Profile
Blog
Photos
Videos
Kia Ora
Som tiden dog flyver afsted. Vi er i oejeblikket paa Sydoen, naermere bestemt Queenstown hvor vi har et par dage inden vi igen skal med Kiwibussen. Her paa New Zealand rejser vi med et busselskab der hedder Kiwi Experience. Vi staar paa bussen hver morgen og kommer frem til en ny destination om eftermiddagen eller aften. I loebet af dagen har vi nogle forskellige stops ved diverse aktiviteter eller flotte natyrskoenne omrader. Saa vi oplever noget konstant.
Vi startede med at ankomme til Auckland, som er NZ's stoerste by. Her havde vi et par dage paa egen haand inden vi hoppede paa Kiwibussen. Foerste dag paa bussen gik med at laere en masse nye navne og mennesker at kende, og foerste indtryk var meget positivt. Det er hoejsaeson i oejeblikket, saa busserne er fyldt helt op til randen med en masse glade unge mennesker. Foerste destianation var Mercury Bay, som er en af de flotteste strande paa NZ. Naeste morgen stod vi tidlig op og koerste imod Rotorua, som er kendt for sine underjordiske gasser. Saa vi havde forventninger om at ankomme til en by der kun lugtede af aeg. Hvilket var en smule sandt. Vi gik nemlig ned til gasserne og naar vinden lige kom rigtig, var det ikke den bedste duft at faa i hovedet. Om aftenen skulle vi ud at besoege det oprindelig NZ folk som er kaldet Maori People. Det er her velkomst citatet Kia Ora kommer fra. Det var en speciel oplevelse at se hvordan de lever tilbage i naermest en stammetid. Vi fik oplevelsen af at smage paa deres kendte madlavning, som kaldes en hangi. Det er mad de laegger under jorden paa nogle varme sten, og saa graver de det ned i 5 timer inden det er klar til at spise. Saa det var en lidt roeget smag, men meget mort koed og groensager.
Efter oplevelsen af de oprindelig folk og de lugtende dampe, tog vi naeste morgen videre mod Waitomo. Til trods for hvor sent man gaar i seng efter hygge og glade stunder om aften, saa skal man tidlig op naeste morgen (omkring 6-8) og have pakket alle ens ting ned i sin rygsaek og ud i bussen og paa farten. Saa man foeler virkelig man er paa farten konstant. Vi ankom til Waitomo tidligt paa eftermidagen, saa vi havde skrevet os op til endnu en aktivitet for ikke at gaa i staa. Vi skulle Black Water Rafte, som gik ud paa at rapelle 30 meter ned i en underjordisk grotte. Vi havde vores vaaddragt paa og en hjelm med lys paa. Da vi var kommet ned i grotten lyste en masse glowworms op, som var et utroligt smukt syn. Vi var under jorden i 3-4 timer hvor vi blev haengt paa en svaevebane, skulle spraenge 5 meter ned til vandet, rafte paa vores lille gummring, kravle igennem de smalleste huller og til sidst kravle op af et vandfald for at komme op til overfladen for at naevne nogle ting. Det var det mest surreslistiske og ekstreme vi havde proevet til dato.
Efter Waitomo tog vi naeste morgen til Taupo hvor vi for foreste gang havde 2 overnatninger. Her skulle vi endnu engang ud for en eklstrem ting, for den stod paa skydiving. Maria skulle op og springe med faldskaerm fra 15.000 feet, hvilket er det hoejeste man kan spreange i NZ. Naar man skulle gore det, saa kunne man ligesaa godt tage det storste og vildeste. Det svarer til 4,5 km op i luften med lidt over et minuts fritfald inden faldskermen spraenger ud. Det var saa vildt at sidde i flyet og kigge ud og saa bare spreange ud i ingenting over den stoerste soe. Vildt vildt vildt!!
Anden sidste stop paa Nordoen var River Valley, som var midt ude i ingenting. Den flotteste flod i det smukkeste naturskoenne omraade hvor vi skulle proeve kraefter med Riverrafting. Igen valgte vi at tage en tur paa niveau 5, som er det hoejeste muligt. Vi havde 4 timer paa vandet inden turen var faerdig. Det var igen en helt ny oplevelse, for man skal vaere fuldt koncentreret for at foelge guidens praecise kommandoer. Hvis man ikke arbejdede sammen i et team naar man var paa vej ned af de tekniske svaere vandfald, kunne baaden kaentre og man ville ende i vandet. Vi var saa dygtige, at vi blev i baaden hele vejen, undtagen lige da der var mulighed for at hoppe af baaden for at spraenge ned i floden fra 8 meter. Naar man er igang med det ekstreme, saa kunne vi jo ligesaa godt tage det hele med. Igen endnu en vellykket dag med super gode oplevelser.
Sidste stop inden vi skulle med fargen over paa sydoen var Wellington som er NZ hovedstad. Her noed vi et par dage med at shoppe og bare slappe af og se en masse flotte ting.
Vi har det super godt her paa den anden side af jorden, oplever noget hver eneste dag. Vi har vaeret saa heldig at have vejrguderne med os, saa vi nyder godt af solen. Haaber I klarer sneen og kulden derhjemme.
Knus og kram fra Astrid og Maria
- comments
Tina Hej kusinen og Astrid! Hvor dejligt at høre I har det godt, og oplever en masse skønne og ekstreme ting! Og ja, man kan lige så godt gøre det mest ekstremt når man nu er der og har muligheden for det - SÅDAN !! :-) Det lyder jo alt sammen velkendt, meget har ikke ændret sig de sidste 5 ½ år :-) Fie og jeg var igennem præcis de samme ting! Ha' en fortsat god rejse rundt i New Zealand, og hils kiwierne! Kram og kærlige tanker Tina
Katrine Vindelbo hej Piger. Sikke nogen fine og ekstreme billeder som samtidig fortæller alt om jeres fantastiske tur. I får vel nok prøvet meget det fortæller at I ikke er bange for noget. Flot men dyrt.!!!
Katrine Vindelbo Hej Maria. Idag hvor vi havde audit af du ved nok hvem, så spurgte Jens om hvornår pigerne kom hjem.....? Jeg sagde at I kom hjem d. 13. april- men hvis han nu spørger om I kan begynde at arbejde d. 14.? d. 15.? eller hvornår.?. Knus mor.