Profile
Blog
Photos
Videos
BLOG FRA FIJI
8/11 - Ankomst til Fiji.
Vi ankom til Fiji d. 8 november og der var det ellers også noget at et regnvejr der kom os i møde. Vi fik hurtigt fundet frem til den shuttle der skulle køre os hen på Smugglers Cove. Vi havde ikke regnet med at komme hen på et fint hotel, men det var det altså. Vi fik vores eget dobbeltværelse som vi allerede havde bestilt og købt hjemmefra. Der var en lækker pool, et fint spisested og selve hotellet lå helt nede på stranden. Et virkelig utroligt lækkert sted! Vi fik kigget os lidt omkring og fandt ud af at der var nogle forskellige shows de forskellige dage på hotellet og næste dag var der noget Kava arrangement som vi skulle tjekke ud. Vi fik lidt at spise pakkede ud og så gik vi ellers tideligt til ro.
9/11 - Vores første Kava night.
Vi startede vores første dag på Fiji med at nyde det gode vejr - regnen blev der heldigvis ikke. Så vi brugte noget tid på stranden som ligger ca. 5 skridt fra vores hotel, og når vi ville køles lidt ned, så hoppede vi op i den lærke pool, det er lige til at holde til.
Om aftenen skulle der være en traditionel Fijisk Kava cermoni, vi sad og kiggede lidt på det imens vi spiste vores aftensmad og blev enige om at det ikke var noget vi behøvede at prøve - det var nok bare at kigge. Det så nemlig ud som om at det bestod af at drikke muddervand og råbe af dem der drak "Kava'en"
Senere på aftenen kommer der er mand op, Rob, og ville hører om vi ikke ville være med til at drikke Kava, og han forklarede os at det var noget man skulle prøve når man var i Fiji, for det var en af deres ældste traditioner. Så nu var vi jo næsten nød til at prøve det, og det vidste sig at vandet smagte lige så dårligt som det så ud! Man skulle egentlig tro at det ville smage af te, fordi det bestod af en rodfrugt kaldet Kava som man putter i en pose og så ned i vand. Så posen fungere som en slags kaffefilter - men vandet bliver altså alligevel grumset og man føler at man sidder og drikker af en vandpytte! Selvom Kava'en var dårlig så var det meget hyggeligt at sidde i cirklen for dem der servede Kava'en: Thai and the Kavaholics spillede også guitar og skabte en hyggelig stemning. Efter cermonien var slut, fik vi overtalt bandet til at blive op hotellet lidt tid og spille og synge med os - det var rigtig hyggeligt og vi mødte en masse søde mennesker. bla. Rob som fik lokket os ned i cirklen - han vidste sig at være tilflytter til Fiji og havde boet der i 2 år nu - han arbejde som Pilot der. Han introducerde os også for nogen af hans venner som arbejdede der som faldskærmsudspringere! Vi sad alle sammen på hotellet til kl. 3 om natten og spillede musik og hyggede - og til sidst valgte drengene at smide Kirstine i poolen!
10. nov
Idag ville vi have været inde ved byen, men fordi der var godt vejr idag - og der skulle regne dagen efter valgte vi at nyde det gode vejr så længe det var der, og tog derfor endnu en dag ved poolen.
Om aftenen var der igen underholdning på hotellet, idag bestod det af kniv og ilddansere. De leverede et utroligt sjov - og så hjalp det jo også at det alle sammen var let påklædte fyrer, smurt ind i olie. De forstod at fange publikum, og dem der sad på de foreste rækker skulle også deltage ved at lave en "dance-off" hvor vi blev delt op i 2 grupper der skulle dyste imod hinanden - man skulle bare danse den dans der nu faldt os ind. Selvfølig vand Kirstine og min gruppe!
11. nov
Så kom dagen hvor vi skulle udforske Nadi by! Vi tog den lokale bus ind til byen - og hvilken bus! Vinduer? hvad skal man dog bruge dem til??
Byen var næsten lige så imponerende, med massere af ligegykdig butikker med bras, folk der råber til en at man skal komme ind i deres butik for de har simpelthen det besdste tilbud! Men det lykkes os at finde 1 ordentlig butik - og der fandt vi også en Pandora forhandler, så Kirstine fik lige et nyt led til hendes armbånd.
