Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom til lufthavnen i Fos do Iguazu tidlig morgen. Vi have fra en anden backpacker fået anbefalet et hostel, kaldet Bambu Hostel, så vi fik en taxi til at høre os dertil.Vi havde ikke lejet noget på forhånd, så vi var spændte da vi gik ind på hostellet for at høre om der var plads. Der var plads på et 8-mandsværelse, og vi kom således til at bo sammen med 4 andre backpackere. Efter et bad tog vi ud for at se den Brasilanske side af Iguazu-vandfaldene. Man betaler et lille beløb for at komme ind i Parque Nacional Do Iguacu som er den Brasillaske nationalpark omkring Iguazu. Det er helt klart alle pengene værd. Det syn der møder en i nationalparken er helt fantastisk, og man kan komme helt tæt på vandfaldene.Vi var alle ret trætte efter nattens flyve, så efter et par timer ved vandfaldene tog vi tilbage til vores hostel for at slappe af og planlægge næste dag tur ud til vandfaldene.
Dagens aHa: Selvom man sparer på overnatningerne går man bestemt ikke glip af noget. Vi fandt et fedt hostel med den fede bambus-bar, pool og en flok backpackere fra forskellige steder. Fed aften.
Dagens Damn: Lufthavnen i Iguazu er sgu mindre end Staunings!
Dagens optur: Iguazu vandfaldende er større og mere overvældende end man forestiller sig, eller kan se på billeder.
- comments