Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag d. 29/11: Jeg ankom en time før for at hente min billet som man bliver oplyst om, at man skal. Så da jeg stod ved skranken få minutter i 7, fik jeg beskeden, at min bus først gik 8.30, af hvilken grund får jeg ikke oplyst. Herlige Cambodia - Land of Wonder som det bliver kaldt; ikke fordi der sker vidunderlige ting, men fordi man altid ender i situationer, hvor man undrer sig. Nå men jeg satte mig til at vente med min store rejserygsæk, to mindre rygsække og en pose med mad til turen. Da klokken blev lidt i 8 stod der til min overraskelse en bus til Koh Kong. Jeg valgte at udnytte det uorganiserede system til min fordel og hoppede på denne bus. Jeg håbede, at jeg kunne argumentere mig ud af det, hvis min billet nu ikke virkede til denne bus, men til min glæde blev det slet ikke opdaget, at min billet havde et andet klokkeslæt. Den første time af busturen blev brugt på bare at køre ud af byen - jeg glæder mig sgu lidt til dansk trafik, med regler og mindre kø. Trafikken i byen bevæger sig stort set aldrig over 50 km/t og det er hvis man er heldig, at komme så hurtigt frem.
Jeg fandt ud af undervejs, at min billet var til Siem Reap og ikke Koh Kong, og det var formentlig derfor bussen ikke gik 8.30 alligevel. Det var en fejl fra deres side, men det tog de heldigvis ikke så tungt, så jeg fik lov til at blive i bussen - heldigvis.
Da jeg kom af bussen i Koh Kong var der omkring 10 mænd der alle gerne ville køre mig, men da der var en af dem der sagde tuktuk og thai border i samme sætning, så blev det ham. Han ville have 500 thai baht for det hele inkl. de 120 baht vi skulle betale for at krydse broen. Jeg anede ikke hvor meget det var og havde ikke lige overskud til at argumentere. Det viste sig at være omkring 15 dollars altså tæt på 100 kr. Der følte jeg mig røvrendt, meeen jeg kom til grænsen og kæmpede mig igennem med al min oppakning. Igennem to paskontroller, købte en billet der også kostede for meget er jeg sikker på, 300 baht. Jeg blev mødt af en helt tilfældig mand der viste mig hen til der hvor min minibus gik fra. Her fik jeg at vide, at jeg måtte vente en time fordi den næste minivan var helt fyldt. Igen var jeg dog heldig og kom med den første minivan, og fik endda lov til at sidde på forsædet.
Da jeg ankom til Trat fandt jeg ind i en slags hybrid mellem en tuktuk og en bil sammen med to amerikanske kvinder. Sammen tog vi den lange tur til færgen der inkl. et stop ved billetkontoret, hvor jeg i al hast fik købt en billet og derefter videre i en anden hybrid til færgen vi lige nøjagtigt nåede med på. Det var virkelig på sekundet.
Af færgen hoppede jeg på en taxi med en masse andre og et tjekkisk par anbefalede, at vi tog til Lonely Beach og fandt et sted at sove. Jeg havde intet hørt fra Stu og kunne ikke få wifi, så jeg fandt en hytte på Siam Huts lige ned til stranden. Min officielle ankomst endte dermed med at være omkring kl. 20 - 12 timer efter jeg kørte afsted fra Phnom Penh. Puuuuhaaa!
Første dag gik med at finde Stu. Til morgenmad faldt jeg i snak med en israelsk massør, som var på Koh Chang for at lære thai massage. Da stedets wifi ikke virkede var han så sød at køre mig på hans moto hen til Stu B&B, hvor jeg fandt ham. Derefter blev vi begge kørt tilbage til Siam Huts, hvor vi hentede mine ting og gik tilbage til Stus sted med dem. Efter at have fået et tiltrængt varmt bad og fundet de nødvendige strandting gik vi ned til stranden og slappede af. Det havde vi begge brug for efter at have rejst en hel dag. Her lå vi indtil vi kunne mærke, at vores hud ikke kunne rumme mere sol. Om aftenen gik vi op og ned og op og ned af den bakkede vej til en restaurant kaldet Happy Turtle. Her fik vi lækker thai mad og bagefter gik vi hjem og kollapsede i sengen.
Vi tog den med ro næste dag. Spiste lækker morgenmad, en tur i poolen, spillede pool, fandt et nyt hotel, tog på stranden. Da vi gik hjem fra stranden var vi begge trætte efter at have sovet dårligt, men jeg havde det dårligt oveni. Jeg var lige pludselig brændende varm og havde meget høj feber. Jeg brugte derfor resten af dagen i sengen og prøvede at få sovet. En meget hård seng, live musik og derefter tekno resten af aftenen/natten gjorde dog, at jeg sov virkelig dårligt.