Da vi kom tilbage til hottellet igen - efter at vi var blevet enige om at det nok ikke var i Nadi by vi ville tilbringe al vores tid, fik vi booket 2 ture vi skulle på i løbet af ugen - noget at se frem til!
12. Nov
Hmmm mystiske Fiji! Selvom stranden er dejlig & poolen er skøn så er der altså mystiske kræfter på spil!
I dag døde måtte Camilla's telefon lade livet, og Kirstines telefon bliver ved med at modtage de samme beskeder 30 gange. Det er altså mærkeligt, men det hele går nok, for så skyper man med dem derhjemme og hører de har sne og der er koldt, og så tager man alligevel ikke det hele så tungt længere.
13. og 14. nov
Den 13. lavede vi ikke så meget, for der regnede rigtig meget så vi slappede bare lidt af på hotellet og om aftenen gik vi over på vores nabo hotel for der var nemlig Kava cermoni - og det var vi jo blevet helt tossede med, og den aften fik vi aftalt med Rob (den "lokale" pilot) at hvis vejret var godt imorgen så ville han tage os med ud til at vandhul hvor man kan hoppe ud fra en klippe, og senere ud til en af de mange havne.
Sådan er det Fijiske folkefærd - vildt venlige og fortæller os hvad der er godt at lave og hvad der bare er spild af penge, og hvis de har tid vil de gerne selv vise dig de forskelige steder.
Desværre var vejret ikke godt den næste dag, så turen til vandhullet blev aflyst.
15. nov
Kirstine har en fantastisk evne til at sove og det kan man godt sige hun fik gjort den morgen, hun vågnede først kl. 17 hvor vi så gik ned for at få noget at spise. Det endte selvfølgelig med at vi begyndte at drikke igen, for nede i baren mødte vi vores venner Cam og Rob og så er der ingen vej undenom. Efter vi havde drukket et stykke tid i Smugglers bar og de lukkede syntes Cam og Rob helt bestemt vi skulle videre i byen og tog derfor til en lokal bar der hedder Ed's - hvilket var virkelig død, men nu skal det også siges det var en tirsdag. Da Cam var i danse humør syntes han vi skulle tage videre til Ice Bar. Et større sted der er mere discoteks agtigt. Ikke fordi der var mange flere mennesker der, endte det med at vi 4 stod og dansede alene ude på det store dansegulv og holdte lidt ligesom vores "egen fest". hehe.
Efter nogle timer gik det lidt dødt og så kom Rob med det super forslag at tage hjem til ham og holde afterparty, problemet var bare at da vi kom der hjem havde han i sin brandert smidt sin husnøgle væk og måtte derfor ødelægge myggenettet for at se om nogle af os kunne kravle ind igennem vinduet - og nej, ingen af os var så små for der var sådan nogle trammer for vinduet. Så gik turen hjem i seng, og vi lå i vores seng kl. 06.00 om morgen.
16. nov.
Med en god hovedpine og lidt kvalme fik vi alligevel taget os samme til at komme afsted på vores bådtur. Vi blev hentet af privat chuffør kl. 08.15 og så var det ellers afsted til haven hvor vi skulle ud og sejle med et ellers noget så flot sejlskib, der var ikke plads til så mange, men det gjorde kun det hele meget hyggeligere. Afsted gik det, og selvom Kirstine havde tømmermænd og virkelig ikke er så søstærk havde hun det meget godt - liiiiiige til der var andre på båden der begyndte at kaste op, så måtte hun give sig og også selv lige have fat i en pose og tømme hvad der nu ellers var i maven, mmh lækkert :D haha. efter ca. 2½ times sejling ankom vi til det sted hvor vi skulle snorkel, så var det på med svømmefødderne, snorklen og dykkebrillerne og i vandet. Kirstine kunne ikke hurtigt nok komme i vandet for at slippe fra sin søsyge og fik det også godt igen lige så snart hun ramte vandet. Heldigt nok. Der var så mange fisk, vi har aldrig set noget lignende, vi fik alle brød i hånden som vi skulle "fodre" fiskene med, og lige så snart brødet ramte vandet så blev man bare omkringet at hundredvis af små fisk i alle mulige farver.
Efter vi havde svømmet lidt rundt i vandet, gik turen tilbage mod land igen, og det var nok heldigt nok for det var begyndt at blæse godt op.
