Vi havde fire dage i Padang Bai, hvor vi bl.a. fik investeret i noget ordentligt snorkeludstyr. Vi var selvfølgelig så dumme først at købe en billig udgave i en lille butik, men vi ku se at det slet ikke var noget værd, da vi først fik det åbnet, så vi måtte forbi en dykkerforretning og få noget kvalitetsudstyr. Kvalitetsudstyr til snorkeleksperter. Vi var nede ved den ene strand i byen, den blå lagune, som er et "must do", men stranden og vandet var simpelthen fyldt med skrald, så der havde vi ikke lige lyst til at hoppe i. Virkelig synd at de ikke passer noget bedre på deres natur hernede i stedet for bare at smide affald alle steder! Heldigvis fandt vi en anden og mindre kendt strand, hvor der næsten heller ingen sælgere var, men stadig en del strand. Den første gang vi var ude og snorkle var vi kun lige kommet ud før Kim så en skildpadde. Desværre var jeg ikke i nærheden, men kort efter fandt vi heldigvis endnu en :) endda en rigtig stor en af slagsen, der var min. 1m lang. Vi endte faktisk med at se fire skildpadder i Padang Bai dog over flere snorkleture. Virkelig fantastisk bare at ligge i vandoverfalden og følge dem, mens de spiser og svømmer helt ubesværet rundt og egentlig er temmelig ligeglade med os (heldigvis). I Padang Bai fik vi også afprøvet de fleste af restauranterne og blev helt kendt blandt de lokale tjenere for eftersom der ikke var så mange restauranter kom vi en del gange de samme steder. Men det var som om servicen bare blev bedre og bedre :)
Vi tog en fast boat fra Padang Bai til Gili Meno, som er en del af en lille ø gruppe ud for Lombok. Her er der hverken biler eller scootere og man kan derfor kun komme rundt på gåben, cykel eller med hestevogn. Vi havde reserveret et sted at bo via nettet, men havde ikke helt styr på hvordan vi kom derhen, så da vi kom til Gili Meno blev vi "snydt" af en dreng med hestevogn. Han sagde at vores sted (We'Be Cottage) lå på den modsatte side af øen, så efter lidt forhandlinger om prisen endte han med at køre os derover. Det viste sig desværre at være We'Be restaurant, som blev ejet af broderen til ham, der ejede det sted hvor vi skulle bo. Heldigvis sørgede drengen Erik og hesten John for at vi kom frem til det rigtige sted og vi endte endda med at se det meste af øen. Nu er den jo ik særlig stor, ca. 400m bred og 800m lang ;) Vi havde valgt at bo lidt væk fra stranden på et mindre sted med kun plads til seks personer i alt. Derfor var vi også så heldige at slippe for alle de sælgere, der hele tiden kommer langs strandene og ved restauranterne. Stedet blev drevet af Sul, hans kone og en ung gut som de også var i familie med. Der bor kun omkring 500 på øen og alle kender hinanden. I modsætning til Bali, hvor de fleste er hinduer, så er stort set alle på Gili Meno muslimer, men meget forskellige fra de muslimer de fleste af os har på nethinden. Der var ingen der havde tørklæde på, alle mænd røg og det var intet problem at turisterne rendte rundt i badetøj, for de havde sjældent ret meget tøj på selv. Så alting var super afslappende på øen. Vi var ude og snorkle hver dag, men måtte leje et par svømmefødder for vi skulle rimelig langt ud fra stranden før det blev rigtig interessant. Til gengæld så vi rigtig mange skildpadder, en enkelt Eagle ray og selvfølgelig helt enormt mange flotte fisk i alverdens farver. Den ene dag mødte vi endda en meget nærgående skildpadde som næsten var lige så interesseret i os som vi var i den, så den kom lige hen og kiggede lidt nærmere på os, da den skulle have luft og svømmede forbi os kun 1/2 m væk. Faktisk var det en lille smule skræmmende for de er virkelig store, men vi var så heldige lige at "få lov" at røre ved dens skjold :) desværre har vi ikke haft noget undervandskamera:(
Vi var også ude og fiske med Sul, hans bror og en trejde mand. Vi var ude og fiske fra kl syv om aftenen kun med lys fra fuldmånen. Vi, eller det vil sige Camilla, var heldigvis noget mere heldige end da vi fiskede på Fiji og der gik ikke mange minutter før vi begge havde fået den første. Kim tog hurtigt førstepladsen i antallet af fisk, da han to gange fangede to fisk af gangen (vi fiskede med to kroge på en snor). Det endte dog med at Camilla blev fishmaster og vi fangede begge flere fisk end de to mænd. Vi havde dog også Sul som vores private hjælper;) vi endte med at fange 37 fisk i alt og da vi kom tilbage gik vi med hjem til Sul, hvor hans mor rensede og grillede et par fisk til os, som vi fik som bonus aftensmad. Meget interessant lige at komme hjem til dem privat og se, hvordan de griller ved hjælp af skrællerne fra et par kokosnødder, hvilket fungere overraskende godt og effektivt. Vi spiste selfølgelig bare med klør fem uden at vaske hænder eller noget. Det er jo bare med at forsøge at følge med de lokale. Vi kunne dog hverken følge med dem i hurtigspisning eller i smaskeri. Deres fisk var også bare helt afpillede da de var færdige. Selv hovedet var helt væk! Ingen af os kunne dog få os selv til at spise øjnene...
På øen er der også en skildpadde "børnehave". Det er nemlig under 1 % af de æg, der bliver lagt som ender som skildpadder ude i vandet. Resten bliver spist af diverse dyr som fx fugle, hunde o.l. Derfor samler de frivillige skidpadderne sammen, når de udklækkes og holder dem i nogle mindre bassiner indtil de er et år, for så er deres eneste trussel nemlig mennesker og hajer. Skildpadderne er jo bl.a. ret vigtige for antallet af turister på øerne...
Vi boede ved siden af et tysk par, der havde været ude og rejse de sidste 6 mdr og som skulle hjem til Tyskland lige om lidt. De havde dog fortsat tre mdr orlov, når de kom hjem, så de havde tænkt sig at tage en rundrejse i skandinavien, så måske vi får tyske gæster i slutningen af juli. De har i hvert fald fået vores mailadresser:) Efter fire dage på Gili Meno tog vi hurtig båden tilbage til Padang Bai, hvor vi fik en shuttle til Ubud, hvor vi er nu. Opdateringer herfra kommer snart:)