Profile
Blog
Photos
Videos
Tiden var inde til at begive os ud på landevejene i vores fede Jeep, den har der ikke været så mange ord om, og det går altså ikke! Jeg vil nævne, at det ikke var helt problemfrit at få den på forhånd bestilte og betalte lejebil. Da vi kom for at hente den, ville de spise os af med en Ford SUV og hvem fan... gider at køre i en Ford SUV, når man har glædet sig til at køre Jeep Grand Cherokee!!? Derudover var den en klasse under, hvad vi havde betalt for. Men det var, hvad der var til os i San Francisco city, så det var hvad vi kørte afsted i.
Tilbage på hotellet, megen snak, overvejelser frem og tilbage og det endte med, at jeg sent om aftenen kørte 30 km til den internationale lufthavn og byttede bilen. Det var med stor tilfredshed, at jeg kørte de 30 km retur igen i en dejlig hvid Jeep Grand Cherokee, model 2011, dog med den lille nyudviklede V6 motor på kun 3,6 l. med 295 hk. Ifølge Jeep har denne Jeep en helt ekseptionel benzin økonomi, nemlig 20 miles pr. galon, hvilket svarer til ca. 8,5 km/l !! Skøn og dejlig bil.
Da jeg jo er en skovens mand, har det altid været et stort ønske for mig, at se nogle af verdens største træer. Vi kørte derfor mod Sequioa National Park, hvor bl.a. verdens største træ findes. Turen dertil skulle vise sig at blive lidt af et eventyr. Den vej vi først havde besluttet at køre var lukket pga sne, vi var derfor nød til at vende om og køre til en anden indgang til parken. Her blev vi oplyst, at vi ikke kunne køre ind i parken uden at have snekæder i bilen, det havde vi hørt om og lejet, men vi fandt det lidt komisk, da temp på det tidspunkt var omkring 20 gr.
Vi begyndte opstigningen mod Wuksachi lodge sent om aftenen og det blev en lang og nervepirrende tur for alle, særligt Frida. Behovet for snekæder var måske at overdrive, men temperaturen faldt hurtigt, hvilket resulterede i sne og is på de små og mørke bjergveje. Vi var på det tidspunkt den eneste bil, der kørte op og vi havde kun lyskeglen fra vores forlygter, som delvist oplyste vejebanen og de gigantiske træer. Langt om længe nåede vi toppen, hvor Anna og jeg opdagede, at Frida var hunderæd, rystede og græd af skræk. Hun havde holdt sin skræk for sig selv, for ikke at piske en stemnning op.
Næste dag, da det var lyst og solen skinnede, var det en helt anden oplevelse at være der for os alle. Temp steg til omkring 5 gr. og nedstigningen af "The Road of Giants" blev en helt anden end opkørslen dagen før. Vi gjorde bl.a. holdt ved General Sherman, som er verdens største træ, ikke højeste. Træet er 11 m i diameter og ca.84m. højt. En kæmpe oplevelse for os alle, at stå der blandt disse prægtige skabninger som alle er omkring 2000 år gamle. Resten af turen ned var en fantastisk smuk oplevelse med sol og varme, og efterårsløv. Vi så 2 brunbjørne. som gik og hyggede sig med snuden i skovbunden.
Next stop Las Vegas.
- dog med et lille pit stop i en lille udørk af en by, Tehachapi. Vi kom til byen ved 18-tiden om aftenen, og tjekkede ind på et Best Western motel. Vi tog ud for at få noget at spise og måtte konstatere at samtlige af USA´s fast food kæder var repræsentateret i denne lille udørk. Det blev til et middelmådligt måltid af "mexicansk" oprindelse. Vores nattesøvn blev jævnligt forstyrret af godstog, som hylede ved hver en lille overskæring.
Grundet min ujævne nattesøvn havde jeg god tid til at ligge og tænke, og en uro opstod i mig - der var noget galt....
Om morgenen gik jeg på nettet, og konstaterede at vi skulle have været i Las Vegas 2 dage tidligere dvs d.22, og ikke som vi hele tiden havde troet d.25.... Afgang fra Las Vegas var d.25. Og datoen sagde fredag d.24 !!!
Vi fik derfor helvedes travlt med at komme af sted, så vi i det mindste kunne få næsten 2 dage i Las Vegas. Denne misser tilgiver Frida os aldrig og så måske alligevel.
Gennem økenen, der mærker man tørkenen, der er langt mellem ditten og datten, så vi tog os en mocca, for den havde vi nok af ... det havde så ikke. Vi mærkede ørkenen, der dog ikke var så varm som om sommeren, men øde og tør. Det har ikke været vanskeligt at være vejplanlægger her, to punkter og med linial en streg fra det ene punkt til det andet. På en og samme tid fasinerende og kedelig. Flere gange faldt vores tanker tilbage i tiden, tilbage til dengang tusindvis af mennesker søgte lykken og måtte krydse dette ubarmhjertige sted. Det har sidenhen fået os til at købe Far and Away, ugens historie og engelsk undervisning til børnene.
Vi ankom til infernoet. Las Vegas, ved 13-tiden, fandt hurtigt hotellet New York New York, afleverede bil og nøglen til hotelpersonalet og gik ind i lobbyen og fik et chok. Vi blev mødt af flere tusind spilleautomater med hver deres lyd og forskellige blinkende farver. Et støj og lyshelvede uden sammenligning.
Vi pustede ud, børnene nød karbad med plask og skum til op over begge øre mens jeg, grundet vores tidspres, gik igang med at finde en løsning på at komme ud at se Gran Canyon. Det betød mange opkald til diverse helikopterfirmaer og det gav pote, det lykkedes at finde en formiddagstur næste dag til den nette sum af 9800 kr for 2 timers flyvning.
Da solen gik ned, og om muligt endnu flere lys blev tændt, gik vi ud for at opleve The Strip. Det er nok et af de mest sindsyge steder, jeg nogensinde har sat mine ben. Så absolut ikke noget jeg har behov for at se igen, men samtidig sjovt at have set det. Jeg så Elvis, Marylin Monroe, Michael Jackson og diverse Disney figurer op til flere gange, i live! Når jeg slog på de romerske søjler på Caesars palads, var det tydeligt, at det var ren papmache det hele. Ren kulisse by både mht bygninger og mennesker. En kunstig og gyselig by, never again.
Næste dag var derimod en hel anden oplevelse. For det første spændende det at vi skulle ud at flyve helikopter, for det andet det at turen skulle gå til Hoover Dam og gennem en del af Gran Canyon.
Det var en fantastisk, storslået og smuk tur, en hel speciel oplevelse at flyve i helikopter.
Få timer senere måtte jeg tage afsked med Jeepén det var sørgeligt og vemodigt, det var der imod ikke svært at sige farvel til Las Vegas.
Fly til Los Angeles og herfra til Orlando.
- comments
morfar og mormor Fantastisk, spændende og dejligt skrevet Lasse mange knus fra os
Pernille Sikke nogle gigatræer...mon I prøvede at nå hele vejen rundt i menneskekæde:-) Det lyder til at I har en skøn og meget oplevelsesmættet tur. Skriv endelig flere gode indlæg - det er skønt at drømme sig med. Klem til jer alle 5.
Moster Mia Ja, det er fantastisk skrevet Lasse-far!! Jeg vil også til Las Vegas, det skal da opleves! Noget helt andet og så uvirkeligt :) Knus fra Moster Mia
Hans Bjørn. Rigtig dejligt skrevet. Men lav ikke flere gys til Frida. Knus Farmor og Bjørn.