Profile
Blog
Photos
Videos
Hola fra El Salvador denne gang :)
Sarah og jeg er rejst fra Guatemala nu - og det er meget underligt, for det foeles en smule permanent :(
Vi tog fra Antigua loerdag morgen og efter en lang shuttle-tur ankom vi til San Salvador, hvor vi havde bestemt os for at have en overnatning. Foerste indtryk af San Salvador var, at den egentlig virkede renere og pænere end Guatemala City, men ved nærmere kig var vi dog knap saa begejstrede. Byen er meget uoverskuelig, og med en mordrate paa 10 voldelige dødsfald om dagen, er det nødvendigt at tage taxi rundt alle vegne. Vi besluttede os dog for at proeve at tage bussen indtil noget, der i vores guidebog loed som midtbyen, og vi fandt.... et shoppingcenter ! Knap saa fedt naar vi lige ville se lidt af byen. Men det blev ved shoppingcenteret, og det var da ogsaa meget godt, for jeg fik købt mig en lille kuffert til al min shopping fra Guatemala (ja, der er efterhånden en del - kunne ikke stå for det længere), og Sarah blev klippet.
Efter en del skuffelser over, at det eneste San Salvador bød på, var fastfood-kyllinge-kæder, lykkedes det dog at finde en lille, omend dyr, restaurant, hvor vi fik noget laekkert mad.
Bagefter ind i en taxa og tilbage til hotellet, som var dejligt billigt, men fyldt med biller - adr!
Naeste dag gik turen til Perquin, som er en lille landsby et paent stykke fra hovedstaden. Efter at have prøvet den bustur, var vi glade for, at vi havde taget en overnatning i San Salvador - det tog nemlig godt og vel 4 timer, og dagen før havde været hård nok!
Perquin er, eller var, hovedsæde for guerillabevægelsen, FMLN, under El Salvadors 12 år lange og blodige borgerkrig, og nu er der et lille, men meget fint museum, der fortaeller historien. Vi tog op på museet, og blev mødt af Jose Oscar (tror jeg nok), dagens guide, og desuden eks-guerilla! Super spændende at høre historien fra en, der var der, og dejligt at finde ud af, at El Salvador goer noget for at inkludere guerillaen i samfundet. På museet så vi iøvrigt vaaben, nedskudte helikoptere, et bombekrater og hyldester til de ledende personer. Der var også en lille sal, der viste støtteplakater fra forskellige lande, til FMLN, men Danmark var ikke at finde ? Her fik vi at vide, at regeringshæren i gennemsnit modtog en million dollars OM DAGEN fra USA, hvorimod alle de organisationer, der samlede ind til FMLN, "kun" kunne bidrage med en million dollars om maaneden - det kan man da kalde en unfair kamp! Paa trods af det, ved jeg fra skolen i Xela, at det faktisk lykkedes guerillaen at indtage hovedstanden på et tidspunkt under krigen, men igen, med USA som modtander er kampen for hård, og det endte med et nederlag.
Museet havde til huse i det gamle hovedkvater for Radio Venceremos - Radio Vi Vinder, som var guerillaens landsdækkende radio, og helt vildt vigtig for befolkningens kampgejst.
Dagen efter tog vi med vores guide ud til en landsby i nærheden, der hedder El Mozote. I El Mozote fandt der under borgerkrigen (jeg kan ikke lige huske præcist hvornår, men engang i 1980'erne) en forfærdelig masskare sted. Som en del af regeringens "fjern vandet fra fiskene"-strategi, myrdede de hele landsbyer, i håb om at destruere støtten til guerillaen. Derfor myrdede de hele landsbyer af gangen, og brændte alt ned. I Mozote døde der omkring 750 mennesker, hvor af de 420 var børn! En kvindelig guide, vi mødte derude, fortalte os om, hvordan de skilte børn, kvinder og mænd ad. Derefter brændte de først huset med børnene ned, så morede de sig med kvinder, for så at brænde dem ihjel, og til sidst alle mændende! Af de personer, der var i landsbyen, overlevde en kvinde, fordi hun befandt sig i marken.
