Tilbagevendt til civilisationen og paa skinnerne igen er vi nu. Da vi kom til Thessaloniki fandt vi ud af, hvor stor en by det virkelig er. Vi havde inden vi forlod Istanbul koebt et lille telt, saa i stedet for at finde et hostel i storbyen var planen nu at finde et sted at campere uden for byen. Men eftersom byen var saa stor, var det ikke noget vi bare lige gjorde paa gaaben. Oveni det ankom vi lige i middagshvilet og byen var derfor naermest mennesketom. Derudover talte de faa indbyggere, der var paa gaderne, hverken engelsk eller tysk og det var derfor ikke bare lige en smal sag at spoerge om vej til en campingplads. I stedet begyndte vi saa at lave svoemmebevaegelser med armene og paa den maade sporge om vej til havet med den tanke at det nok var dér campingmulighederne var stoerst. Det lykkedes os paa graesk og med store armbevaegelser at faa at vide at vi skulle tage bus 2 til Ikea. Det gjorde vi saa og endte paa en stor station uden for byen lige ved siden af en Ikea-butik. Det var ikke rigtigt det oplagte sted at campere og der var ingen strand. Vi spurgte samtlige mennesker, der befandt sig paa stationen - igen ingen hverken tysk- eller engelsk-talende. Til sidst fandt vi en meget hjaelpsom kvinde som viste sig ovenikoebet at kunne en lille smule engelsk. Hun mente at vide at bus 69B foerte til en campingplads, men vidste ikke helt om den var nedlagt eller ej. Vi valgte at tage chancen og springe paa bussen og endte ganske rigtigt ude ved stranden. Der saa ved foerste oejekast ikke rigtigt ud til at vaere nogen campingplads, men bade kunne man i hvert fald. Vi besluttede os for at gaa hen i en lille restaurant, der var ned til stranden og spoerge om vi maaske kunne faa lov at slaa telt op alligevel. Her blev vi moedt af den mest venlige dame, der med et glimt i oejet fik os fortalt, at hvis vi betalte 5 euro pr. nat kunne vi da godt lave en lille aftale om at vi slog vores telt op og overnattede. Det tilbud sagde vi ja til og blev paa "Golden Beach" i 4 dage. Liggeunderlag eller sovepose havde vi ikke noget af (med undtagelse af Lotte, der havde medbragt en sovepose), saa overnatningen skete paa et haandklaede med et lagen over os.
Vi blev ret hurtigt glade for stedet og noed solen paa stranden og i vandet sammen med alle de lokale graekere, der tog dertil. De syntes allesammen det var utroligt sjovt at have besoeg af os og forsoegte sig ihaerdigt paa graesk. Vi maatte dog beklagende forklare dem at vi ikke snakker graesk. Nogle stykker kunne dog noget tysk, saa det blev taget i brug af og til. Isaer blandt de faa nabocampister, det viste sig, vi havde. Der blev sagt kali mera om morgenen og kali spera om aftenen og en af dagene kom en mand, der laa i campingvogn ved siden af os hen med et stort fad vandmelon og tre gafler til os. Det syntes han da lige tre danske piger skulle have. Saa alt i alt et fantastisk sted.

Lige nu sidder Lotte og jeg saa i Ljubljana og har sat Bili af i Kroatien. Vi satser paa at springe paa et tog om en halv times tid og saa finde en lille slovensk by at overnatte i.