Profile
Blog
Photos
Videos
Hejsa Hejsa :)
Torsdag morgen gik turen fra Waitomo til Taupo, vi vidste ikke rigtig saa meget andet om Taupo end at det er verdens "hovedstad" for skydiving/faldskaermsudspring. Vi havde bestemt os for at vi ville proeve det, ogsaa selvom vi var utrolig nervoese og ikke rigtig vidste om vi turde det eller ej.
Paa vej mod Taupo stoppede bussen ved Huka Falls, som er et naturomraade med flotte vandfald og helt lyseblaat vand. Vi fik taget nogle billeder, men havde ikke saerlig meget tid der, da vi ville blive hentet af en mand fra FREEFALL (stedet hvor vi skulle skydive) indenfor 10 min. Vores hjerter bankede meget hurtigt og sad helt oppe i halsen fordi det hele var saa spaendende og en smule farligt. Da bilen kom satte vi os ind i den og saa blev vi koert ud til FREEFALL. Da vi ankom blev vi taget rigtig godt imod af en soed ung medarbejder. Hun forklarede os om stedet og om hvad der skulle foregaa. Inden vi kom derud havde vi bestemt os for at vi ville springe 12.000 feet, men da vi sad der bestemte vi os for at vi ville springe 15.000 feet (5 km hoejde) i stedet for, da det formentlig ville bleve den eneste gang vi nogensinde ville komme til at proeve det. Nogle af de andre piger fra vores bus var de foerste til at springe. De havde vaeret mindst ligesaa nervoese som os, men da de kom ned sagde de at det havde vaeret saa flot og saa vildt, og at det var det bedste de nogensinde havde proevet.
Imellemtiden havde vi faaet vores udstyr paa. - En roed dragt og en masse seler. En af de professionelle faldskaermsudspringere var dansker, saa ham snakkede vi en del med, han lavede lidt sjov med os og sagde at dem vi skulle springe med var lidt ustabile, osv. men til sidst var han rigtig soed mod os og beroligede os om at det hele nok skulle gaa. Det var meget rart at der var en dansker. Camilla M skulle springe med en der hed Phil, og Camilla S skulle springe med en der hed Mike. De var begge to rigtig soede, gode og sjove.
Vi havde ogsaa bestilt video og billeder, saa der var en kameramand som rendte rundt og filmede os inden vi skulle ind i flyvemaskinen. I flyvemaskinen var vi Camilla x 2, Mike, Phil, Stephanie fra Tyskland, Henrique fra Brasilien, og deres to "medspringere". Derudover var der 4 kameramaend/damer - en til os hver. - de skulle filme os paa vej ned, saadan saa vi kunne se det paa video bagefter.
I flyvemaskinen var vi gaaet fra at vaere nervoese til bare at vaere super spaendte. Vi glaedede os super meget til det der skulle ske. Mike havde et ur paa der viste hvor hoejt oppe vi var, og da det var ved 15 blev doeren aabnet, og nu var det altsaa nu. En efter en gled vi ud over kanten. Man skulle saette sig med benene inde under flyet og hovedet laenet helt tilbage, og saa bestemte vores medspringer hvornaar man skulle hoppe ud over.
Det foerste minut bestod af frit fald, der var SAA surealistisk at haenge i luften over NEW ZEALAND. Der var virkelig koldt, det var svaert at faa vejret pga vindmodstanden, men der var bare SAA flot udsigt. Kameradamen lavede forskellige ting i luften, fx. supermand, svoemmetag, staerk mand osv, som man skulle forsoege at efterligne saadan saa det blev en lidt sjov video. Efter det ene minut blev faldskaermen foldet ud, og derefter svaevede man bare rundt over New Zealands flotte terraen.
Til sidst var vi klar til landing, det hele var bare gaaet saa staerkt, men det var det bedste, flotteste ig sjoveste vi nogensinde havde oplevet, og vi taler allerede om at vi gerne vil proeve igen. Vi har helt sikkert faaet udfordret os selv, og overskredet nogle graenser, men det har vaeret det hele vaerd.
Hvis ikke det var saa dyrt havde vi helt sikkert allerede taget en tur mere. Om aftenen var alle fra bussen i byen for at fejre den fede oplevelse. Alt i alt vores bedste dag og nat paa rejsen indtil videre :)
- comments