Profile
Blog
Photos
Videos
Så fik vi afsluttet Cambodia og er nu kommet til Bangkok. Vi tilbragte 3 nætter mere på Arcadia i Kampot (Cambodia), hvor vi igen fik slappet godt af med at bade i floden mm. Vi fik også prøvet deres ropeswing, hvor Børge endte med at smadre sin finger, så meget at den nu er bundet ind i bandage. Efter at have ladet op i Kampot rejste vi til Siem Reap. Her blev det til en god håndfuld templer, så man skal ikke komme og sige at vi ikke er kulturelle. Vi fik bl.a. set Angkor Wat og templet fra Tomb Raider filmen (omg vi har været samme sted som Angelina Jolie). Udover templer fik vi shoppet lidt på nogle markeder og Børge fik købt et par shorts. Indtil videre har han kun gået rundt i lange stramme jeans i 30 grader i halvanden måned. Udover det har vi mødt en masse backpackere, som vi har været ude at spise og fået et par øl med, heriblandt en indisk mand med turban. Da vi skulle afsted fra Siem Reap besluttede vi os for at tage en luksus bus til Bangkok med mad, ordentlige sæder, A/C og ingen stop ved den Cambodianske/thailandske grænse, da vi efter 2 måneder med små trange minivans, for en gangs skyld ville have det bare lidt luksuriøst. Da vi dukkede op om morgenen ved busstoppestedet, holdt der selvfølgelig en lille trang minivan uden alt det vi var blevet lovet. Derudover brugte vi 2 - 3 timer ved den thailandske grænse. Vi blev taget godt og grundigt i røven her. Undervejs i grænsekrydsningen lykkedes det Aske at falde i et 5x5cm hul med sit ene ben og rive en masse af hud af helt op til knæet. Det var dagens eneste lyspunkt :D Efter 12 timers forfærdelig transport og ventetid ankom vi endelig i Bangkok kl. 20, fik ændret valuta (igen igen), fik noget at spise, en enkelt øl og gik så på hovedet i seng. I dag har vi været på udkig efter et sted der kan reparere Børges telefon, da den har givet lidt op, men det er åbenbart ikke muligt her i en af Asiens største byer. Vi har udover det bare gået lidt rundt i byen og bl.a. været på Khao San road. I morgen skal vi være lidt kulturelle og se lidt Buddhaer og sårn' :-) På fredag rejser vi til Sydney og starter de første to dage ud med, at tage til Soundwave Festival hvor vi bl.a. skal se Judas Priest, Lamb Of God og Slipknot, efter det har vi stadig en uge i Sydney. Vi har haft det supersjovt i Asien og føler slet ikke, at vi er færdige med det her kontinent. Det er helt unikt på sin egen mærkværdige måde.
- comments
Lena Ottosen Superfedt drenge
Lena Ottosen God tur til kænguruland