Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen :)
saa fik vi endelig lidt tid til at ordne bloggen. Det bliver kun ganske kort, da vi oplever rigtig meget hver dag og derfor har vi ikke tid til at sidde foran en computer (naar vi saa finder en).
Det var rigtig dejligt at se Mor Dorte og Dorthe D, gensynsglaeden var stor. Vi startede med en dag i Lima, som paa en og samme maade er for meget af alt det, som Peru byder paa.
Derfra tog vi en lille flyvemaskine til Cusco, hvor vi landede i 3600 meters hoejde. Det gav hovedpine, ubehag i kroppen og traethed. Den foerste dag i Cusco fik vi sovet til middag og slappet godt af, saa vores kroppe kunne vende sig til den tynde luft. Naeste dag var vi friske og fik set rigtig meget af byen. Tidligt i seng og tidligt op - kl. 3.30 ringede uret og vi tog afsted med bus til km 82 hvor vi skulle starte vores inkatrek.
De fire dages trek var meget ens, da vi jo kun gik, men det var en kaempe oplevelse. Vi er meget overrasket over, at det ikke var mere haardt end vi synes. Det hoejeste punkt var "Dead womans pass" paa 4200 meter. Pyha det var lidt haardt at kravle paa toppen, men umagen vaerd.
Efter de fire dage kom vi til solporten og vi maa indroemme, at vi blev lidt skuffet over synet af Machu Picchu. Vi troede, at det ville vaere meget stoerre og uvirkeligt, men alligevel ett flot syn. For os har vandrerturen til solporten vaeret en stoerre oplevelse end synet af "Den glemte by".
Vi gik rundt i ruinerne i et par timer og proevede paa at nyde det, men en masse andre turister havde jo ogsaa fundet vej, saa det skabte koe. Vi tog til Aguas Calientes, som er en lille by for foden af bjerget, hvor Machu Picchu er gemt. Her havde vi to rigtig hyggelige dage. Byen er saa lille, at der ikke findes nogle biler, saa vi fik benene i bevaegelse igen.
Torsdag aften ankom vi igen til Cusco og hele fredagen brugte vi paa, at se alt det, som vi ikke fik set sidste gang. Nu her til morgen venter en bustur til Puno.
Det var alt for nu, vi har haft det rigtig hyggeligt og nyder hvert et minut med hovederne fra DK. Men nu gaar der ikke lang tid, foer vi igen staar i Aalborg - vi glaeder os rigtig meget nu!
Kaerlig hilsen
Cecilie og Andreas
- comments