Profile
Blog
Photos
Videos
Busturen til Cambodjas hovedstad Phnom Penh tog cirka 6 timer, og som det efterhaaden er for vane, gik det smertefrit ogsaa selvom landet er kendt for dets gennemsyrede korruption. Vi havde laest at storbyen skulle vaere et larmende inferno af koeretoejer, lidt ligesom Ho Chi Minh var det, men det var bestemt ikke det indtryk vi fik ved ankomsten. Alt var doedt, ingen proevde at saelge os ubrugelige sager og man kunne gaa paa vejen ude at blive jordet og bare nyde deres flotte guldregnstraer og den relative stilhed. Byen var dog virkelig beskidt over alt. Det er standard paa disse kanter at smide affald hvor det passer dig, ogsaa selvom der staar en skraldespand ved siden af. Grunden til byens spoegelsesagtige tilstand skyldets efterveerne fra deres nytaar, som de lige havde fejret med stort staahej, nogle dage tidligere. Tilsyndeladende en ret vild 3-dags fest, for der gik nogle dage foer byen atter levede op til sit image, som en travl traffikeret by.
Byen var den flotteste vi hidtil har set, og samtidigt den mest beskidte. Skraldet gav selvfoelgeligt et negativt indtryk, men deres utrolig flotte Khmerarkitektur (folket hedder Khmere) med store prangende templer, pagoder og momumenter opvejede alt deres svineri. For neej hvor var det et flot syn at gaa rundt i en af deres groenne flotte parker, og bare se farvestraelende bygninger til alle sider. Det skal saa ogsaa siges at hele Phnom Penh bestemt ikke har den flotte standard, for de bor i lige saa elendige og faldefaerdige bygninger som i de andre hovedstaeder, forskellen er bare at de har flere gamle bygninger fordi de er saa stolte af deres aeldgamle tempelkultur.
Vi boede paa et backpackerhostel der hed Top Banana Guesthouse, og det var nogle helt udemaerkede dage der, selvom vi dog ofte var ved at svede ihjel, for varmen i byen var helt ekstrem. Nok det varmeste sted i har vaeret hidtil, med temperaturer omkring 38 grader.
Den foerste dag i byen brugte vi paa at se S-21, et kontant levn fra Cambodjas forfaerdelige historie under de roede Khmeres styre fra 1975-1979. S-21 havde fungeret som skole, indtil Pol Pot og hans sadistiske haandlaengere, bestemte at stedet skulle bruges som torturcenter for rigets fjender. Hvilket i realiteten var alle, for gennem S-21 korte men brutale periode, behandlede det flere tusinder mennesker, og kun faa kom der fra i levende tilstand. Havde man briller, var man intellektuel, saa skulle man tortures. Snakkede man vietnamnesisk eller havde vietnamnesiske venner, skulle man ogsaa "behandles". Der var boern, unge, maend og kvinder i deres bedste alder, gamle, syge og handicappede, ja et bredt udsnit af hele befolkningen og der blev bestemt ikke lagt fingre imellem. Det mindede om en KZ-lejr, bare med den forskel at stedet her laa midt inde i byen, og de derfor havde vaeret noedt til at saette glas i vinduerne til cellerne, da folk skreg og raabte under torturen. Det var et forfaerdeligt sted at vaere og stemingen var meget underlig. I forgaarden var der store smukke traer, der paa en maade symoliserede fred og idyl, men samtidigt hang traerne henover resterne af de sidste fjorten fanger paa stedet, der laa i store hvide kister. Barskt og kontant, og specielt de flere tusinde billeder af alle fangerne gjorde indtryk. Vi laerte meget om den moerke tid i Cambodjas historie, og besoget var spaendende men voldsomt.
En anden dag besoegte vi Royal Palace og Soelvpagoden. Royal Palace, er, som navnet antyder, stedet hvor kongen tidligere holdte til. Et enormt og hamrende gennemfoert sted, hvor khmerarkitekturen straaler i al sin glans. Store gule, roede og orange bygninger, ornamenteret i bedste orientalske stil, mens solen spiller i den glinsende overfladefarve. Virkeligt et syn, der var den halv pebrede pris vaerd.
Efter 4 dage i hovedstaden, satte vi kursen mod nordvest, til en middelstor by kaldet Batambang.
- comments