Vi så deres park, hvor de har lavet en mindeplads med alle navnene, og en grav for hende, der overlevede. Foran det hele står der en familie, som lavet i skygger, for at repræsentere alle de døde familier - det var meget bevægende. Bagefter så vi, hvad de kaldte "Refleksions-haven - de uskyldiges have", der består af en rosenhave, plantet over massegraven, hvori børnene er - det var helt forfærdeligt at se! Mere forfærdeligt blev det, da vi så hen på kirken. På kirken sidder der navne og alder på alle børnene - og det gik helt ned til måneder, endda dage !
På den anden side af kirken har landsbyen malet fortiden, og hvad de ønsker sig af fremtiden, og det var et rigtig godt sted at slutte af. Maleriet gav forklaring på, hvorfor de giver guidede rundture, hvorfor museet eksisterer, og hvorfor de ønsker at fortælle om deres skæbne - nemlig for at det aldrig skal ske igen! De siger, at de ved at sætte et helt forfærdeligt eksempel, haaber, at fremtidens generationer vil huske - og undgå! Alt sammen skjult i sloganet "Nunca Mas" - Aldrig mere !
Hele turen og besøget på museet har givet mig et meget positivt syn på El Salvador. Det virker som om, at de har formået at gøre, hvad Guatemala ikke har, nemlig at få noget ud af deres borgerkrig. F.eks. spurgte vi guiden, hvem der ejede jorden i El Salvador, og han svarede, at det gør folket. Havde du spurgt en guatemalaner, ville vedkommende havde sagt, at det gør de rige. Desuden formåede guerillaen, at forandre sig og blive et politisk parti, og de har faktisk præsidentposten lige nu. Super sejt ! Selvom at guiden stadig havde en masse dårlige ting at berette om, såson løn, var det da rart at høre at de 75.000, der døde under borgerkrigen, døde for uddannelse, sundhed og retten til jord. I Guatemalas tilfælde kan man nærmest sige - lidt groft - at de 200.000 døde guatemalanere døde for ingenting.
Efter besøget i El Mozote, gik vi ud til floden Rio Sapo, hvor vi kunne tage os en velfortjent badetur - her er seriøst varmt! Det er helt vildt! Turen var smuk og det var dejligt at bade, selvom det var en noget underlig blanding paa en og samme dag.
Perquin i sig selv var ogsaa en super hyggelig lille by, og vi fandt det hyggeligste lille hostel, hvor vi boede hos hele byens bedstemor! Meget bogstaveligt. Alle droppede ind og ud, og alle var velkomne, og hun var super rar og snaksaglig! Da vi tog derfra fik vi en håndfuld krystaller - for god energi, som hun sagde ! Rigtig dejlig dame !
Idag er vi ankommet til en ny by, Suchitoto, og her er ogsaa dejligt!
Jeg håber, at I har det godt i Danmark, og jeg glæder mig sindsygt vildt meget til at komme hjem til jer !
p.s. Det her billede, er fuldstændig ligegyldigt, jeg har bare ikke fået lagt mine egne op endnu.
- comments
Margrethe Bevægende skildring. Tak for dine fine indlæg. Kærligst Margrethe
FAR Hej min skat. Rigtig godt indlæg. Meget spændende og berigende. Kan oplyse at jeg har solgt RIGTIG mange klistermærker for FMLN år tilbage. Glæder mig til 25/3. KH. FAR
Elizabeth Jeg glææææder mig også suuuuuper meget til at se dig. så skynd dig hjem;-) Men jeg kommer til at savne dine dejlige beretninger.
Kristine Sejt! -Glæder migtil du kommer hjem :)
linda Som du skriver "..en underlig blanding på samme dag", men det vel netop en god beskrivelse af de tur? Nu håber jeg krystallerne kan give energi til at vende snuden hjemad. Vi "klipper af målebåndet" Knus og på gensyn Linda