Da vi kom hjem fik vi lidt aftensmad og så gik vi stort set i seng, vi var blevet godt trætte efter en hel dag ude i vind og vejr!
17. nov.
Da vi vågnede kiggede vi lidt rundt på vores værelse, kiggede på hinanden - og blev enige om at det nok ville være en god ide hvis vi fik ryddet lidt op :o
Efter oprydningen gik vi ned i Resturanten, hvor vi mødte vores nye ven Cam - faldskærmsudspringeren, og han introducerede os til hans veninde Audrianna, som spurgte efter ca. 10 minnutters samtale om vi ville med hende ud og se Fiji - hun havde nemlig fri Fredag - hun er pilot og flyver med de store jumbo fly :o
Det ville vi selvfølgelig gerne, så vi aftale at mødes nogen dage senere.
Senere på aftenen kunne vi endnu engang nyde syndet af de dejlige ildmænd.
Efter ildshowet fandt vi igen nye venner, denne gang en hel flok fra over hele verdenen, bla. Gabrielle fra Auckland og Steve fra England.
Sammen lavede vi det til endnu en god aften - og vi fandt ud af at nogen af os ville befinde os i New Zealans samtidig så måske vil vores veje krydses igen :)
18. nov - Robinson Crussoe ø'en
Vi har det med at drikke os fulde inden vi skal ud og sejle, hvilket slet ikke er en fordel for Kirstine's søsyge. Vi vidste ikke rigtig hvor længe vi skulle sejle, men det viste sig at, efter 30 min i bus, kom vi til et lille bitte sted hvor vi var omkring 60 turister. Vi blev alle klemt ned i 2 små både - og ja hvis ikke vi allerede kendte hinanden ville vi komme til det, for her sad man røv til røv og flettede ben med dem der sad overfor. Sejlturen tog omkring 25-30 min. En lille ø kom til syne, ø'en var ikke større end man kunne gå den rundt på 20 min, det siger lidt! Men der var krystal blåt vand, bounty sand og vi fik en velkomst med sang og guitar spil.
Vi blev alle sammen samlet på nogle bænke og så fortalte en rigtig Fiji mand hvad der skulle komme til at ske i løbet af dagen.
Efter manden havde talt var vi hurtige til at melde os til et dykke hold - nu kunne kirsitne endelig få brug for hendes dykkercertifikat og Camilla kunne få lov til at prøve det, der var kun to andre med på holdet.
Vi sejlede ud i en lille båd, efter vi havde fået fortalt de vigtigste tegn, og efter vi havde forklaret udstyrret.
Under vores dykning så vi noget rigtig flot koral, 3 hav skilpadder og nogle fisk. Der var desværre ikke lige så mange fisk som det sted vi havde snorklet ved, men der var stadig mange flotte fisk. Efter ca. 45 min dykning var turen slut. Camilla syntes det var en rigtig god oplevelse og Kirstine er glad for hun endelig fik set hendes skildpadder.
Da vi kom ind til land igen, blev der serveret en traditionel Fijisk buffet - den var selvfølgelig blevet bagt under jorden!
Efter maden tog vi med en anden båd ud for at snorkle - og den her gang havde vi undervandskamara med! Der hvor vi snorklede var der (igen) rigtig mange flotte fisk.
Efter snorkle turen ville vi lige tage et hurtigt bad for at skylle saltvandet af - det vidste sig at blive endnu en oplevelse.
For det er sådan at når man er på en lille ø i Fiji så er vand og elektrisitet en luksus. Så badet foregik ved at man fylder en spand op med vand, kobler et brusehoved til spanden og voila! du har dig en bruser! Det var en kold, men sjov oplevelse :)
Senere på dagen var der palmeklatring - hvor endnu en Fiji mand klatrede op i et palmetræ og hentede kokosnødder til os, så vi kunne smage frisk kokosmælk (hvilket forresten IKKE smager synderlig godt)
Bagefter var der lidt børneaktiviteter som vi to selvfølgelig også deltog i! (der var premier på spil, så hvorfor ikke)
første aktivitet var et krabbeløb, hvor man fik et tal og en krabber hvor det tal stod på - de første tre krabber til at komme over mål linjen vandt - vores krabber vandt ikke :(
Bagefter lærte vi lidt fijidans, men her var ingen præmier; det var bare fordi det var sjovt.
