Tur til mt. Rhupehu
Så Fik jeg mig en bil. Og den skulle selvfølgelig afprøves så jeg tog på roadtrip med tre venner. To indere og en tysker. Fantastisk tur.
Vi kørte sent lørdag til tongariro national park hvor vi fandt et lille hostel og boede der. (kun 15 dollars!!!) tiden gik fra sommer til vinter tid men vi havde ikke nogle store kvaler med det i starten af dagen. Så alt var godt. Vi stodnop kl 9 checkede ud af hostelet og fik noget morgen mad. Her efter gik turen mod den højeste vulkan / det højeste punkt på nordøen. Vi kørte et godt stykke op til hvor vejen ikke gik længere. Her købte vi nogle lift billetter til et stykke mere op ad bjerget. (det er et ski sports sted om vinteren.) så vi tog liften op og gik igang med at klatre. Alt gik godt det var rigtig hårdt men jeg vidste at når først vi kom op ville det være super smukt. Så vi kæmpede alle der op af. Ca to timer efter vi tog liften stod vi på toppen. (2300 højde meter).
Alle var trætte men man blev nærmest helt høj af at være der oppe med den fantastiske udsigt. For vi kravlede gennem skyerne og kom ud af skyerne på toppen så vi havde samme udsyn som når man flyver hvilket var fantastisk.
Vi brugte noget tid der oppe og gik rundt på vulkanen. Men kl var ved at blive mange og vi vidste at den sidste lift gik ned kl 4.
Så vi kiggede alle på vores ure og til vores overraskelse var kl allerde 3:45 så lige meget hvad vidste vi at vi ikke ville nå den sidste lift. Og nu begyndte vi så at skynde os ned af bjerget. Det var begyndt at blive lidt koldere og der var til tider tit skyet mens vi klatrede hvilket resulterede i at en var ved at klatre ud over en skrænt. Med et 50 meter fald. Der skete heldigvis ikke noget der og vi kom gennem skyerne, vi havde dog stadig svært ved at orientere os og kunne ikke rigtig finde ud af hvor liftene var som vi skulle klatre mod. Men vi vidste at så længe det gik ned af ville vi i det mindste komme til noget varmere så vi skyndte os så meget vi kunne. Vi fandt liftene i en rimelig tid efter vi troede vi var faretvild. Så nu var det bare om at få benene på nakken og komme ned af. Men der var selvfølgelig ikke nogen ved liften og vi måtte klatre videre, i det mindste vidste vi nu at vi kunne finde bilen så snart vi kom ned. Så vi tog en tår vand i håb om at finde en hane ved lift stationen. Da vi havde næsten intet vand tilbage.

Da vi kom ned til lift stationen var der intet vand og vi måtte forsætte på vores meget begrænsede resourcer. Og nu var solen selvfølgelig også ved at komme ned. Så vi vidste at vi skulle tag at komme videre nu. Så vi klatrede nu under liften og vidste hvor vi var på vej hen. Det eneste problem var nu at under liften og alle andre steder var der kun meget høje sten at klatre ned af. Så nu skulle virkelig være forsigtige. Samtidig havde vi ikke så meget tid da det snart ville være mørkt. Så nu kunne vi alle sammen virkelig føle presset vi klatrede ned til den første lift vi tog og nu kunne vi se solnedgangen på bjerget ved siden af os med de flotteste røde farver. Vi havde dog kun to sekunder Til at nyde det før vi skulle videre. Så vi gik videre da vi havde et stykke der var flat. Nu kunne vi se parkerings pladsen med bilen som værende den sidste der. Så vi var sikre på at der ikke var andre tilbage på bjerget. Vi fandt en traktor og tænkte straks at der måtte være en vej som denne havde kørt op ad og rigtigt nok fandt vi denne vej. Vi gik nu så hurtigt vi kunne for at komme tilbage til bilen og mens vi gik på denne vej kom tusmørket. Og snart kunne vi kun se 50 meter frem hvis ikke mindre. Så vi samlede alle vores kræfter og små løb det sidste stykke tilbage til bilen hvor vi fik skiftet tøj fra vores våde svedige tøj og fik tilsammen drukket et par liter vand.
Ingen af os troede at det ville være så hårdt så ingen havde noget mad med heller kun 4 liter vand til fire personer.
Men vi kom sikkert ned og det sekund vi kom hen til bilen var det fuldstændig mørkt vi var nød til at bruge bilens lugter til at se noget. Så det var en hård tur men stadig fantastisk når jeg kigger tilbage. Men hvis jeg bliver spurgt om jeg ville gøre det igen tror jeg at min rygsæk har nogle lidt andre ting i den. Såsom en pandelampe, førstehjælps kit, stor camelback og 6 müsli eller chokolade bars.
Hvor imod denne gang havde den mit kamera og 2 liter vand.