Profile
Blog
Photos
Videos
Sidste Blogindlæg
Nu er det tid til sidste blogindlæg og slut med solcreme, badebukser, clipklapper, fantastiske solnedgange og goddag til stømper, sko, vinterlandskab og tophue. Det har været 2 fantastiske måneder fyldt med oplevelser og familie sammenhold.
Vi synes selv vi har prøvet lidt af hvert på denne rejse og vil på intet tidspunkt have været noget foruden. Udover at være sammen med sine børn hver dag alle døgnets timer, har den største oplevelse nok været at se og opleve drengenes sammenhold. At tænke sig at de har været sammen 24/7 i denne periode og samtidig har måttet lægge øre til en del fra forældrenes side er intet mindre end enestående. Det har gået over alle forventninger og vi håber og tror, de vil huske tilbage på dette i rigtig lang tid. Det vil vi ihvert fald.
Selvom vi nu alle er klar til at komme hjem, bliver det en stor omvæltning for os, men vi har set at det sagtens kan lade sig gøre for os 4 at være sammen om noget så anderledes end dagligdagen hjemme i Hals. Vi har selvfølgelig savnet familie og venner, men det er med sikkerhed ikke sidste gang vi gør noget tilsvarende. Men først når gælden er betalt af om 5-10 år :)
Et er at klimaet er anderledes hernede, det er kulturen sandelig også. Hvis man ejer et gasblus og 4 plastikstole har man en resturant, har man en bil kører man taxa, og ejer man et klapbord og en parasol har man en kiosk ved vejen, en vandslange og 2 betonklodser en vaskehal o.s.v- o.s.v. Det er den måde de overlever og forsørger familien på, og det virker til at de er tilfredse og stolte af det.
Som tidligere nævnt tjente en taxa chauffør på Filippinerne 540kr om måneden og i malaysia tjener han 2000kr, en medarbejder på Coco Beach 1500kr om måneden. En lærer uddannelse koster 5000kr pr semester. De fleste går i skole til og med 7 kl. derefter skal forældrene selv betale, og størstedelen kan derfor ikke fortsætte skolegang.
Så fra nu af er det slut med at brokke skat, løn, teammøder, elevplaner og andet job relateret arbejde, for sammenligner vi med deres arbejdsforhold skal vi vist være mere end tilfredse. Indtil om et par måneder, når det er blevet hverdag igen og dagligdagen har meldt sin ankomst.... Men indtil da så.
Selv om der er er lighedspunkter mellem at rejse i Filippinerne og Malaysia, oplevede vi dog Filippinerne som mere imødekommende, fyldt med humor, glade, åbenhjertede og snakkesaglige. Hvorimod Malayerne virker reserveret og sværere at greje. Og værd at nævne er også engelsk kundskaberne. De er generelt bedre til engelsk på Filippinerne end her i Malaysia, så vi har oplevet mange sjove men også ærgelige misforståelser på det sidste.
App misforståelser så glæder vi os til at komme hjem til ordnede WC forhold. Når trangen pludselig opstår og hotellet ikke kan nåes, eller vi holder pause med bussen, er man ligesom nødt til at træde af på naturens vegne, og herude er der altså kun et par sandalaftryk i cementen omkring et hul i jorden at forrette sin gøren i. Men jeg kunne jo bare nøjes med at tisse op ad den vandvæg for enden af toilettet som jeg regnede det for . Men først efter 6 uger og mange toiletbesøg hernede, fandt jeg ud af, det er hvor man vasker sit ansigt og fødder efter WC besøg. Jeg synes godtnok jeg flere gange har mødt vrede øjne når jeg er gået igen!!!
En stor del af kvinderne i Malaysia går delvis eller helt dækket. Og vores danske fordomme er kommet til kort ved flere lejligheder. Det virker helt naturligt når en kvinde i fuld burka opstilling med eftermonteret badehætte, gir den gas på en badering ned af vandrutchebanen, eller som det mest naturlige i verden sætter sig i poolen med sine børn. Hjemme er vi jo vænnet til ikke at måtte have andet end badebukser på. Men vi undrer os stadig, når der kommer en hel familie hen ad gaden med is i hånden, hvordan skal det nu kunne lade sig gøre at få spist den.
Hvis der er noget på turen vi kan ærge os over, er det at vi ikke fik set øst siden af Malaysie halvøen. Men vind og vejr KAN vi bare ikke kontrollere. Så vi har desværre ikke fået snorklet og prøvet Big Game Fishing, eller den store jungletrek som vi havde håbet på, men det kan heldigvis også opleves andre steder.
Pludselig da vi stod i poolen kl.1500 igår og kiggede på hinanden, gik det egentlig først op for os der, at vi er på vej hjem. Så det blev til en tårevældet farvel til Langkawi og de sidste 9 dages ren afslapning.
Og lige om hjørnet ventede en 12 timers bustur til Singapore som blev til 15 timer som altid, og et kort ophold i Singapore inden vi igen flyver hjem til gode gamle dejlige kolde Danmark.
Så det var ordene for nu..
Kram fra Silas, Emil, Marianne og Søren
- comments