Profile
Blog
Photos
Videos
Den 4. marts ankom vi til Magnetic Island, som ligger en halv times sejlads fra Townsville. Vi ankom til vores hostel, som lå lige ud til vandet - meget lækkert (vi kunne dog ikke bade i havet på grund af de blå stingers, øv øv). Så den eneste måde man kan blive afkølet på, var ved at gå i den 30 grader varme swimmingpool, sammen med 40 andre backpackere.
Vi havde en hel dag ude på øen, og den brugte vi på at køre hele øen rundt på scootere. Amanda havde en flot pink scooter, og Astrid havde et gult lyn. Vi havde dog lidt besvær med, at holde os i den rigtige vejbane, da de jo kører i venstre side her i Australien, men vi klarede den alligevel uden en skræmme. Det var fantastisk flot at køre rundt på øens små snoede "bjergveje". Der var mange fantastiske udsigt steder. Vi var lige inde forbi en tankstation, og købe en lille pose wallabie mad, så vi senere kunne fodre de mange bjerg wallabies vi havde hørt skulle være rundt omkring. Rigtig nok, var der rigtig mange wallabies, og vi blev hurtigt omringet af 10 sultne wallabies, da de opdagede vores godte pose til dem. Derefter kørte vi ud til Horseshoe Bay, og spiste frokost på en lille cafe. Efter mad følte vi for, at blive kølet af, og prøvede at finde en klar sø vi havde fået at vide skulle ligge på øen, men vi fandt den dog aldrig, og måtte svedende vende tilbage til vores hostel. Det var en skøn dag, og amanda kom kun tilbage med en lille solskoldning på ryggen - vellykket!
Dagen efter gik turen til Townsville, hvor vi befinder os lige nu. Her skal vi have en overnatning, og så videre til Mission Beach (hvor vi gerne vil skydive). Efter Mission Beach går turen til Cairns, som er det sidste stop på vores tur op af den Australske østkyst. Da vi allerede snart er på vores sidste stop, går vi med tankerne om at tage et smut til New Zealand på to uger. Nu må vi se hvad der sker, det kan også være vi finder på et andet spændende sted og tage hen J.
- comments


