Profile
Blog
Photos
Videos
Efter nogle dage i det meget sydlige af sydoestasien, besluttede vi os for at tage til Mersing, som viste sig slet ikke at leve op til vores forventninger. Det eneste vi fik ud at det foerste besoeg i den by, var meget billigt internet og en forfaerdelig masse loppebid, som skulle vise sig at brede sig til hele kroppen i loebet af kort tid. Vi fandt nemlig et hostel der var saa doedt, at der ikke engang var nogen ejer. Han kom dog senere, men sengene var ret daarlige og aabenbart propfyldt af irriterende smaa lopper. Derfor valgte vi allerede dagen efter, at tage til et mere eksotisk sted, oen Tioman. Det viste sig til gengaeld at blive et af de bedste valg vi laenge har taget. Sejlturen tog nogle timer, men saa var vi ogsaa kommet til et paradis paa jord. Utrolig flot vand, store skovbeklaedte bjerge og en sandstrand der gav danske Vejers baghjul. Vi boede i en lille hyggelig hytte, og brugte meget af tiden med at snorkle i det flotte vand. Snorkelmaessigt var det dog ikke helt saa godt som den thailanske oe Koh Tao, men korallerne var flottere her og vi saa til gengaeld nogle store rokker og enorme fisk. Samtidigt blev vandet meget hurtigt dybt, saa kun nogle hundrede meter fra kysten, var der saa dybt, at vi, til trods for den gode sigtbarhed, kun kunne se den blaa farve og intet andet saa langt oejede rakte. Det var lidt skummelt at proeve, for pludseligt bliver det hele lidt klaustrofobisk. Men snorkel gjorde vi en del i.
Paa oen var der ogsaa jungle, og det skulle vi selvfoelgelig proeve at forcere. Det blev til to gode ture. Den ene var ret kort, hvorimod den anden var tvaers over oen og tog os lidt over 3 timer hver vej. Der gik vi igennem junglen, og op ad en milliard betontrappetrin, som lige tog toppen af det "vilde-liv-foelsen". Men ellers en hamrende god tur, haard, gennemfoert flot, og med en ordenligt samling aber som vi kom ret taet paa. Vi snorklede en times tid paa den anden side, og vendte derefter naesen hjemad, dog ad en anden rute som skulle vise sig at vaere vaesentligt laengere, og paa betonspor hele vejen. Niveauet i terraenet skiftede saa voldsomt, at vi ofte var gennembloedte af sved naar det gik opad, og havde svaert ved ikke at loebe naar det gik nedad. Alligevel saa vi scootere passerer forbi os med flere passagere paa af gangen, og undrede os over hvordan de smaa maskiner dog kunne traekke det. Utroligt. Men som saa mange andre ting paa de her kanter, fungerer det alligevel, selvom man ikke altid forstaar hvordan det lader sig goere.
Endnu engang nogle virkelige hyggelige dage paa en utrolig flot oe.
- comments