Da vi kom hjem fra Robinsson ø'en fik vi at vide at det havde regnet ved hotellet hele dagen, men vi havde ikke haft noget regn på ø'en, så vi havde valgt en god dag at tage afsted på.
Efter lidt aftensmad, slog vi os endnu engang til Thai and the kavaholics - selvom vi var lidt trætte efter en hel dag ude i den friske varme luft, lykkes det nogle af de andre gæster at overtalte Kirstine til at tage med i byen, måske hjalp det at der var en sød fyr med en guitar, hvem ved :P
19. november - Adrianna
Klokken 10.30 blev vi hentet af den søde lokale Adrianna, som også er pilot (hvor sejt er det lige - hun flyver de STORE fly)
Hun ville vise og lidt af det Fiji som vi ikke havde set endnu, så hun tog os med hen til at luksus hotel der lå ca. 40 min kørsel fra vores hostel - The Continental hed stedet. Hun forklarede at det var noget de lokale gjorde meget i, bare gå ind på de store fine hoteller og nyde deres pool, deres udsigt og deres mad. Noget vi godt kan forstå for hold da op! Der manglede ikke noget på det hotel, lækker pool selvom det lå lige ud til den strand som er kårret som verdens 6. eller 7. bedste strand! Efter at have brugt det meste af dagen ved poolen og efter vi havde fået lidt at spise kørte vi videre. Vi kørte ned til den havn der lå tættest på vores hostel, hvor hun vidste os rundt og fortalte hvorfor nogen resturanter der var godt osv. Hun tog os med hen til hendes yndlingssted, hvor hun gav en drink! Mens vi sad der og hyggede kunne vi hører det begyndte at tordne i det fjerne, og vi kunne se en masse lyn. Vi blev hurtigt enige om at hvis vi ville undgå stormen så skulle vi nok til at videre.
Næste stop blev the Sofitel, endnu et fint hotel (så fint at der om aftenen skulle holdes fest for Fiji's premiere minister der)
Vi fik hurtigt indtryk af at det også var et sted Adrianna kom meget, for hun hilste på alle tjenerne og fik mad og drikke på huset! Efter lidt tid kom en veninde til Audrianna som viste sig at være manager for den spa der hørte til hotellet, så hvis vi kom forbi imorgen, så skulle hun nok sørge for os! (Flinke mennesker de Fiji folk, hva'?!)
Efter vi havde siddet og snakket lidt blev vi enige om at det var tid til at tage hjem af, men vi kunne da ikke gå uden endnu en invitation. Det vidste sig nemlig også at veninden også var ejer af en resturant/bar der hed Seaspring, så der skulle vi være meget velkomne om aftenen.
Vi endte dog ikke med at tage derhen, det var nemlig en af vores sidste aftener der, så istedet tog vi hen til Ice barren, vi havde nemligendnu ikke prøvet at være der på en travl aften og det ville vi gerne prøve at opleve inden vi skulle videre fra Fiji. Det var også en god beslutning vi tog, for vi endte med at havde en af de bedste aftener på hele vores tur indtil videre.
20. november - sidste kava ceremoni
Vi fik ikke så meget ud af dagen i dag, bare ren og skær afslapning, men om aftenen skulle der ske noget meget sørgeligt - vores sidste Kava ceremoni nogen sinde!
Det var en rigtig hyggelig aften, og vi fik mange lykønskninger til vores rejse, og Thai og de andre Kava drenge.
21. November - Farvel Fiji
I dag kom en dag vi havde frygtet meget længe! vi skulle sige farvel til vores højt elskede fiji.
Vi tog ud i lufthavnen omkring kl. 12 fordi der stod på vores billet at vi skulle flyve kl. 14, men da vi kom derud vidste det sig at vores fly først skulle flyve kl. 18.15 - så selvom det er en af de korteste flyveture på hele vores rejse, så lykkes det os alligevel at bruge hele dagen på det!
Vi havde regnet med at ankomme til New Zealand om eftermiddagen så vi ville have god tid og overskud til at finde at sted at bo - for vi havde endnu ikke booket noget, men i stedet for ankom vi kl. 21 om aftenen og var trætte. Selvom vi ikke havde haft den mest heldige dag i vores liv, gik alt godt. Vi fandt en bus med en sød buschauffør som hjalp os med at finde at billgt men god placeret sted - midt i Ackland centrum.
- comments