Profile
Blog
Photos
Videos
Det viste sig saa, at sygdommen langt fra var overstaaet, saa planerne aendredes i sidste oejeblik. Heldigvis kan man i Ungarn - modsat fx Danmark - faa refunderet hele billetten selvom vi foerst gjorde det 3 timer inden afrejse. Det benyttede vi os af og tog endnu en nat i Budapest paa samme hostel. Naeste morgen var maverne i noget bedre tilstand og vi bestemte os derfor for at springe paa toget mod Beograd kl 13.00. Vi havde forinden talt med en kvinde i informationen, der adskillige gange havde forsikret os, at det slet slet ikke var noedvendigt at reservere plads til netop den straekning. Vi tog hende paa ordet og lod vaere, selvom vi gerne ville have haft det som sikkerhed i forhold til sygdomstilbagefald. Toget viser sig selvfoelgeligt at vaere proppet og der er ingen siddepladser at finde. Langt om laenge finder vi dog to i hver sin kupe og Bili og Lotte saetter sig paa hver deres. Saa er der kun mig tilbage. I min soegen efter en ledig plads stoeder jeg paa et par fyre fra england, der har samme problem. Vi foelges ad gennem toget, men det bliver ikke just nemmere af at vi er 4. Til sidst ender vi med at slaa os ned paa gulvet i midtergangen lige ved toilettet. Paa et tidspunkt forsvinder de to af dem og tilbage sidder vi nu kun to. Vi faar egentligt anrettet os meget behageligt, snakker lidt og finder hver vores bog frem. Da vi har siddet der et stykke tid, kommer der en anden passager gaende gennem toget, mens han raaber at der er pladser laengere omme bag i. Vi samler derfor vores ting sammen og begiver os afsted. Vi naar ikke ret langt foer vi moeder konduktoeren, der fortaeller os, at det altsaa er foersteklasse, saa der kan vi ikke gaa ind. Slukoerede vender vi derfor om, men netop som vi skal til at mase os igennem de mange saede-loese mennesker, prikker konduktoeren os lige paa skuldrene og vinker os hen. Derefter laaser han op for en hidtil aflaast kupe og genner os derind. Wupti, var vi to mennesker alene i en 6-mands-kupe, hvilket maa betegnes som ren luksus som interrailer. Saa det noed vi.
Undervejs paa turen viste det sig, at naermest samtlige passagerer med undtagelse af os, var paa vej til en serbisk festival. Det betoed glad og opstemt festivalstemning paa engelsk med alle afskygninger af accenter. Senere endte jeg i en vogn sammen med Lotte, to new zealandske piger, en irer og en italiener, der ogsaa alle skulle til denne beroemte, store festival, der foregaar paa et fort i en lille by. Vi overvejede meget kraftigt og blev ogsaa voldsomt opfordret til at stige af og feste sammen med dem, men valgte at springe over denne gang. I stedet fik vi hoert en masse historier fra ireren, der havde vaeret der aaret forinden og fra pigernes oplevelser af Europa. Det var naesten helt trist at tage afsked med dem, da vi endelig naaede den festivalramte by og der blev da ogsaa utroligt tomt og stille i toget bagefter.
Med den saedvanlige forsinkelse og maaske lidt ekstra pga festivalen naaede vi langt om laenge Beograd. Herfra skulle vi med et nattog til Sofia og havde oprindeligt en halv time til at skifte. Men fordi togene langt fra overholder planerne, kom vi ind efter at toget mod Sofia skulle vaere koert. Med lidt held og hjaelp fra nogle andre danskere lykkedes det os dog at finde det rette spor og tog og komme med. Igen var det naturligvis kaotisk at finde siddepladser, men denne gang havde vi rent faktisk foretaget nogle reservationer for at vaere sikre paa i det mindste at have et saede at sove i. Da vi finder vores saeder viser det sig i midlertidigt at der befinder sig tre politibetjente i vores kupe, der ikke vil lukke os ind. Med sit serbiske faar Bili dog redet traedene ud, vist vores billetter og sikret os tre pladser. Politibetjentene forlader efter et kort stykke tid kupeen og kun konduktoeren bliver tilbage. Han naegter alle andre adgang til kupeen, saa vi har i hvert fald fred og ro. Lidt faretruende virker han dog som han sidder der i sin uniform og snakker absolut intet engelsk. Vi falder efterhaanden i soevn trods overvaegningen. Da vi vaagner igen er vores medrejsende blevet skiftet ud og vi sidder nu i stedet i kupe med to lad os bare sige fuldvoksne maend, der ligeledes ser en smule faretruende ud. De soerger ligeledes for at der ikke er andre, der kan komme ind i kupeen, men har samtidig andet for. De viser sig at vaere cigaretsmuglere, der smugler cigaretter fra Serbien til Bulgarien. For at skjule dette lyssky foretagende gaar de paa et tidspunkt i gang med at tape en masse cigaretter ind og gemme dem forskellige steder i kupeen. Bl.a. under lampen. Da vi naar den serbiske graense bliver toget ransaget og maaske pga. mistanke bliver der gaaet ekstra grundigt tilvaerks i vores kupe. Skruetraekkeren findes frem og en metalliste over vinduet bliver taget af, hvorefter der lyses med lommelygte der og i alle andre revner og spraekker, der kunne tjene som mulige gemmesteder. De finder dog intet og de to smuglere tager det meget koeligt og lader dem gennemrode deres tasker uden at fortraekke en mine. Politiet forlader toget og smuglerne aander lettede op. Det samme goer vi tre danske piger, der ikke med det samme var helt klar over hvad der foregik. Igen priste vi os lykkelige for Bilis sprogkundskaber og fik efterhaanden samlet en forklaring paa det hele. Smuglerne viste sig at vaere meget fredsommelige mennesker og resten af turen gik helt uden problemer, saa vi nu er i Sofia. Her har vi opholdt os hele dagen, men tager allerede i aften videre med nattoget til Istanbul. Saa maa vi se om denne togtur bringer lige saa meget spaending.
- comments
Mathias Hold da op :). Det er noget af nogle oplevelser i får på den tur :). Glad for at det går jer umiddelbart godt (træls med sygdommen), og håber det går jer fortsat godt :).