Næste dag havde jeg det stadig meget dårligt, men eftersom min krop var helt smadret efter en enkelt nat i betonsengen, valgte vi at flytte hotel og fandt et med en blødere seng, hvor jeg kunne holde ud at ligge og komme mig i igennem resten af dagen. Om aftenen efter at have fået noget ordentlig føde begyndte jeg at få det bedre og min feber faldt.
Næste dag vågnede jeg efter en hel nats uafbrudt søvn og følte mig næsten rask igen. Dette tillod os at tage i Treetop Adventure Park. Vi lejede en scooter og kørte derhen af øen hovedvej der snor sig op og ned i landskabet. Det var virkelig fedt at klatre i træer! Efterfølgende gik vi ned på stranden og spiste en fantastisk stenovnspizza. Vi kørte en tur for at se hvad der var at se længere nede af vejen, der ikke var muligt at komme til på gåben og endte tilbage på samme strand hvor vi fik en dukkert. Vi kørte hjem, spiste aftensmad, så film og sov.
Torsdag tog vi en bus til Bangkok. Vi var fremme ved 17-18 tiden. Herefter fik vi klaret en masse små ærinder og derefter gik vi ud og spiste på The Snack Bar. Mega goood vegetar burger!
Fredag kørte vi Erawan National Park, hvor vi overnattede på en flodbåd. På vejen derhen stoppede vi ved en berømt bro, der har været central i 2. verdenskrig (jeg kan selvfølgelig ikke huske, hvad den hedder) og havde lidt tid til at se os omkring. Derefter kørte vi til frokost og efter frokost så vi et lille vandfald i nærheden. Efter vandfaldet kørte vi med the Death Railway, hvor man transporterede krigfanger til koncentrationslejre under 2. verdenskrig - deraf navnet.
Lørdag var vi ude og se det smukke vandfald i Erawan National park. Vi blev helt opslugt af skønheden af det 7 delte vandfald og var derfor senere nede til frokost end aftalen. Vi fik vores gratis frokost, men opdagede senere, at vi var blevet efterladt. De kom ikke tilbage for at finde os, men vi måtte finde tilbage uden telefonnummer eller adresse på det sted vi boede. Da vi endelig fandt hjem efter en udmattende tur, fik vi bare skæld ud. Thailanske mennesker Der var vi godt nok ikke tilfredse kunder...!
Søndag var vi på bamboo rafting, red på (ulykkelige) elefanter (det var ikke med vores velvilje) og speedbådtur op af floden vi boede ned til. Herefter kørte vi med minibus tilbage til Bangkok. Vi spiste aftensmad et hyggeligt sted fyldt med udlandsk øl og mødtes med en fyr fra huset der tilfældigvis var i Bangkok.
Mandag vågnede vi for sent til at tage på en lokal strand, så istedet spiste vi morgenmad på et vegetarisk sted - det var super lækkert. Efter det sov vi noget mere. Spiste frokost og tog i skøjtehallen i et storcenter. Det var underligt og sjovt at føle kulde igen. Om aftenen spiste vi endnu et hyggeligt sted.
Tirsdag var min sidste dag. Denne blev brugt på endnu en morgenmad på vegetarrestauranten fra dagen før. Bagefter pakkede jeg mine ting sammen, og kunne heldigvis få pakket mine to små rygsække sammen til én. Det gjorde det hele lidt lettere at bære. Det sidste vi nåede inden vi skiltes og jeg tog til lufthavnen var en Escape Hunt. Dette er en Sherlock Holmes-udfordring, hvor man bliver lukket ind i et rum og har 1 time til at komme ud igen ved at regne ud, hvem den skyldige er. En masse gåder ledte os til en masse nøgler og koder, og igennem tre rum. Vi endte med at løse gåden med 9 minutter tilbage. Det var så fedt!! God afslutning på min rejse.
Flyveturene hjem gik virkelig godt. Der var ingen problemer, men 5,5 times ventetid i London Heathrow var tæt på dyreplageri. Da jeg endelig gik ud i CPH modtagelseshal med bankende hjerte blev jeg modtaget af Albert, min mor og min søster med mine nevøer. Så dejligt! Jeg er nu hjemme i kulden - puha. Glad og tilfreds. Nu skal jeg bare lige falde til igen. Glæder mig til at se jer alle sammen! Skriv gerne til mig, hvis I vil ses
- comments