlig tur og de havde begge booket sig til en 2 timers tur, men da jeg kun havde ønsket 1 1/2 (pga. prisen) fik jeg alligevel 2 timer for samme pris :) de to andre var en svensk dame på omkring 35 der havde redet ca 12 gange og en mand på omkring 65 fra australien, der ikke havde redet i 50 år! Så vi tog det lidt stille og roligt i starten. Hestene var dog gamle væddeløbsheste, så da vi først kom i gang var der til gengæld også fart over feltet! Vi red langs en flod ud til en gammel guldgravermine, der lå på farmen, og tilbage igen. Til slut havde de to andre ikke lige mod på en galop, så det endte med at være kun mig og guiden. Til gengæld tror jeg også det gik stærkere end jeg nogensinde har redet før og jeg holdt endda igen på min hest. Alle hestene havde selvfølgelig søde hestenavne som missy osv, men ikke min. Den hed Bo. Ved ikke lige hvordan det passede ind. Tilbage hvor vi startede sad Kim og ventede på os. Imens var der en fjernsynsserie, der var ved at blive filmet med hestene, hvor en flok mænd skulle op og lære at ride. Virkelig ikke noget kønt syn ;) efterfølgende kørte vi mod milford sound - opdaterring følger :)
- comments
Camilla Der er kommet to nye indlæg, så klik på "blog" for at se begge to. Det driller lidt:)
Helen Vi har fundet dem begge - uhh og vi skal til at lære at kajakke - tænker på jer :)