Profile
Blog
Photos
Videos
Hola amigos!!
Så har vi nået slut destinationen: Puerto Rico. Da vi på forhånd havde læst at her er regnsæson i øjeblikket, samt vi havde set lidt vejr i nyhederne( mange tordenskyer over vores trope ø) var vi forberedt på det værste. MEN som i kan se på billederne er vejret alt andet end dårligt/koldt/vådt tværtimod! ( Christoffer er bange for at jeg ¨jinxer¨vores held ved at skrive det allerede) Så med vejret i top ser vi allerede meget frem til de næste mange dage, og satser stærkt på at komme hjem med en tan;)
Vi landede sent i går aftes og tog direkte hen til vores hotel som ligger i Old San Juan. Og efter en god nats søvn var vi klar til at udforske området, som har en ældgammel historie og dermed en masse historiske sights. Vi gik igennem de små hyggelige gader ud til vandet og hen ad en rute kaldet 'Del Morro' som sneglede sig langs den gamle bymur og sluttede ved en gammel bastion Castillo de San Christobal. På denne tur fik vi for alvor den caribiske hede at føle og fik set det lækre vand der omgiver øen. Efterfølgende spiste vi frokost på en lille cafe ved et af byens mange Plazas. Her fik Chris sin først øl siden Kina !!!!! All in all en meget god start på vores caribiske eventyr.
Da vi forlod jer sidst var vi på vej til magtens centrum: Washington D.C. Den første dag havde vi i sinde at hilse på ham Obama, koste hvad det koste ville så vi gik forventningsfuldt ned mod hans ydmyge hvide residens. Selvom vi blev vinket væk af uniformerede secret service betjente, fik vi på meget lang afstand set Hr. Obama som havde travlt med at hilse på nogle syge børn. Da dette hurlumhej var overstået og han forsvandt indendøre igen begav vi os videre til de mange kendte mindesmærker i D.C. Vi fik bl.a. set Lincoln Memorial hvor Martin Luther King holdt sin berømte tale 'I have a dream', Washington Memorial (Den lange obelisk) og Capitol Hill hvor kongressen tager de svære beslutninger.
Efter Magtens centrum tog vi med amtrak tog videre til 'Verdens Hovedstad' (i hvert fald ifølge Kristina) N.Y.C. Her blev Chris trukket igennem de åbenlyse turistattraktioner og fik som belønning verdens største pizza, courtesy of Johns Pizzeria i en gammel kirke ved siden af Times Square. Der herskede dog senere en lidt kedelig stemning da vi hen af aftenen fik at vide (via kæmpe billboard i times square) at The King of Pop var død. MEN, det skulle ikke stoppe os fra også at udnytte et af New Yorks andre potentialer, nemlig de mange shoppingmuligheder. Vi købte begge en masse gode sager, og vores lille kummerlige værelse på YMCA, 47th and 3rd, blev hurtigt fyldt op med diverse shoppingposer. På grund af finanskrisen og den lave dollarkurs var der mange gode tilbud - bl.a. i Steve Madden hvor man kunne købe et par sko og få det andet par til 90% discount. Dette var nok til ikke kun at friste Kristina, men også Chris ;) Om søndagen ville vi være taget til gudstjeneste i Harlem, så vi stod tidligt op og klædte os anstændigt på, og tog subwayen uptown og stilte os i kø foran kirken en halvanden time før gudstjenesten startede. Vi blev efter en time meddelt at kirken var fyldt og de sidste 400 mennesker i køen, inkl. os, godt kunne tage hjem igen. Heldigvis kom vi i tanke om at der var Gay Parade i Midtown, så vi skyndte os tilbage for at tilslutte os mængden af tilskuere der også ville overvære den flere kilometerlange parade. Billederne taler for sig selv - der var dragqueens, homoseksuelle politifolk samt excentriske bodybuildere m.fl. Den sidste dag brugte vi på at nyde det gode vejr i Central Park, med en deli-boks, og på at finde en oversized ekstra kuffert, for at få alle vores indkøb med videre.
Nu vil vi smutte ud og finde en hyggelig restaurant og spise lidt Paella og drikke nogle margaritas og lokale øl. Det er sgu hårdt at være backpacker.
Adios!
- comments