Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen!
Så har vi været ude og rejse lidt over en måned nu og vi kan stadig ikke få nok af alle oplevelser og alle de spændende og flotte steder. Efter vi forlod Koh Tao, har vi været 1 ½ uge på Koh Phi Phi, som ligger på vestsiden. I forhold til Tao er det en meget turistet ø, hvor der er rigtig mange unge menneske. Den ene bar efter den anden og second hand butikkerdominerer Phi Phi's gader. Når man kommer lidt væk fra dette, så er øen endnu en smuk perle, som er omgivet af klipper, helt turkist hav og smukke strande. Trods dette, er det dog også tydeligt at se at tsunamien i 2004 har sat sine spor på øen. Evakueringsrute, sikkerhedsbygning, varslingssystem og en tsunamilandsby er at finde på hovedøen.
Under vores ophold på Phi Phi har vi nydt godt af stranden og solen. For at komme lidt væk fra den turistede hovedstrand lejede vi os en kajak en af de første dage. Det var rigtig hyggeligt og utrolig flot at komme lidt rundt om øen og se små klippehuler og isolerede strandperler, som man kun kan komme til sejlende.
Udover det var vi en af de første dage ude og rock climbe på sådan et etdags kursus. Klatningen foregår på de høje og lodrette klipper som omgiver Phi Phi. Det var både fedt, hårdt og grænseoverskridende at klatre de 20-25 meter op ad klippen og kigge ned på vandet fra toppen. En rigtig fed oplevelse.
Under vores sidste dage på Phi Phi besluttede vi os for at tage ud og dykke igen. Vi fandt et lille hyggeligt dykkercenter, som gik meget op i at planlægge vores dyk og tur lige efter os. VI endte med at sejle af sted i en lille hyggelig langhalebåd og dykke fra den - en meget mere afslappet form for dykning end en stor dykkerbåd. Ellers havde vi nogle fantastiske dyk, hvor vi så en masse flotte ting, blandt andet store havskildpadder. Mellem vores dyk, som foregik på sideøen Phi Phi Ley, sejlede vi ind til den berømte Mayabeach og spiste frokost sammen. Efter vores dyk på Phi Phi er vi nu begge certificeret til dyk på 30 meter.
Efter 1 ½ uge på Phi Phi var vi klar til at fortsatte vores rejse. Med båd fra Phi Phi, bus fra Krabi og båd fra grænsethailand kom vi til Langkawi, Malaysia. Her er vi så nu og har langt om længe fundet et rigtig fint og hyggeligt sted af bo. Nu skal det blive dejligt at opleve et nyt og en ny kultur J
Camilla og Thomas
- comments