Hej alle sammen

Vi koerte fra Greymouth torsdag formiddag og havde en lang tur paa landevejen foran os. Efter ca. 6 timers koersel drejede vi ind af grusvejen til overnatningsstedet. Vi var dog ikke klar over, at denne grusvej var 1 times koersel lang, saa da vi endelig naaede ind til campingpladsen var vi godt traette. Men det var en rigtig flot koeretur og vi skulle igen sove med udsigt til nye bjerge.

Naeste dag skulle vi koere det sidste stykke op til Abel Tasman Nationalpark, hvor vi havde planer om at overnatte og gaa Abel-tasman ruten naeste dag. Men men men da vi endelig var naaede op over bjergene og ned til havet igen,moedte vi et skilt, hvorpaa der stod: Vejen er lukket. Skuffet maatte vi paent vende om og koere den lange vej op over bjergene igen. Det blev dog ikke en kedelig tur, da benzinmaaleren begyndte at lyse. Heldigvis naaede vi hele vejen over bjergpasset og fik tanket Tardis helt op igen. Pyha. Det var blevet en lang tur paa gaaben.

Som om vi ikke havde koert nok i gaar og nu i dag, saa valgte vi at koere et godt stykke forbi Nelson mod Picton. Her overnattede vi paa en dejlig campingplads og noed et dejligt varmt bad naete morgen.

Loerdag var Blenheim foerste stop paa koereturen mod Kaikoura. Her var vi paa loerdagsmarked og fik set mange af de lokale maorier. Naeste stop var et godt stykke nede af kysten, hvor vi saa en flok saeler. Det sidste kyststykke foer Kaikoura er kendt som tilholdssted for saelerne og det kan vi hermed bekraefte. Sidste stop var en gratis campingplads, hvor vi igen kunne nyde udsigten til en bjergside, dog var der sne paa bjergtoppene denne gang.

I dag soendag har vi vaeret paa hvaltur og det var en fantastisk oplevelse. Vi var heldige at se to kaskelothvaler, som kom op til overfladen for at faa luft. Begge hvaler var ca. 18 meter lange, altsaa lige saa lang som baaden. Det var en sjov stemning, der var ombord paa baaden i starten - alle var forventningsfulde og havde et oenske om at se en hval og da den lige pludselig kom til overfladen, saa floej alle passagerer til den ene side paa baaden for at se hvalen og raabte og skreg. Andreas saa faktisk hvalen foerst og jeg blev lidt overrasket over hans udbrud. Han raabte virkelig hoejt: DER! og jeg var lige ved at falde over bord.

Udover hvalerne saa vi ogsaa en del albatrosser, mange delfiner og en enkelt sael. Vi var flade af grin, da en albatros skulle til at lette. Den er saa stor en fugl, at den skal bruge vandet enten som landingsbane eller affyrringsrampe, dvs. at den basker med vingerne og loeber hen over vandet med sine dapper. Virkelig et sjovt syn. Det flotteste syn vi saa paa hele turen, var nok de legesyge delfiner. Vi har aldrig set saa mange delfiner samlet i en flok foer. Vi har mange gode billeder og film af delfinerne, som springer og spinner over havoverfladen.

New Zealand er et fantastisk land og ja, vi har sagt det mange gange, men det er virkelig fantastisk. Befolkningen er meget venlige og vil meget gerne snakke. Vi har vaeret meget heldige med vejret og har paa snart 4 uger kun haft en dag med regn. Oplevelserne og livet i en lille van er ogsaa meget bedre i toervejr.

Det var saa det, vi har oplevet de sidste par dage. De naeste par dage koerer vi op til Picton og sejler til nordoeen tirsdag eller onsdag. Tiden er floejet afsted og vi har naesten brugt de foerste 4 uger her i landet, saa det betyder, at vi kun har 3 uger tilbage. Vi er rigtig glade for, at vi har 7 uger her, saa kan vi faa det meste med og vi forlader sydoeen med en god foelelse i maven. Vi ser rigtig meget frem til 14 dage med afslapning paa Fiji, foer vi skal gaa gennem Inka-stien med mor Dorte og Dorthe D.

Kaerlig hilsen

Andreas og Cecilie