Profile
Blog
Photos
Videos
Sepilok:
Saa naaede vi endelig frem til en af de laenge ventede dage. Ikke mindst for Anna, eftersom Steffen allerede havde vaeret i Sepilok en gang, men det viste sig heldigvis at han langt fra huskede det hele.
Vi var gaaet tidligt "hjemme fra" for at finde en bus til Sepilok. Det lykkedes da ogsaa uden stoerre problemer. Der var endnu en time til afgang, saa vi gik en tur paa det lokale turist bureau, og skyndte os efterfoelgende ud for at koebe en gang morgenmad til at tage med i bussen. Nudler indpakket i avispapir og et par samosaer.
Da vi kom tilbage til busstationen blev vi moedt af en nyhed om, at bussen ikke afgik alligevel. Eller den var ihvertfald ikke ankommet endnu og manden paa stationen havde alverdens gode forklaringer paa hvorfor. Men vi satte og paa havnen og spiste lidt, mens vi ventede... Og heldigvis kom den!
Efter ca. en halv times koersel ankom vi til Sepilok. (Til de af jer der ikke ved det, er det er center for bevarelse af orangutaner. Primaert foraeldreloese vilde aber, der bliver hentet til centret for at "laere at vaere en rigtig abe").
Der var ikke umiddelbart det store at se udefra, men vi ankom lige til fodringstid, saa lige saa snart vi var inden for murene, vrimlede det med turister.
Fodringen foregik paa en platform et par meter fra den terasse vi stod paa. En af de ansatte satte sig med en stor spand bananer, og i loebet af de naeste ti min kom den ene orangutan efter den anden til og spiste med stor appetit.
Det var virkelig fascinerende at se de store dyr saa taet paa, og i omgivelser der var saa taet paa de naturlige.
Efter fodringen begyndte det saa smaat at tynde ud i maengden af turister, og de vi selv forlod platformen var vi naesten de eneste tilbagevaerende.
Vi gik tilbage til centeret for at se en film om arbejdet paa centeret og faa lidt at drikke.
Herefter valgte vi at gaa endnu en rundte i junglen ud forbi det sted vi havde set fodringen. (Fodringsstedet laa i forbindelse med en traebro der ledte os turiste gennem junglen og tilbage til centret).
I foerste omgang skete der ikke det store. Alle orangutanerne var soegt tilbage til skoven og vi saa ikke andet end et par firben. Meeeen.... PLudselig saa Steffen et par aber der sad paa gelaenderet lidt laengere fremme. Vi gik naermere og saa at der ikke kun sad et par stykker, men en kaempe flok. Saa dumme som vi nu engang var, besluttede vi os for at gaa forbi dem og faerdiggoere turen tilbage til centeret - og vi filmede det undervejs. Det var noget af det mest nervepirrende ever. Vi var omringet af aber. Til at starte med var de fuldstaendig upaavirkede af vores tilstedevaerelse, og vi gik lige forbi den mens de foretog sig alt det aber nu engang goer. Vi Pludselig kom en stor han gaende imod os oppe paa gelaenderet, og vores hjerter speedede en smule op. Lige da vi havde passeret ham, sprang han fra den ene side til den anden, og vi satte i loeb. Og der var stadig aber over det hele.... og ikke nok med det, kom en kaempe leguan springende ud af krattet under os. Den var vist blevet skraemt af vores larm. f*** det var en vild oplevelse! Heldigvis naaede vi igennem uden problemer..
Tilbage paa centeret koebte vi os en is og fik lidt ro paa igen. Vi var enige om, at det havde vaeret det hele vaerd - det var en fantastisk oplevelse, men vi har senere fundet ud af, at det var virkelig dumt af os, at vi ikke vendte om i foerste omgang, eftersom aber er flokdyr. Dette betyder at havde en valgt at angribe, ville resten af flokken med stoerste sandsynlighed have fulgt dennes eksempel. Ad..
Kort efter kom flokken hen til selve centeret. Alle var meget fascinerede - men de skulle bare have vidst hvad vi lige havde oplevet! :)
Kl. 12 tog vi bussen tilbage til Sandakan igen...
- comments