Profile
Blog
Photos
Videos
For at komme til sydoeen tog vi faergen fra Wellington. Det var en rigtig smuk sejltur, hvor vi en stor del af turen sejlede i en bugt, og delfiner svoemmede langs faergen.
Det foerste sted vi besoegte paa sydoeen var den lille ferieby Kaiteriteri, som vi ikke rigtig kunne finde noget om i vores guideboeger. Men vi skulle have hele tre overnatninger der, saa vi var spaendte paa, hvad der ventede os. Vi naaede frem, og det viste sig, at der var en rigtig dejlig strand, og vejret var perfekt. Men Samuel, Mathias og jeg var eventyrlystne og ville noget mere end bare at ligge paa stranden i tre dage. Saa vi besluttede os for at tage op til Abel Tasman Nationalpark og endda tage en overnatning der paa en af de smaa campingpladser, der var i omraadet. Vi gik og vi gik og vi gik hele vejen op af kysten med smukke strande paa den ene side og flot skov paa den anden. Det var en haard tur, og det endte med, at vi gik godt 20 km. Vi var af den grund ret traette, da vi naaede frem foerst paa aftenen, og vi overvaerede alle andre saette deres medbragte telte op. Desvaerre havde vi ikke noget telt, men besluttede os for at sove paa stranden.
Den aften taendte vi baal, og hyggede os sammen med de andre backpackere, der var paa campingpladsen. Vi sang lejrbaalssange og spiste kogte aebler med budding. Men paa et tidspunkt blev det tid til at sove, og vi tre lagde os ned paa stranden. Der var fuldstaendigt stjerneklart, og vi kunne ligge der og nyde stjernerne, hvilket jeg synes er en hel anden oplevelse end paa den nordlige halvkugle. Det er som om, der er flere stjerner hernede, haha.
Men nok var det en smuk nat, men det var ogsaa en koelig nat. Isaer for drengene, der kun havde deres lagenposer, saa det var vist kun mig, der fik en smule soevn den nat. Naeste dag gik turen den lange vej tilbage, og vi var totalt smadrede, da vi endelig naaede hjem. Vi sov vist alle ved 9-tiden og var enige om, at det havde vaeret en rigtig god overlevelsestur.
Loerdag d. 22/1 tog vi til den lille by Westport, som ligger helt ud til vestkysten. Vi kom sent om eftermiddagen, saa der var ikke meget, vi kunne naa. Vi noed aftenen i solen paa vores hostels terrasse, og sluttede aftenen af med en film.
Allerede dagen efter tog vi med bussen videre til Mahinapua, hvor vi alle skulle bo ved en 80 aar gammel mand. Paa vejen var vi ude at se en saelkoloni og senere saa vi "Pancake Rocks". Den aeldre mand og vores Buschauffoer lavede mad til os, og om aftenen var der temafest. Det var meget sjovt.
Efter en nat med alt for lidt soevn gik turen videre til Franz Josef gletsjeren, som jeg havde glaedet mig meget til. Det var en lille by om givet af bjerge, og de havde hele 270 regndage om aaret. Men Mathias, Samuel og jeg var heldige, da vi skulle op paa vores 8 timer langetur paa gletsjeren. Der var ikke en sky paa himlen. Dagen starte med, at vi fik udleveret varmt toej og pigstoevler, saa vi kunne staa fast paa isen. Jeg var spaendt paa, hvad vi skulle, for after at have proevet at staa paa ski paa en gletsjer forstillede jeg mig lidt, at vi bare skulle op at gaa paa en prepereret pist. Men saadan var det slet ikke. Det var slet ikke nemt at gaa rundt deroppe. Vi skulle kravle gennem huller i isen, og springe over kloefter. Det var rigtig flot, og vi havde en god guide, der fortalte om at han som guide oplevede noget nyt hver dag, da gletsjeren hele tiden var i bevaegelse. Vi havde en rigtig fed dag, og nu er jeg for alvor kommet i skiferiestemning:)
- comments